Team Ride4Fun

Ny website

2010-04-20T12:37:00.000-07:00

Kære læsere af denne blog.

Team ride4fun har fået ny hjemmeside. Den kan ses her: www.team-ride4fun.dk Alle løbsrapporter og nyheder vil fremover blive postet der, så denne blog vil ikke være aktiv længere.

Vi læses ved på www.team-ride4fun.dk

Martin Rommedahl

FitnessDK løb 2010

2010-03-28T10:30:00.000-07:00

En af mtb sæsonens helt store forårsklassikere i mtb regi, er uden tvivl fitnessDK løbet i Slagelse. Den lange tur fra Kbh til slagelse er uden tvivl det hele værd, for det løb er måske et årets bedst arrangerede! Dette års version af løbet, var uden tvivl af meget meget høj klasse og jeg tager virkelig hatten af for Slagelse MTB klubs arrangørteam. Det holder virkelig,det i formår at gøre - og tak skal i have for det.

Min dag startede, efter min egen mening, meget tidligt. Pakke en cykel, ud af døren og så ca. 100 km mod vestsjælland for at køre 40 km på cykel. Ja, jeg ved det godt, jeg tog kyllingedistancen, har ikke fået trænet så meget i vinteren her, så mit mod sagde mig at det nok var bedst med den korte version. Men ret skal være ret, 40 km i militær terræn, ind og ud mellem snørklede singletracks -og op ad nogen superlede bakker til sidst er også god træning.. Starten gik vanen tro fra fitnessDK centret, derefter fulgtes vi ad opad en asfaltvej, hvor vi kørte efter en master, som efterfølgende gav løbet frit. Jeg skal lige love for at der blev gået til den! Allerede fra starten af, viste mit pulsur at jeg kørte i MAX - og det var ikke defekt, det var nok nærmere mig der var defekt. På trods af den hæsblæsende start, formår jeg at holde mig til fronten, hvor vi er 7-8 stk, der ligger samlet. På et tidspunkt rammer vi et meget teknisk sted, hvor farten var meget lav, men hvor koncentrationen skulle være meget høj. Små snørklede tekniske sving, op og ned, bratte opbremsninger, glatte rødder var opskriften til mit frafald fra frontgruppen. Jeg kørte bogstavelig talt, frontalt ind i et parkeret træ! Der skete nu ikke noget, men de forreste var væk.

Jeg kørte nu et stykke tid alene, som nr. 8-9 stykker, men efter et stykke tid, kom en gammel kending fra Team Hustler - Bo Skakke op og med sig, havde han en DMK rytter og en anden fyr. De kom op til mig og lagde sig med det samme på mit hjul. Selvfølgelig... På et tidspunkt tager jeg en tår af min dunk og vores ven fra DMK, ser sit snit og stikker af fra gruppen. Bo går med og fanger et hjul, jeg prøver også selv, men skal først lige fumle flasken på plads og kan derefter aldrig rigtig få gang i benene. Den sidste fyr de havde hevet med op, lægger sig nu på mit hjul og jeg hiver og trækker for at komme op til Bo igen, som iøvrigt vist nok blev sat af DMK gutten. Han var ihvertfald alene da jeg kunne se ham.

Jeg beder - meget pænt, min følgesvend om at tage en tørn foran, hvilket også gør at vi kommer meget tæt på Bo igen. Jeg lagde mærke til at jeg hele tiden tog lidt tid på Bo og på min "skygge" på bakkerne, så på en af de sidste bakker inden mål - på første omgang - får jeg fat i Bo´s hjul igen. Fedt! Et par råb af Bo med ordet "Bagfra" vækker dog lidt en ild i ham tror jeg. Jeg sagde det egentlig bare for sjov, men han tog faktisk herefter rigtig hårdt fat og jeg tabte ham desværre på den allersidste bakke inden 1. omgangs slutning, da jeg spandt på en rod..

Bo var herefter long gone.. Jeg havde ikke så meget mere at skyde med. "Skyggen" var sat, så jeg lå faktisk i en ½ times tid for mig selv. Jeg har haft en masse bøvl med ryggen og jeg ville lyve hvis jeg sagde at jeg idag, ikke kunne mærke noget til den. Det gjorde nas, men jeg ved med sikkerhed, at det handler om træning. Det jeg ikke kan skyde med i benene, kompenserer ryggen for! Hvilket gjorde nas.

Jeg bliver på sidste omgang overhalet af 2 gutter, som virkelig havde fart på. De må have sparet sig selv til en slutspurt for deres tempo, kunne jeg virkelig ikke følge. For at det ikke skulle være løgn, så begyndte min "skygge" også at nærme sig igen. Han kom så tæt på, at han faktisk lå på hjul i et stykke tid. Denne gang satte min stædighed dog en stopper for det hele, så på de sidste tekniske stykker og på de allersidste bakker, gav jeg den alt hvad jeg havde og så var han sat. Heldigvis.. Tror han kom ind 30-40 sekunder efter mig.

Jeg sluttede på en 12. plads, som for mig er absolut acceptabel. Jeg har som sagt ikke trænet det store her i vinteren, så min motivation og min iver efter at komme i bedre form og for at blive stærkere er godt på vej tilbage.

Her til aften sidder jeg og ser lidt resultater og jeg må sige, at de gutter der kører den lange version af det her løb, tager jeg hatten af for, alene på grund af distance, men når man kører med omgangstider på under 50 minutter, alle omgangene igennem, så er man sgu i form!!!! Tillykke til Benjamin Justesen som vandt den lange. Vores egen Keld P og Jens, var også i aktion på den lange rute og leverede efter omstændighederne, meget fine resultater. Det er stadig tidlig på sæsonen så der kommer masser af fine resultater fra de herrer i løbet af de næste par måneder.

Endnu engang vil jeg sætte en tyk streg under arrangørenes indsats. Det var WELTKLASSE! Tak for det..

Skrevet af Martin Rommedahl

SlushCup 2009/10

2010-03-01T08:46:00.000-08:00

Efter finaleløbet af DustCup'en i september sidste år, forsøgte jeg mig med en lille rapport både generelt omkring de forskellige afdelinger og min personlige indsats. Nu er det så SlushCup-sæsonen, der er vel overstået, og jeg vil forsøge at gentage eksperimentet.

Omkring DustCup'en hæftede jeg mig ved, at den levede op til sit navn. Tørre spor hele vejen igennem. SlushCup'en gjorde det desværre også, og jo længere hen i serien, jo værre det blev det. Vintervejret har været elendigt for en mtb-rytter. Bedst var det i 3. afdeling i Tyskerplantagen i Hillerød. Let frost, hårde, men tørre spor, kun lidt glat hist og pist. Perfekte forhold til mtb om vinteren.

Enkeltstarten på Herstedhøje frygtede man på forhånd nedkørslen fra bjergtoppen og ”landingen” nede i sumpen, men ved at styre så langt over mod venstre som muligt kunne man undgå det værste, og de eneste, der tog sig en tur i mudderet var vist dem, der valgte at køre lige ud i det med fart. Ellers var Herstedhøje i denne sæson heldigvis ikke så slem. Det meste foregår alligevel på større grusstier. Det er altid med blandede følelser man stiller op til mtb-løb på Herstedhøje. Jeg synes at ruten kan forsvares i relation til det koncept den bliver brugt til, dvs. som en enkeltstart fortrinsvis på grusstier. Men det har ikke så meget med mtb at gøre. Det bekræftes af, at jeg f.eks. på dagen havde udstyret min cykel med gamle Spinacci-bøjler, som en slags enkeltstartsstyr. Det ser fuldstændig vanvittigt ud, men jeg er ret sikker på at det var medvirkende til, at jeg kunne vinde denne afdeling i H40 ganske komfortabelt.

2. afdeling i Hareskoven var præget af ret meget regn i morgentimerne, der gjorde det hele til en meget mudret affære. Ellers stort set samme rute som sidste år og den er generelt god. Ikke kun mudret, men også et dårlig knæ efter et styrt i foregående VegaCup-afdeling gjorde dette til et meget svært løb for mit vedkommende, og det var med hiv og sving at det blev til en 2. plads. Michael Jørgensen viste her for første gang, at han ville blive en svær modstander ved at vinde suverænt. Mudder og glat underlag generer nok ikke en gammel crossmester så meget som en gammel landvejsrytter med hang til sol og sommer som mig.

Set i bakspejlet er det ikke overraskende, at det var i Tyskerplantagen jeg kørte absolut bedst i, og indsatsen på dagen burde have resulteret i en sejr i H40-klassen. Det var en drabelig duel mellem Henrik Cohen, Michael og jeg, som jeg - indtil små 500 meter før mål - klart havde overtaget i. Så var jeg desværre uheldig at skride ud, ovenikøbet ganske uprovokeret, ikke en gang i et sving, men på et lige stykke. Det var i og for sig ikke noget problem, men da kæden sad uhjælpelig fast, så nåede Henrik altså lige præcis forbi inden jeg via lidt vold og magt fik gang i cyklen igen. Det var lidt bittert.

Til gengæld drog jeg så fordel af at Michael havde et mekanisk uheld i næste afdeling i Helsingør. Her var forholdene også rimelige. Temmelig meget mere koldt og noget mere glat med nogle skræmmende isede passager, men stadig rimelige forhold til at køre løb på. En afdeling, der var af overraskende svær teknisk karaktér taget i betragtning at det var en SlushCup. Jeg havde nok ikke været vild med at køre på de bulede stykker, hvis føret havde været mere fedtet.

Så efter 4 afdelinger med to førstepladser og to andenpladser, så det hele jo meget pænt ud i det samlede klassement. Michael var toer, men for at vinde krævede det, at han skulle slå mig i de resterende 3 afdelinger. Det viste sig så ikke at være noget problem, for i takt med at temperaturen faldt til konsekvent at ligge under nulpunktet, så faldt min præstationer ligeledes ned i samme niveau.

5. afdeling er ligeledes en af de kontroversielle på samme måde som Herstedhøje. Urban Slush- konceptet har været en blandet fornøjelse gennem de sidste 3 år for mit vedkommende. Jeg fik faktisk min første sejr i H40 ved Urban Slush i 2008. Mest fordi alle de andre punkterede på ramperne end at jeg kørte specielt stærkt. Sidste år i DR-byen var der egentlig ikke så meget Urban over det, idet langt den største del af ruten foregik ude på muddervejene på Amager Fælled. Det gik ikke så godt. I år var det igen asfalt og beton, der var det fremherskende element ude ved B&W-hallerne. Det var så krydret med nogle lange stykker med is, de sædvanlige ramper og kunstige forhindringer og lidt god polarluft. Det blev en decideret off-dag for mit vedkommende. Der var intet bid i pedalerne, og jeg havde det generelt meget svært med både ramper og is. Jeg kunne via min 30. plads overall have kørt eliteløbet til sidst, men selvtilliden var mildest talt forduftet og jeg valgte pænt at trække mig.

From bad to worse. Tisvilde var næste afdeling, og det plejer altid at være en fornøjelse at køre deroppe. Ikke denne gang. Rent snehelvede. Intet med cykling at gøre, heller ikke mtb. Det er jo generelt ærgerligt, også for arrangørerne. Det er klart at der på den slags dage er en del der bliver væk, men det er egentlig imponerende så mange der alligevel dukker op. Jeg havde jo stadig noget at kæmpe for, så selvfølgelig stillede jeg til start, men hvis det ikke var tilfældet var jeg nok blevet hjemme i min seng. Som forventet gik det ad h...... til. Jeg er ikke god i den slags forhold. Det blev ikke bedre af at jeg nok havde valgt de forkerte dæk. Jeg har et par forholdsvis smalle pigdæk, som jeg formodede også var beregnet til at køre i dyb sne. Det tror jeg ikke længere de er! Hvad jeg burde have gjort var at montere eksempelvis et par Continental Mountain King 2.4 og pumpe så meget eller så lidt luft i, at de lige netop ikke bundede. Jeg ved ikke om det havde gjort den store resultatmæssige forskel, men faktum var at jeg i den grad var ude af stand til at styre min cykel. Utrolig frusterende, og en 8. plads som resultat.

From worse to ? Løbet i søndags markerede afslutningen på årets SlushCup. Forholdene var umiddelbart de samme som Tisvilde, så ikke den store optimisme. Det utrolige var, at på trods at to katastrofale afdelinger, så var den samlede sejr stadig indenfor rækkevidde. Jeg skulle bare placere mig før Michael i løbet, men som sagt så var troen på at det kunne lade sig gøre nok ikke særlig stor, de givne omstændigheder taget i betragtning. Det var kraftigt tøvejr og det førte jo straks tankerne hen på sidste års afslutningsløb i Tokkekøb.

Jeg havde forventet at 99% af ruten stadig ville være dækket af en dyne af sne, så denne gang blev det ballondækkene, der blev monteret, med et lufttryk på nul og en rullemodstand på uendelig! Sne var der stadig og dækkene var helt klart med til at balanceevnen denne gang var betragtelig forbedret på snepassagerne. Men denne gang stod den altså også på grus og mudder. Faktisk så meget at mudderet flød ned ad nogle af skrænterne. Det har jeg aldrig oplevet før så markant. Jeg tror på, at under perfekte forhold, f.eks. snefrit og let frost, så ville det have været en kanon rute, men under de givne og normale omstændigheder, så var det nu noget l... Og så lige en bemærkning til ”trappestigen” ude på ruten. Den synes jeg ikke var acceptabel. Jeg har ikke hørt om nogen uheld og formoder ikke at der har været nogen. Men den trappestige var altså decideret farlig! I princippet var det et fornemt arrangement. SRAM-bus, pølsevogn og kagetelt. Det hele var flot sat op, men jeg håber nu ikke, at vi skal køre der igen.

Jeg er jo allerede godt i gang med undskyldningerne, så lad mig bare forsætte. Det havde nok hjulpet lidt med lidt højere dæktryk. Endnu engang drillede en knæskade. Motivationen fulgte som vanligt med vejrforholdene. Faktum var, at jeg overhovedet ikke var i stand til at følge med. Allerede på startloopet faldt jeg langt tilbage og efter første omgang stod jeg for første gang nogensinde af uden at have et decideret mekanisk problem. Knæet fik lov til at få den officielle begrundelse, men det er sådan set underordnet og pt. er min styrke ikke i nærheden af at kunne køre med i toppen, hverken generelt eller for den sags skyld i H40. Jeg håber jo at det bliver lidt bedre her i foråret. Det er sjovt at køre mtb, men det er nu som regel lidt sjovere i sommerhalvåret.

Alt i alt blev det til en samlet 2. plads og uanset det nuværende styrkeniveau, så er det et skridt op ad rangstien i forhold til sidste vintersæson, men selvfølgelig også et skridt nedad i forhold til Dusten. Jeg vælger at se det som et skridt opad. For mig er det meget anderledes at køre mtb om vinteren end om sommeren, når det er tørt og varmt. På podiet fik jeg så også selskab af Jens, som via en række stabile placeringer mellem nr. 3 og 7, samlet set blev nr. 3. En 4. plads i finalen viste styrken, men endnu mere det faktum, at begge vores samlede placeringer var sikret før finalen. Det viser også at stabilitet er den primære faktor for at gøre sig gældende i den slags løbsserier. Late runners som Djernis og Thomas Nørreby Tøndering fra Næstved har helt klart sluttet bedst af, men desværre for dem for sent.

I både Slush og DustCup er der jo også en holdkonkurrence. Ride4fun har efterhånden en trup af ryttere, så vi kan gøre os lidt gældende i disse konkurrencer. Vi har ikke deciderede topryttere, men vi er ganske homogene styrkemæssigt. I DustCup'en blev vi nr. 4 med klar mersmag. I Slushen fik vi så overhalet DMK og fik hevet en 3. plads hjem. Tbikes og HMTBK er der nok ikke noget at gøre ved pt, men det kan vi jo nok leve med – indtil videre! Men det bringer mig så videre til den afsluttende marathonagtige præmieceremoni. Vi havde jo forventet at hele holdet skulle op på podiet og hyldes, men der blev vi altså snydt. Jeg ved ikke om det var fordi de fleste ryttere fra Tbikes og Holte var i udlandet, at man nøjedes med at overrække pokalen til teammanageren fra Tbikes og lade det være ved det. Jeg har fuld forståelse for, at man forsøger at afkorte præmieshowet så meget som muligt. F.eks. er champagnesprøjt osv. meget sjovt, men midt om vinteren i en grusgrav var det nu meget godt at vi blev fri for den ekstra tidsrøver. Det kræver i forvejen ikke så lidt tålmodighed for de fleste, der blot står og venter på om de skulle være den heldige at vinde den store lodtrækningsgevinst. Men snydt følte vi os nu alligevel.

Skevet af Keld Pedersen

Nyheder Januar 2010

2010-01-06T23:46:00.000-08:00

2010 sæsonen begynder så småt at tage form. Vi ved nu hvilke større løb vi deltager i og samtidig, har vi et godt overblik over den bruttotrup, som holdene skal sættes ud fra. Folk har vist rigtig gode tegn i den senere tid. Vi har haft et par skader, ja sågar en rytter der viste sig at have en mindre hjertefejl, men ingen af de skader eller fejl har kunnet stoppe team ride4fun. Vi har efterhånden fået konsolideret den samlede 3. plads i slushcuppen og flere af holdets ryttere har vidst rigtig stærke individuelle præstationer.

Vi ser meget frem til den kommende sæson. Den skarpe træning er igang, så hold øje med rytterne i gult, hvidt og sort.. De skarpeste uniformer i skoven.. :-)

God sæson.

Skrevet af Martin Rommedahl.

He´s back..

2009-12-09T12:03:00.000-08:00

Efter et lille smut til staterne, hvor der både blev deltaget i ekstrem MTB løb og i adventure races, er en af teamet´s hurtigste folk vendt tilbage til Dk. Bjarke Refslund er igen med til de store cups, hvilket gør teamets tilstedeværelse endnu mere synlig og endnu mere konsekvent..

Der er stor konkurrence om de første pladser i Slushcuppen, nogen er sværere at slå end andre, men det er helt sikkert at vores chancer for en samlet team topplacering er endnu størrere idet Bjarke er med igen. Velkommen tilbage..

På søndag er det 3. afdeling af slushcuppen og konkurrencen virker endnu skarpere og sværere end nogensinde, så mød op og støt holdet så den samlede 2. plads for hold kan forsvares på bedste vis..

Skrevet af Martin Rommedahl

Vega Vintercuppen 2. afdeling

2009-12-06T08:15:00.000-08:00

Søndag igen igen. Det betyder, at man snart skal på arbejde igen, men også at der med stor sandsynlighed er et mtb-løb, som man kan deltage i. Denne gang stod den på Vintercuppen 2. afdeling i Danstrup.

Kl. 7.10 - bib bib bib.

De sædvanlige ritualer blev gennemført, mens jeg tænkte på, hvor koldt og mørkt det er uden for. Men heldigvis går vi snart lysere tider i møde. Ikke nok med at det er mørkt og koldt, men jeg kan også se, at mit seriøse mountainbike stunt, som snart at stået på i 3 år, stille og roligt lakker mod enden. Om 5 måneder skal jeg være far, noget jeg glæder mig vildt meget til, men også lidt trist, at jeg i en eller anden grad bliver nødt til at smide cykler(ne) på hylden. Samlet set, så havde jeg lidt svært ved, at sætte mig 100 % op til dagens løb.

I rimelig tid nåede jeg at trille en hel omgang på sporet. Ikke specielt teknisk, men ganske tørt - taget årstiden i betragtning. Stillede mig i forreste række, hvor der bl.a. var 3 hurtige ryttere fra Team Hareskov Cykler - her i blandt Simon Tarp.

Starten gik ud af en lang grusvej, hvor tempoet blev sat af Henrik Cohen fra Team Hareskov Cykler. Overraskende, synes jeg, så sad Simon Tarp, Henrik Cohen og jeg pludselig alene i front, med et ret stort hul ned til nr. 4. Efter 10 min fik Simon en mindre hul ned til holdkammeraten, Henrik, hvorefter jeg blev nødt til at lukke. Så sidder Simon og jeg alene i front, hvor vi skifter til at tage føring - dog mest Simon :-). Efter ca. 30 min. må jeg desværre slippe Simon, om det er fordi han rykker, eller jeg bare har kørt mig for hårdt - det ved jeg ikke. Tror måske det sidste, jeg er helt stegt og han forsvinder ret hurtigt ud af mit syn.

Nu ligger jeg alene som nr. 2, og jeg er godt slidt. Kan ikke lade være med at tænke på en frådende Henrik Cohen, som kommer og jagter mig bagfra. Kæmper en sej kamp oppe i mit hoved, og prøver at holde tempoet høj. Langsomt begynder jeg at lave flere tekniske fejl, og har bl.a. et styrt ud over styret.

På næstsidste omgang kan jeg se Henrik Cohen komme bagfra (ca. 30 sekunder tænker jeg), og jeg mangler stadig en hel omgang :-( Det her gider jeg bare ik' (men ved jo godt, at jeg bliver nødt til det). Prøver at fokusere på hvert teknisk stykke og holde pulsen højt på grusvejene.

Det lykkedes mig at holde Henrik bag mig, men kun med 30 sekunder, og jeg havde endda overskud til at nyde den sidste kilometer.

Kom i mål næsten 5 minutter efter Simon Tarp. Der hvor jeg måtte slippe, har han åbenbart bare holdt tempoet resten af sine omgange - imponerende. Jeg er nu rigtig glad for min 2. plads, og at det lykkedes mig, at holde konkurrenter bag mig.

Kenneth Vedsted fra teamet kørte også et rigtig flot løb, og kom ind som nr. 4.

Vores stærke H40 rytter, Keld Pedersen, fra Teamet havde en dårlig dag. En 14 plads - men mon ikke han er mere klar til næste løb.

Niels Haslov kom ind som nr. 39.

/Magnus

2. afd. slushcuppen 2009

2009-11-22T12:46:00.001-08:00

En mudret dag i sporet...

Tak til Charlotte von Moos for billede.

Vejret indbød ikke ligefrem til cykelløb, denne våde og kolde søndag morgen. Aligevel havde 600 glade mtb entusiaster fundet vej til til skoven lidt nord for kbh, Hareskoven og det røde spor.
2. afdeling af slushcuppen skulle køres og min egen optakt til løbet hvad angår træning og forberedelse, har mildest talt været katastrofal. Mangel på træning, søvn og lidt for mudrede spor har sat mig lidt i træningsstilstand, men køres skulle der, man er vel teamrytter :-)

Skoven er som alle andre danske skove, meget våd i denne periode, så min frygt for at smadre min cykel i det der kunne ende med at være et mudderkaos af karat, var ret stor da jeg begav mig afsted søndag morgen. Det småregnede en smule og det var lidt koldt, lysten var ikke så stor til en times hardcore interval, men aligevel så begyndte gejsten og lysten til race aligevel at dukke op, da jeg rullede ind på stævnepladsen. Der var mange folk, rigtig mange endda, hvilket må siges at være imponerende vejret og årstiden taget i betragting. Slushcuppen er en cup for alle. Husk det vil jeg lige indskyde her, jeg overhørte et par rigtig grimme kommentarer på sporet idag.. Ingen nævnt ingen glemt, men synes at folk der gerne vil køre stærkt uden at tage hensyn kan melde sig til en af de store mtb ligaer, eller kun nøjes med at køre licensløb. Det er sgu ikke iorden at køre med hovedet under armen og udsætte andre for farlige ting, bare fordi man selv har en chance for at blive nr. 25.. Kør pænt..

Tak til Charlotte von Moos for billede.

Os der startede i start 2, fik os en lille overraskelse da starten gik. Nogen havde vistnok glemt at fjerne noget minestrimmel, så hele box 1 nåede at køre ind ad sporet i den forkerte retning. Lidt panisk kom mange af dem op foran igen, men det var på ingen måde en optimal start. Jeg startede selv i box 2 og undgik heldigvis det meste kaos.

Min egen taktik til dagens løb var egentlig at komme igennem med et nogenlunde hæderligt resultat. Havde som sagt ikke forberedt mig så godt, så mine ambitioner var nedtonede, men forhåbnignerne var store. Jeg mærkede ret hurtigt efter start at jeg havde mere at skyde med end jeg havde forestillet mig. Kom ret hæderligt afsted, lå omkring nr. 75 tror jeg. Ikke nogen vild placering overhovedet, men der var mere at hente så tempoet blev skruet op. Flere fra teamet er begyndt at køre rigtig stærkt, så da jeg lige pludselig så en af dem foran mig gik min egen personlige jagt ind. Scheuer fra holdet trak mig opad en af bakkerne på 2. loop og på toppen slog han ud og indikerede at han var færdig, træt, slået, mentalt nede, kunne ikke mere :-) Rommedahl kørte forbi, takkede for liftet og følte sig som en verdens karl..

Jeg skulle nå ud på 3 omgange i tiden 1.06 før jeg kørte i mål. En ret hæderlig tid alt taget i betragtning, at det så rakte til en 66. plads er jo kun en bonus. Desværre så havde et pars tykker fra holdet problemer med grejet idag. Jesper som ellers er kanonform for tiden, havde gear vrøvl og et par andre brokkede sig også lidt over deres grej i målområdet. Men sådan er det jo, "The name of the game" Det er ens for alle..

Holdets samlede præstationer er ikke til at tage fejl af. Det er superfedt at se, at skovens bedst klædte fyre, nemlig team ride4fun :-) ,er i toppen af holdkonkurrencen, næsten... Det er svært at røre ved t-bikes. De drenge kører bare stærkt og der er nok ikke en eneste klub eller andet team i DK der ville kunne røre dem. Benjamin Justesen sætter de nærmeste med 2 minutter igen, det er suverent kørt.. En anden meget stor og bemærkelsesværdig præstation idag er Annika Langvad´s. Nr. 10 i det samlede felt......! Flot..

Drengene kommer ind i denne rækkefølge:

17 Magnus Brinch Larsen
21 Keld Pedersen
22 Kasper Overgaard Nielsen
24 Kenneth Vedsted Larsen
38 Jens Tousgaard
66 Martin Rommedahl

og selvfølgelig mange flere.. Lidt ærgelig at starten havde så stor betydning. Ingen tvivl om at vi havde været højere oppe hvis starten var gået lidt mere efter planen. Alt i alt, en god dag i sporet. Både for mig selv, men så sandelig også for holdet der blev samlet 3´er. Tror vi ligger godt til på 2. pladsen i den samlede stilling.

Tak for et godt løb til slushcup arrangørerne.

Skrevet af Martin Rommedahl

1. afd. Slushcup 09/10

2009-11-08T23:12:00.000-08:00

Den mørke tid er SLUSHCUP tid.. Et af dk´største tilbagevendende mtb arrangementer, som vanen tro diskede op med en enkelstart, på det skaldede bjerg i Herstedhøje i KBH.

På billedet ses Michael Scheuer, som kørte en overraskende hurtig tid, der bragte ham ind i top40.

Magnus Brinch Larsen, som kørte utrolig stærkt i går, har forfattet en løbsrapport som kan læses herunder..

På billedet Jakob Kornbek - tak til Charlotte von Moos for billedet..

Magnus skriver:

Præcis 625 ryttere havde tænkt sig at dukke op på en kold og grå efterårssøndag. Dog ikke et mtb-motionsløb som alle andre, for den 1. Afdeling af SlushCup blev kørt som en enkeltstart – nyt for mig, og ikke umiddelbart min favorit.

Ruten... arddd, heller ikke til min fordel. 3 omgange af hver 5,3 km på en helt flad rute, foruden de to mega høje bakker. Ruten kræver ikke meget teknik, faktisk var der kun to tekniske punkter, men tilgengæld giver den et ret godt øjebliksbillede af styrken på de individuelle ryttere.

Team ride4fun var flot repræsenteret med i alt 19 ryttere, hvilket bringer holdet næsten helt i top af hold med flest tilmeldte.

Jeg var ikke selv blevet seeded blandt de 30 hurtigste, så jeg kunne med fordel begynde lidt før alt det hele blev kørt op til mudder. Tilgengæld var jeg spændt på min krops form, for efter 1 uges pause grundet sygdom, så kan toppen af formen være svær at få øje på.

Kl. 11:29 rullede jeg ned ad rampen og blæste afsted hen mod den første bakke ad grusvej. Damn, måske lagde jeg lidt for hårdt ud, for en puls i maks i længere tid kan være katastrofalt. Hurtigt sænkede jeg farten, men vist lidt for sent – et mindre sidestik havde meldt sin velkomst.

Det glemte jeg dog alt om, da første forhindring stod en lige foran snuden – en lang nedkørsel på græs med udmunding i et mudderhelvede. Hver gang den skulle passeres, var det vigtigt med balancepunktet lodret over cyklen, for ellers gjorde tyndekraften sit for et publikumsvenligt styrt i pladder. For hver omgang den var passeret, takkede jeg til min gud - min fantastiske Specialized, for at være i live. Herefter gik, det... ja op i himlen, hvor pulsen sagtens kunne finde sit stabile leje i maks...

Mere teknisk blev det ikke, og resten af ruten var grusvej, hvor flere med fordel havde monteret landevejsbøjler for at skære vinden optimalt – ikke lige en fed mtb-rute, men måske ikke så tosset endda til en enkeltstart, der skulle kunne bære en del motionister.

Efter 3 omgange og 43 minutter kunne jeg trille over målstregen med en god følelse i maven – bortset fra mit sidestik og et enkelt opkast.

Samlet blev jeg nr. 8, hvilket jeg er yderst tilfreds med.
Keld Pedersen nr. 9 og nr. 1 i H40!!!
Jesper Kamstrup nr. 14
Kasper Overgaard Nielsen nr. 24
Jens Tousgaard nr. 30
Michael Scheuer nr. 38
Kenneth Vedsted (desværre syg) nr. 44
Martin Rommedahl nr. 80

Skrevet af Magnus Brinch Larsen

Der var mange flere fra holdet der kørte og alle kørte flotte resultater ind. Holdet viste sig som et af de bedst repræsenterede og endda med den bredeste trup, der ikke alene kører stærkt, men som også har plads til ungdommen, til de gamle og til de unge hurtige.. Så er vi igang, slushcuppen løber helt ind i det næste år, så der er masser af løb at komme ud og heppe til..

Vi ses til race - Team ride4fun

Nyheder september 09

2009-09-28T01:25:00.000-07:00

Team ride4fun er inde i en rigtig god periode. Det er blevet til mange sejre og mange flotte resultater. Jesper Kamstrup som ofte tager turen over på den anden side af storebælt og deltager i løb, har kørt flotte resultater ind i flere store marathons. Læs hvad han selv skriver om deltagelsen i Århus..

Jeg kørte en tur til Århus for at køre deres årlige marathon lørdag den 19/9. Det er blevet lidt en "tradition" for mit vedkommende, da jeg synes at ruten er fed (og lang) og normalt består af to omgange på en meget kuperet rute. I år havde de dog lavet lidt om på konceptet, og lavet en kortere rute på "kun" 26 km, som man så kunne køre 1-2 eller 3 gange alt efter hvad benene havde lyst til.

Ruten var god før, men super nu, da de havde fjernet nogle lange transport stykker, og der var stort set ingen asfalt. Men ruten var ikke blevet lettere, det føles som om at kørte man ikke op, så kørte man ned. Og der var nogle lange (meget lange) grusstigninger, som blev afløst af en tur ind på de ondeste (på den gode måde) nedkørsler som virkelig fik smilet frem på mit ansigt.

Men nok om ruten, nu lidt om selve løbet. Det var et DCU løb, så Licens-rytterne blev sluppet afsted 5 min før os alm motionister. Så til den hektiske start, der i al sin enkelthed bestod af en tur op i himlen ;o) og det medførte så at feltet hurtigt blev trukket ud. jeg kom rimeligt med fra start, og så kom så det næste problem, det var som sagt valgfrit, for motionisterne, om man ville køre 1-2 eller 3
omgange det betød at nogle af dem der lagde fra land som skudt ud af en kanon, måske kun skulle køre 2 omgange. Jeg var kommet i en gruppe med små 10 ryttere, og det første stykke tid gik med at finde ud af hvem der skulle køre 3 omgange, så man ikke fik brændt alt krudtet af på at køre race med nogle der ikke skulle køre så langt. Men gruppen var kun samlet til vi ramte den første rigtige nedkørsel, jeg slap "fully'en" løs, og da det var overstået, var vi kun 3 tilbage og der var kun kørt små 5 km, så der var langt hjem. Men jeg var kommet afsted med nogle hyggelig drenge, og vi fik da kørt meget godt sammen, de ville begge stå af efter 2 omgange men da vi var midt ude på 2. omgang, kom der en hurtigt forbi bagfra, og jeg røg efter ham. Det skulle så blive min makker resten af turen, han kørte svine-hurtigt på de lange grusstykker, og stigningerne, men jeg hentede, og overhalede
ham, på alle nedkørslerne. Sådan gik det indtil der var ca. 10 km tilbage, så trådte han fra mig på en lang grusstigning, hvor der var dømt udsolgt i mine lår, fik lidt energi tilbage på den efterfølgende nedkørsel, men så ham ikke mere før jeg kom i mål i tiden 3.26.28. Det rakte til en 2-plads i motion (samlet nr. 13) 19 sekunder efter 1- pladsen, men meget bedre end jeg havde håbet. Og jo, Annika kørte fra mig, damn hun er hurtig det "tøs-pige-barn"

Det er et løb jeg kun kan anbefale, der var enkelte markeringsproblemer på ruten, kørte forkert en enkelt gang, men det var på 3. omgang og der var "væltet" et skilt, men der er nok svært at holde styr på en rute der er så lang. Men jeg er helt sikkert med til næste år.

Skrevet af Jesper Kamstrup.

Teamet var i denne weekend flot repræsenteret til Hillerød Marathon. Det lykkedes Magnus at køre en flot 1. plads på 67 km distancen ind og andre fra holdet viste også flotte resultater.

Teamet er blevet et par profiler fattigere, men det stopper os ikke, vi er med når det gælder i de kommende vintercups og løb. Bjarke forventes tilbage snart. Han er i USA hvor han deltager i nogen meget store løb, både på MTB, men også i Adventure races. Det sidste tog 9 dage at gennemføre...

Bliv endelig ved med at følge med på bloggen.

Team ride4fun

DustCup finaleløb

2009-09-13T08:39:00.001-07:00

Så blev DustCupsæsonen 2009 afsluttet med finalen på og omkring Høghsbjerg ved Albertslund. Før jeg kommer ind på selve finaleracet kunne det være meget interessant at lige kikke lidt tilbage på hele serien. Det er for mit vedkommende kun anden gang at jeg er med i DustCuppen, så mit erfaringsgrundlag er ikke overvældende, men det skal da ikke forhindre mig i at udtale mig alligevel.

Serien bestod af syv afdelinger. Sidste år var der otte og ved at gå tilbage i historien kan jeg se at der har været helt op til 12 afdelinger. Det kan man jo sige er en tilbagegang, men til gengæld er der jo så opstået en masse andre løb, f.eks. Hustlernes H12 og det er jo ikke fordi hullerne i kalenderen ligefrem er påfaldende. Jeg synes de syv afdelinger har været passende. Det kan også blive for meget at køre løb både i weekenden, og DustCup onsdag aften. Dog vil jeg sige, at der måske manglede en afdeling i juni. Under alle omstændigheder skal alle de arrangerende klubber have en stor tak for at arrangere løb for os alle, og jeg håber da, at de 800+ deltagere, der har kørt en eller flere afdelinger har give så stort et overskud, at der også er faldet lidt af til klubberne. Det har de fortjent.

Generelt vil jeg også konkludere at der i det store og hele har været ganske velarrangeret. Vi husker selvfølgelig alle resultat- og chipkaoset efter første afdeling i Helsingør, men man jo konstatere at Katana er kommet meget godt efter det siden da. Det er faktisk temmelig suverænt, at man kan stå på stævnepladsen, f.eks. efter finalen i lørdags, og se resultaterne på sin iPhone. Ellers kan jeg kun huske et par uheldige starter i de første par afdelinger, hvor især os i første startgruppe blev noget overraskede. Især starten ved 2. afd. i St. Dyrehave var noget kaotisk. Til finaleløbet var der også noget minestrimmel på tværs, som lige skulle forceres, men derudover forløb alt vist meget fint i hvert fald set fra mit synspunkt.

Hvis man skal vurdere de enkelte løb, så kan man vist liste dem i nogenlunde denne orden:

Herstedhøje
Høghsbjerg
St. Dyrehave
Kirkeskoven
Helsingør
Tisvilde
Det hvide spor

Ovenstående sorteringskriterie er i stigende sværhedsgrad/teknik. Det er selvfølgelig noget der kan diskuteres. Finalen i Høghsbjerg var helt klart en tonserrute, men havde selvfølgelig sine tekniske momenter på bjerget. I hvert fald nok til at jeg tog et styrt både på opvarmningsomgangen og i selve løbet. Det jeg vil frem til med denne liste er at nogen med rette stiller spørgsmål om en rute som den i Herstedhøje er ”rigtig” MTB. På den anden side kan man med lige så god ret spørge om det hvide spor er lidt for teknisk til at man kan køre race med 400 ryttere, hvis evner på en mountainbike, som bekendt spænder vidt. Mht. Herstedhøje så synes jeg nok det kan forsvares, netop fordi der også er ruter som den på det hvide spor, således at alle præferencer dermed tilgodeses. Ruten på det hvide spor var fornuftigvis også tilrettelagt på en måde, hvor de værste sektioner var fravalgt, og selvfølgelig skal der køres løb på nogle af det bedste MTBspor vi har på Sjælland.

Personligt kunne jeg bedst lide ruten i Helsingør og Kirkeskoven. Især sidstnævnte var faktisk helt suveræn. Tisvilde er også i top. St. Dyrehave er derimod lidt kedelig efter min mening. Præstationsmæssigt klarede jeg mig absolut bedst på Herstedhøje, men også i Helsingør og St. Dyrehave kørte jeg ovenud tilfredstillende, og generelt var jeg bedre kørende før sommerferien end efter. Mindst tilfredsstillende var rent faktisk nok finalen i lørdags.

Resultatmæssigt er det jo så også et meget passende tidspunkt at gøre status. Der har som sagt været gode og mindre gode præsatationer, men det er ikke umiddelbart noget der bliver afspejlet voldsomt i resultatlisterne. I H40-regi blev det til fire 1. pladser og tre 2. pladser. Overall blev det til placeringer mellem 7 og 12. Alt i alt ganske konsistent. Og det var jo så i virkeligheden også opskriften på hvordan man vinder den samlede cup. Før sæsonstarten var målsætningen helt klart at gøre et alvorligt forsøg på vinde DustCuppen i år. Med samlede 3. pladser i de to foregående SlushCupper og ligeledes en 3. plads i sidste års DustCup, så var det nærliggende at tage et skridt eller to opad, især da afstanden op til de bedste i klassen helt klart er blevet mindre og mindre.

Umiddelbart virkede det på forhånd til at blive en rigtig hård og spændende kamp om at tage den samlede H40-sejr. Jeg kunne tælle adskillelige konkurrenter, som man i hvert fald skulle holde et ekstra øje med. De største var naturligvis de foregående vindere af DustCuppen og SlushCuppen, Mads Bødker, Henrik Cohen, Thomas Aaboe og Bogi Kristiansen. Stille og roligt faldt de forskellige kandidater dog efterhånden fra først og fremmest på grund af diverse skader, og inden de sidste par afdelinger var det et opgør mellem Mads og mig. Vi havde skiftedes til at vinde, men da Mads forståeligt nok satsede på veteran VM og derfor skippede næstsidste afdeling, så var det hele faktisk afgjort. Det kunne man godt sige var lidt af et antiklimaks. Det var muligt at jeg var kommet til kort, men det kunne faktisk have været spændende og blevet en rigtig klassiker, hvis det var endt i duel mellem mig og Mads afgjort i sidste afdeling og gerne i en spurt til stregen.

Sådan skulle det ikke gå, og man kan faktisk sige at jeg i den sidste ende vandt ganske suverænt. Jeg vandt så også finaleracet på Høghsbjerg, men lad det være sagt på forhånd, så føler jeg på ingen måde, at jeg kørte noget specielt godt løb. Den foregående afdeling i Kirkeskoven, der som nævnt var uden Mads til start, vandt jeg med flere minutter tilgode. Da jeg stod på startstregen i Kirkeskoven og det gik op for mig, at Mads ikke dukkede op, så blev taktikken på et spiltsekund ændret fra total oversatsning til sikkerhedhed frem for alt og absolut ingen unødvendig forcering, der kunne give anledning til defekt eller styrt. Det H40 mesterskab skulle simpelthen bare i hus!

På Høghsbjerg var jeg til gengæld på sidste omgang alvorlig bange for at blive hentet af chef de route himself, Preben Thams fra DMK. Der var formodentlig ikke meget mere end et lille halvt minut mellem os. Han havde også rigtig godt selskab af VM-dronningen, Annika Langvad. Som eneste H40-rytter slap jeg for at se hendes baghjul, og det håber jeg da at jeg kan forsætte med lidt endnu, men før eller senere bliver det nok også min tur.

Ellers var løbet forholdsvis udramatisk. En håbløs start fra min side hvor jeg tabte alt for mange placeringer, da løbet blev givet frit efter masterkørslen. Derefter fik jeg kæmpet mig lidt op, og sidst på første omgang nåede jeg også op til Mads. Eller rettere sagt faldt han nok i højere grad ned til mig. Han var småskadet og tydeligvis ikke supermotiveret for at køre. Jeg tror han stod af kort efter at jeg passerede ham.

Derefter kørte jeg et par omgange med bl.a. Morten Krogh og Kasper Busk. De var lidt bedre end mig på nedkørslerne på bjerget, hvor jeg nok var lidt for forsigtig, og da jeg så endelig slap bremsen for lige at lukke hullet igen inden vi skulle tonse videre ud over græsmarkerne, så skred jeg altså ud. Der gik selvfølgelig lige nogle sekunder med at sunde sig og komme på cyklen igen, så derefter stod den stort set på solokørsel.

Det holdt så trods alt helt til mål og derefter stod den så på champagnesprøjt og pokaloverrækkelse. Det var faktisk en rigtig festlig afslutning i det udmærkede vejr. Apropos vejret. DustCuppen 2009 levede op til sit navn. Hurra for det. Der var tørvejr og tørre spor ved samtlige 7 afdelinger. Det skal ikke være nogen hemmelighed at det passede mig fortrinligt. I modsætning hertil håber jeg at SlushCuppen 2009/10 IKKE lever op til sit navn!

For lige at runde denne beretning af og kikke lidt på vores team som helhed. Uden at have deciderede topryttere, så har Team ride4fun en håndfuld ryttere af ganske høj klasse. Vi sluttede som nr. 4 i holdkonkurrencen efter DMK. T-bikes og Holte vil vi ikke være i stand til at røre men DMK på 3. pladsen kunne vi sagtens have slået. Desværre var vi i ekstrem grad forfulgt af skader i løbet af året, og undertegnede var formodentlig den eneste, der var stabil gennem hele serien. Men i afslutningsløbet var vi 5 mand i top 30 med Magnus helt oppe som nr. 7, så der er absolut basis for at hele teamet kan stå oppe på scenen og sprøjte med champagne næste gang.

Skrevet af Keld Pedersen

Rytterprofil: Jesper Kamstrup

2009-08-31T12:50:00.000-07:00

Navn : Jesper Kamstrup

Højde og vægt : 189 og 82 kg

Beskæftigelse : vvs,- og energimontør

Baggrund : Har altid dyrket en eller anden form for sport, fra fodbold og håndbold til rulle-hockey og det har længe været suppleret med lidt cykling og løb for træningens skyld.

Snusede lidt til racer-cyklen for små 10 år siden, men efter et års tid havde jeg fået nok af; ”det går for langsomt- det går for stærkt - det går for meget op – det går for meget ned- det osv……” så raceren blev solgt og den gamle mtb støvet af til lidt rul i skoven igen.

Så i 2006 begyndte det at blive mere alvorligt med mtb’en og jeg meldte mig til det famøse 24 timers løb i holte, som solo-rytter for at prøve mig selv af – uden succes – da min krop forlanger en hvis portion søvn i løbet af et døgn :o) Men jeg var ikke mere skræmt end at 2007 skulle have en chance, men der fik man lige et smask i ansigtet, regn i 24 timer, og så blev mtb’en solgt – jeg skulle ikke køre det mere.

Der gik et ½ års tid før der igen røg en mtb i stalden og denne gang skulle der kun køres for sjov, ingen træningspligt. Men det ene tog det andet, og snart var træningen taget til igen, da jeg opdagede den fænomonale ”Dust-cup” i 2008 og fik cykel glæden tilbage. Så nåede jeg til 2009 og var startet i Slagelse MTB og det begyndte at gå bedre og bedre til dust hvor den første top 50 placering kom i hus i første afdeling, og så er det gået fremad siden. Det medførte at Henning Primdal aka Boris Becker aka Romme tilbød mig en plads på Team ride4fun som jeg, efter noget betænkningstid, takkede ja til. Og nu skal der så køres slush samt diverse motionsløb i ride4fun outfittet resten af året.

Træning : Har indtil nu været lyst-betonet, men da jeg skal et smut til sydafrika og køre et lille løb (Cape-Epic) sammen med Michael Scheuer i marts 2010 har jeg fået en træningsplan fra Aimhigh, for at komme i form og ikke overtræning.

Samtidig har det stået på at smide en del kilo, så der ikke er så meget at slæbe på i næste sæson, og indtil videre har det medført at vægten er gået fra 90+ til de aktuelle 82 inden for det sidste år, med et mål på sub80.

Målsætning : 2010 håber jeg på en top 10 placering i et af de utallige løb der skal køres, og ellers at få kørt lidt licenspoint ind på kontoen, men det må tiden vise.

Men vigtigst af alt, så skal det være sjovt, og det er blevet rigtigt hyggeligt at blive tilknyttet ride4fun. Der er god styr på organisationen, og det er altid rart at kigge ind i forretningen til en sludder.

Nyheder August 09

2009-08-18T03:28:00.001-07:00

Sæsonen er genoptaget og ferien er forbi. Teamet har været til mange løb i den sidste tid og endnu engang er der kommet flotte resultater i hus. Keld og Jesper tog henholdsvis 1. og 2. pladsen til shimanoligaens afdeling i Trørød og Anna og Malene, kørte i mål som etter til 12 timers løbet i jylland. Allesammen meget flotte resultater.

Samtidig er der blevet kørt Dustcup og der tegner sig efterhånden et billede af hvem, der skal holdes øje med i den kommende tid. Samtidig så er det ved at være fastlagt hvem der løber med forreste pladser i de enkelte klasser. Keld ligger godt til i H40, hvor en defekt kan sende Mads Bødker ud af den samlede konkurrence, da han har brugt sin fratrækker. Andre på holdet viser også gode takter efterhånden, der er sporet stor fremgang hos mange, ikke mindst hos Frederik, som der er hoppet 50 placeringer på bare 2 løb. Der er krudt i knægten og bliver han ved på den måde kommer han hurtigt i top50.

Bjarke, som har høstet medaljer til EM i MTB-O, er taget på en længere rejse til USA, hvor han skal deltage i forskellige mtb løb og adventure races. Vi ser frem til løbsrapporter fra løbene og glæder os til at få dig hjem igen.

Bliv ved med at følg med her på bloggen og få de seneste nyheder om team ride4fun..

Skrevet af Martin Rommedahl

Nyheder Juli 09

2009-07-21T06:18:00.000-07:00

Følgende indlæg er skrevet af Mangus Brinch Larsen, som måske er den rytter på team ride4fun, der har været igennem den værste sæson af alle. Allerede en måned efter at han blev en del af holdet fik han en diskusprollaps, hvilket har kostet meget tid og måske endnu mere mental bearbejdning. Læs videre hvad han skriver om sin turbulente, men efter omstændighederne gode sæson..

DM - mit største mål i 2009

Men lad det være sagt med det samme - gassen røg lidt af ballonen da jeg d. 29. januar fik konstateret en diskusprolaps. En alvorlig pause satte en stopper for min formfremgang, samt den bedste form jeg nogensinde har været i (på daværende tidspunkt). Læger, fysioterapeuter og kiroprakter gav alle forskellige udmelding omkring tidshorisonten for, hvornår jeg igen kunne genoptage min træning. Lægen sagde et halvt til 2 år, min kiropraktor sagde, at jeg kunne genoptage træningen efter 2 uger og selv var jeg bare bange for min førlighed. Da jeg først kunne mærke fremskridt var jeg dog helt sikker, nemlig at jeg nok skulle komme tilbage og måske endnu stærkere.

Jeg har tidligere været igennem skader (dog ikke noget så alvorligt som en diskusprolaps), og jeg er altid kommet ud som en mere komplet rytter. Mange fokuserer kun på at få kørt en masse kilometre, men når man når et bestemt niveau, så bliver ubalancen for stor i kroppen og skaderne begynde at snige sig ind. Mine tidligere knæskader har lært mig en masse om udstrækning musklerne og styrketræning af stabiliseringsmusklerne i knæregionen. Det samme gør sig gældende for diskusprolapsen. Her laver jeg regelmæssige styrkende og stabiliserende rygøvelser, hvilket jeg "desværre" skal blive ved med indtil jeg sætter træskoene. Men alt i alt er jeg kommet ud som en mere komplet rytter.

Efter 3 uger i sengen, 1½ måneds uden træning og 7 kg. tabt muskelmasse kunne jeg stille og roligt begynde min cykelgenoptræning - der er nu gået 4½ måned med genoptræning. De 7 kg. er næsten taget på igen og heldigvis er de genvundet i form af muskelmasse.

For at holde fanen højt, mens jeg lå i sengen samt under genoptræningen, så var jeg fast besluttet på at "forkæle" mig selv med en ny cykel. Med hjælp fra Ride4fun blev resultatet blev en Specialized S-works Carbon HT med spitzen udstyr - vægten er barberet ned på 8,7 kg., og der er ikke gået på kompromis med holdbarhed og styrke. Alt i alt er jeg nu i stand til at genoptage slutningen på sæson 09 på en knivskarp XC-maskine.

Den første prøvelse var DM, som blev afviklet af DMK i søndags. Efter diskusprolapsen hørte jeg til i den langsomste halvdel af DustCup og 4½ måned efter stiller jeg til start i Elitefeltet med en forhåbning om at køre i top 20.

Aldrig har jeg været så tændt før et løb. 3 - 4 timer før starten kunne jeg mærke, hvordan energien blev mobiliseret ned i benene, adrenalinen pumpede, mentalt var jeg klar til at køre et aggresivt DM og vise over for mig selv, at jeg mentalt og fysisk var tilbage.

Jeg startede ca. som nr. 25, og rutens første udfordring var en voldsom stigning på Højbjerg. Inden jeg ramte Højbjerg havde jeg kørt mig op i top 20, og jeg kunne mærke hvordan jeg eksploderede op ad bakken - nu lå jeg top 15. Positionskampene var vel overstået, og vi kører ned gennem slugten på Højbjergs anden side. Jeg havde stadig overskud.

Halvt ude på omgangen vælter jeg i et sving og kæden hopper og sidder lidt fast. Ved nærmere eftertanke tror jeg faktisk at kæden hoppede af, og derefter væltede jeg - nå, 10 ryttere har lige overhalet mig - PIS. Jeg kæmper og får vel overhalet 3 - 4 ryttere, men så går det endnu mere galt. Over en forhindring får jeg chainsuck, og kæden sidder godt og grundigt fast. Faktisk så godt fast, at jeg udgår efter knap 2 omgange. Stålpladen som beskytter min carbonramme mod netop chainsuck blev bugget ind i klingerne.

Efterfølgende finder jeg ud af, at mit 2-klingesetup bøjer tænderne når jeg skifter op på den største klinge. Pga. en bøjet tand, så kan kæden ikke slippe ordenligt, og den bliver derfor ført op bag stellet og lavet chainsuck.

Alt i alt var det selvfølgelig en skuffelse at udgår af DM, men jeg kan ikke lade være med at smile inderst inde. Jeg har genvundet min styrke og er kommet blandt toppen efter en diskusprolaps, som lige så godt kunne havde gjort det umuligt at køre mountainbike.

/Magnus

Magnus går nu videre med sin træning for at gøre sig klar til de kommende afdelinger af dustcup og shimanoligaen. Vi ser frem til at se dig stærkt tilbage på cyklen..

Team ride4fun

Europamester!

2009-06-30T04:12:00.000-07:00

Jeg sidder her et par dage efter et stort drama i Hareskoven, hvor det lykkedes mig sammen med to rigtig stærke holdkammerater at vinde de europæiske mesterskaber i mountainbike-orientering (MTB-O). Det er først rigtig ved at bundfælde sig nu her.

Jeg startede EM ugen med et noget skuffende 14.plads på sprinten. Herefter fik jeg kørt mig fint op på de efterfølgende konkurrencer. På mellemdistancen i Nørreskoven ved Farum var det kun en større fejl fra min egen side, der forhindrede mig i at nå min målsætning om at være mellem de 6 bedste. Men det blev til to godkendte placeringer i Top-10 som henholdsvis 8. og 9'er. Så overordnet set havde det været et godkendt EM - ikke prangende, men godkendt.

Stafetholdet var sat på den måde, at Torbjørn var på 2.turen på 1.holdet og Søren Strunge skulle køre den sidste tur. 1. turen på 1. førsteholdet kørte vi andre så om til EM. Her kørte Erik Skovgaard Knudsen sig sikkert på holdet med en guld-, sølv- og broncemedalje på de tre individuelle løb. En rigtig stærk uge af Erik. Derfor bestod 2.holdet af Allan Jensen, Claus Stallknecht og undertegnede i den rækkefølge. Ingen tvivl om at jeg ville have sat holdene på samme måde, men vi vidste, at vi havde et stærkt andenhold, på trods af 1.holdet var storfavoritter.

Så da starten gik var det med et håb om at blive bedste 2.hold og ellers køre vores chance. Allan lagde rigtig stærkt ud og skiftede som første mand med Østrig og det danske førstehold lige efter. Herefter sendte vi vores "grand old man" Staller i skoven. Vi vidste at Claus nok ikke havde helt det samme skud i benene, som fx Torbjørn fra førsteholdet, men hvad man ikke har i benene må man have i hovedet:-) Staller kørte ligesom Allan en kanon tur og løste opgaven til UG. Ved den anden publikumspassage var han stort set sammen med Torbjørn og i mål skilte kun små 10 sekunder. Østrig, Estland og Rusland som de næste var blevet sat af.

Jeg var egentlig ikke særlig nervøs eller presset. Jeg vidste, at det største pres lå på Sørens skuldre. Søren er en kanon stærk rytter, som sidste år afgjorde VM-stafetten til Danmarks fordel på sidsteturen. Så jeg ville helst ikke i et spurtopgør med ham. Men inden vi skulle tænke så langt var der ca. 20 km mtb-o i fulgeflugtslinie, som skulle tilbagelægges.

Søren og jeg havde aftalt at prøve at hjælpe hinanden lidt, hvis vi skulle komme ud sammen. Men det viste sig hurtigt, at vi havde forskellige poster som post 1. Vi kom dog fuldstændig lige til post 2 (banen havde 30 poster). Herefter kørte vi sammen på post 3 og 4. På 5'eren var der igen gafling (forskellige poster). Jeg synes min virkede lidt lang, og da jeg samtidig måtte ræse uden om en flok nisser eller noget lignende (nogle rollespillere), var jeg bange for, at jeg var kommet efter Søren igen. Men jeg var rigtig godt koncenteret og presse bare på og fokuserede på mit eget løb.

Der var to passager af målområdet. Da jeg nærmede mig den første efter 2/3-del af banen havde jeg ikke lavet nogen større fejl, kun et par mindre og mere vigtigt - jeg havde ikke set Søren. Passagen af mål var lige som en heksekeddel. Posten stod ovenfor en jordhøj, hvor publikum kunne stå - og der var mange! Så det var umuligt at høre tilråbene. Staller løb dog med og råbte: " Du har 30 sekunder til Søren". Jeg var ikke sikker på, om Søren var foran eller bagved - men igen jeg kæmpede bare på og holdt fokus.

Til internationale stafetter er det kun et hold per nation, der tæller. Derfor kørte Søren og jeg om guldet eller ingenting. Vi havde på forhånd aftalt at køre vores chance. Efter publikumspassagen kom Søren helt op til mig igen. Jeg tog de første poster sikkert, og så var han helt oppe. På et stykke asfalt kigger vi på hinanden og Søren siger "hvad gør vi?" - Jeg siger " Vi kører om det!" Der var heller ikke så meget andet at gøre. Og det vidste vi begge to. Det var om guldet eller intet.

På vej ud fra post 23 ser vi Estlands rytter, som er ret tæt på. Vi ved at, der ikke er mere end et lille minut ned til ham. Så der er ikke plads til fejl. Men jeg er bare det helt rigtige sted mentalt. Da vi kører udfra posten tøver Søren lidt - så jeg kører på og jeg kigger mig ikke tilbage. Jeg glider lige i alle posterne og kan ikke fornemme Søren eller Estland bag mig. På vej mod anden publikumspassage ser jeg mig over skulderen i et åbent stykke og kan ikke se Søren.

Publikumsgryden koger og jeg presser på alt, hvad jeg kan og holder fokus. De sidste par poster er ret lette, men jeg ved Søren kører stærkt så trykker bare på. Da jeg på vej væk fra næste sidste post møder ham i modkørsel, ved jeg, at hvis jeg ikke laver fejl nu, så vinder vi. Fuld koncentration.

Da jeg kører ind i opløbet får glæden frit løb - et kæmpe JAA-brøl og hænderne i vejret på Boonen maner. En stor forløsning og et rigtig godt løb fra os alle tre - Allan og Staller kommer løbende. Vi har ikke helt forstået det - men vi vandt. Europamester 2009 i stafet.

Resultater:

1. Danmark 2: Allan Treschow Jensen, Claus Stallknecht og Bjarke Refslund: 2.43.44
2. Estland 2.45.19
3. Rusland 2.47.20
4. Tjekkiet 2.47.38
5. Finland 2.50.06
6. Svejts 2.52.17

Nordic24 2009

2009-06-15T00:54:00.000-07:00

Denne løbsrapport er skrevet af Martin Rommedahl, som i sidste time blev sat ind som reserve på det hold, som af flere medier var blevet udråbt til at kunne contende om top 5 til nordic 24 2009. Kunne holdet leve op til deres egne og omverdenens forventninger? Eller skulle det vise sig at de ville falde helt igennem og ikke præstere noget, læs mere under her..

Set i lyset af at dagene op til dette store løb og store sæsonmål for holdet, var præget af turbulens, småskader og andre problemer, så lykkedes det for teamets 1. hold at levere det man vil kalde for en rigtig mandfolke indsats i weekenden. Nordic 24 er nordens største 24 timers løb og er et rigtig godt udstillingsvindue hvis man vil vise sit hold og dets værd frem. Derfor havde vi på teamet satset relativt stort og valgt at tilmelde hele 3 hold. Et 1. hold, et 2. hold og et 3. hold.

1. holdet skulle selvfølgelig være de på teamet der kørte stærkest på dagen, men i ugerne op til løbet kom der den ene skade efter den anden ind og det ville være umuligt at kunne stille med det forventede 1. hold. Derfor stod jeg med lidt af en udfordring foran mig, da jeg skulle vælge ud hvem der skulle køre. Jeg havde et par stykker jeg vidste der ville kunne performe godt og så havde jeg nogen der haltede lidt, men som gav ydtryk for at de ville gøre deres bedste, men uden garanti for at kunne levere en toppræstation. Ok, hvad gør man...? Jeg havde lagt mange timer i at planlægge og køre ting i stilling. Der var endda flere medier der havde udråbt os som et hold der ville kunne gøre os i top5, så derfor var presset bare endnu større.

Det hele endte med at jeg måtte tage et par drastiske beslutninger, faktisk dagen før at løbet skulle køres. Det endte med at holdende blev ændret og vi derfor kun havde 2 hold med, men så lavede et af de planlagte hold om til en solodeltagelse.

Hold 3:

Peter Kornbek

Rune von Moos

Jakob Kornbek

Doris Roth

Hold 2 (solo):

Frederik Wolther Holm

og Hold 1:

Viggo Svolgaard

Lars Oppenheuser

Magnus Brinch Larsen

MARTIN ROMMEDAHL!!!!!!! Yes, du læser rigtigt :-)

Lars i kampkostume, klar til battle!!

Som et sidste krampetræk for at kunne stille et hold, værdigt til 1.holds status, var jeg nødt til at sætte mig selv ind fra reservebænken og deltage på lige fod med mine team kolleger, uden egentlig at have kørt cykelløb i 1½ måned pga. en rygskade. En rygskade, som egentlig ikke var helt væk og som i hvertfald ikke var blevet testet grundigt af, før jeg begav mig ud i sådan et stunt, som det at deltage i et 24 timers løb egentlig er..

Jeg var klar på opgaven og brugte aftenen før på at lade godt op og omstille mig til at i morgen skulle jeg altså ud og levere varen.. Det var en hård aften rent mentalt og flere gange var jeg ved at ombestemme mig, men gjorde det altså ikke. Det var en udfordring bare at beslutte mig for at sige " Jeg gør det fandeme".. Det var en udfordring fordi at jeg ikke vidste om jeg ville kunne holde til det, at jeg ikke vidste om jeg kunne leve op til det som mine team mates ville forvente af mig.

Det blev morgen og vi ankom til pladsen, der dagen før havde stået totalt under vand. I ugen op til dette løb, havde det regnet meget, som læseren af denne blog måske allerede ved, men regnen og vandet på grusbanen, hvor stævnepladsen var, var drænet og så faktisk ret lækker ud med boder og en ride4fun camp der vækkede opsigt. Vi havde som "tophold" fået lov til at stille camp op på pladsen hvor det hele skete, hvilket var super fedt. Vi var på hele tiden og alle vidste hvor vi lå.

Vi holdt et kort team møde inden start og aftalte at vi ville satse på top 10, da vi nu stillede op med et relativt amputeret og reserve besat 1. hold. Så ambitionerne blev skruet en anelse ned, men drømmene om et bedre resultat var der stadig...

Eftersom at vi var blevet betegnet som et top hold, så var vi af løbsledelsen blevet seedet sådan at vi skulle starte i forreste række da der skulle løbes "le-mans" start. Viggo var første mand på skansen. Top motiveret og fokuseret stod han parat sammen med de store hold allerforrest.

Starten gik og Viggo kom forrygende afsted og lagde sig sikkert i top 10 på sine første runder. Som første mand skulle han køre et kort startloop inden sin første reelle omgang. Magnus var næste mand og han var ligesom Viggo, topmotiveret og helt oppe at køre inden sin første tur. Må også indrømme at jeg selv havde lidt start nerver, jeg havde aldrig kørt sådan et løb her og var mildest talt rigtig rigtig nervøs. Dels var det min debut i sådan et løb og samtidig så gik jeg med følelsen af at jeg var det svageste led i holdsammensætningen. Jeg ville hade mig selv for at være skyld i at hele holdet skulle ende med et dårligt resultat, men vi måtte se tiden an..

Lars røg ud på Ruten efter Magnus. Magnus havde kørt en hurtigt tid og vi lå nu som nr. 8-9 stykker i det meget store felt. God start af team ride4fun.. Men løbet er langt, meget kunne nå at ske endnu..

Lars kom i mål, men uden at få registreret sin tid. Han havde tabt sin chip et sted i skoven. Panikken bredte sig hurtigt da både Kenneth (hjælper) og Lars havde været oppe hos løbsledelsen og spørge hvad der skulle ske. Det var da også først da Rommedahl (jeg) selv gik derop, at de tog affære :-) Ingen problemer, tiden blev registreret og vi kørte videre..

Omgangstiderne lå på omkring 45-46 minutter hos alle fra holdet, jeg selv lå på tider omkring 47-48, så jeg var lige det langsommere end de andre, men det vidste vi godt ville ske. Så længe jeg kunne holde folk bag os væk, så var det faktisk positivt.

Omgangene bød på en 15-16 km´s rundstrækning, med alt lige fra bakker og singletrack til mudder og grusstier. Et par af de drabeligste nedkørsler var pillet ud pga. det store regnfald, dog var der et par stykker der efter de mudrede omstændigheder, kunne være godt drabelige. Maglebjerg var selvfølgelig med, ligesom de obligatoriske dele af lysløjpen også var. Alt i alt en rute der indbød til både tons, teknik og adrenalinsus. Især om natten var der masser af adrenalin i blodet da de før omtalte, lidt vanskeligere nedkørsler skulle forceres, men mere om det senere.

Vigs i færd med at vurdere situationen..

Mine holdkammerater leverede den ene superhurtige omgang efter den anden og efter en 5-6 timer, havde vi et solidt forspring ned til nr. 8... Yes, det er rigtigt. Holdet der i amputeret og handicappet tilstand, stillede op til N24, lå solidt i top 10. Vi havde et ret godt stykke ned til nr. 9 og Team Kuota der lå foran os, havde vi omkring 8 minutter op til. Så uanset om vi nåede dem eller ej, så kunne vi umiddelbart være rigtig godt tilfredse med vores indsats. Selvfølgelig vil mere have mere, så vi begyndte nu at satse på at komme højere op.

Natten og mørket faldt på. Jeg kørte ud på min sidste omgang uden lygter og det var noget af en øjenåbner for mig. Ikke alene var jeg mærket af at have kørt til i nogen tid, men min ryg begyndte virkelig at gøre ondt på denne tur. Jeg kunne ikke finde mig til rette på cyklen og det var som om at alt kraft gik tabt, idet at jeg var nødt til at rejse mig og nærmest strække ryggen hver gang jeg havde siddet ned og trådt til. Ærgelig trillede jeg ud af sporet. Jeg må virkelig have set ud som om jeg led, for det gjorde jeg også. En gammel klubkompis fra team hustler (Andreas) kom op til mig og kørte forbi. Det havde jeg under normale omstændigheder aldrig forestillet mig ville ske, men det var helt tydeligt at jeg ikke kunne træde med de kræfter som jeg ville have kunnet hvis det ikke gjorde ondt. Jeg trillede i mål i på en omgangstid der hed ca. 51 minutter. Det var noget rigtig lort for at sige det mildt. Lige der var jeg parat til at opgive det hele og bare pakke sammen og tage hjem. Inde hos de andre i teltet begyndte jeg da også og ynke lidt og trække lidt i land, men en hurtig og god opsang fra Coach Magnus hjalp. Jeg ville forsøge alt jeg kunne, men i mit eget hoved vidste jeg at det blev sindsygt hårdt.

Lygterne var kommet på og vi var nu rykket op på 6. pladsen. Der skete det at WEbike holdet der ellers lå på en flot 3. plads, trak sig, da Simon Tarp var blevet skadet. Derfor var det en bilig kamp om den placering, men det er jo hvad der sker. Vi havde stadig et godt stykke op til Kuota, men ligesom vores hold havde et svagt led i mig :-) , så havde de også et..

Lars, Viggo og Magnus bankede den ene vanvittig gode tid af efter den anden. Lars kom i flere tilfælde ned på tider omkring 48 minutter, om natten vel at mærke. Derfor så var det en noget slukøret Hr. Rommedahl der kørte tider ind på 57 minutter. Det skal altså lige siges at jeg på min første tur med lygter på, pludselig kun havde lys på styret og ikke på hjelmen. Det var altså ikke godt på vej ned ad maglebjerg kun at kunne se meget lidt. Lyset på styret var endda justeret lidt for højt, så det var hele tiden lidt et gæt om hvor jeg skulle køre. Det var med livet som indsats flere steder, idet at underlaget nu var rigtig kørt op. Det blev om natten meget fugtigt da duggen faldt og det var flere steder som at køre i en stor bunke grød. Tungt og fedtet og til tider helt umuligt at cykle i, så man måtte i flere omgange af og løbe flere steder.

Jeg kom i mål efter den første tur med lygter, tiden var ikke skidegod, men humøret derimod var vendt lidt tilbage. Ind og aflevere cyklen til Bjarke (hjælper) som vaskede og smurte cykler igennem hele natten. Det var fantastisk ikke at behøve at tænke på noget andet end at komme ind, få lidt tørt tøj på, få lidt mad og så på hovedet i seng..... Hvis man ellers kunne sove. Jeg havde simpelhen så meget uro i kroppen og jeg var også begyndt at hoste. Derfor valgte jeg at stå op og gå lidt rundt istedet for at holde de andre vågne med min hosten og harken..

Bjarke - Danmark´s største talent indenfor rytterpleje og coaching :-)

Jeg nåede 2 ture i natten, og på min sidste tur, sendte jeg Viggo afsted uden lygter. Det er helt utroligt hvad lidt sollys kan gøre for moralen. Jeg kom ind, stadig med lidt smerter i ryggen, men moralen var helt anderledes høj. Jeg var virkelig lettet over at natten var overstået og at jeg på mine ture havde sørget for at holde folk væk bagfra. Det var virkelig en lettelse og nu så jeg kun fremad. Vi var omkring 6-7 minutter efter Kuota på dette tidspunkt og de andre på temaet var virkelig begyndt at køre stærkt. Vi tog faktisk på de næste 3 omgange, så meget tid, at der da jeg skulle ud igen, kun var omkring 2 minutter op. Kuota lavede en rigtig stor fodfejl her. De kørte dobbelt omgange hvilket gjorde at de på deres 2. omgang i deres stint, var helt smadrede. Kuota´s mand i sporet da jeg skulle ud var Brian Berg. Da han kom rundt ved starten, 2 minutter før jeg skulle ud, kunne jeg se på ham at han var helt grillet og ganske rigtigt, 2-3 minutter inde i min omgang hentede jeg ham på vej op af en af bakkerne... Tal lige om moral boost!!! Jeg hentede 5 pladsen og teamet var nu kørt ind i top5..

Vi havde ved hjælp af vilje, gejst og et par gutter på holdet der kørte hamrende stærkt, kørt ind i top 5, som faktisk som udgangspunkt havde været forventet af et rigtig stærkt team ride4fun. Så derfor var det her jo helt vildt... Vi havde 6 timer tilbage og kampen for at holde de andre bag os begyndte nu for alvor. Brian tabte rigtig meget tid, så Kuota blev faktisk også taget af nr. 7, cycling nord. Cycling nord bestod af et par rigtig erfarne og hurtige herrer, som kørte omgange på omkring 47-48-49-minutter. Når jeg følte at jeg kørte med alt hvad jeg kunne, uden at slå mig selv halvt ihjel og få for ondt i ryggen, så kørte jeg på 51... Derfor lavede jeg en vurdering sammen med Bjarke og de andre fra holdet, der betød at jeg officielt havde kørt min sidste omgang da klokken var omkring kl 9.00...... Ahhhhhhh :-) Det var faktisk et godt træk, for hvis jeg skulle køre 2 omgange mere og ville tabe omkring 3-4 minutter pr. omgang så ville vi blive hentet.

Cycling nord kom på intet tidspunkt sådan faretruende tæt på. Jeg tror 5 minutter var det tætteste, så vi følte os rigtig sikre på at 5. pladsen var vores.

Da klokken var 11.45 sendte vi Lars ud på hvad der skulle være vores sidste omgang. Han kørte en fantomtid på 45 minutter og konsoliderede altså den 5. plads som vi havde forsvaret igennem de sidste 4 timer. Et helt igennem fantastisk løb, der helt og aldeles uventet, endte med at vise sig fra sin bedste side og belønne et velfungerende hold, der ikke kiksede på noget tidspunkt, med et godt, flot og imponerende resultat.

Jeg står lige nu med en følelse af at have været med til noget stort. Jeg har været en del af et hold der har dystet med de bedste under ekstreme vilkår og prøvelser og så endda med det før omtalte flotte resultat til følge. Det er herligt at vide at det setup vi har arbejdet med omkring løbet har givet pote, at det virkede at have de hjælpere med som vi havde og at det var en kæmpe fordel at have et homogent hold, der ville det samme allesammen.. Først og fremmest, skulle vi gennemføre.. Det var målet. Resultatet var i princippet sekundært, kun noget vi drømte om, men vi tog fejl og drømmen blev til virkelighed.

Jeg takker af og vil til slut give min respekt til mine holdkammerater og til de folk der støttede op om os i form af hjælp og opmuntrende ord. Det kunne ikke være gået som det gjorde uden jer. Til vores nye medlemmer på team ride4fun, fra team enebærhaven:-) Det var en fornøjelse at have jer med i lejren og tilbringe nogen overgearede timer med jer. Nu ved i også hvad det drejer sig om. Flot at i gennemførte og fuldførte jeres mål.

N24 arrangører... Vi ses næste år til Nordic24 2010. :-)

Rommedahl out!

Shimanoliga 3. afd. Vejle

2009-06-08T08:44:00.000-07:00

Så diskede jyderne endnu en gang op med en mtb-rute, som vi herovre på øen kun kan misunde dem. Shimanoligaen er slået op som toppen af poppen i den hjemlige mountainbikesport og det synes jeg, at de indtil videre har levet op til, især mht. rutevalg. Jeg deltog også i sidste afdeling i Silkeborg i H40-klassen. Der havde de efter sigende 190 højdemeter på godt og vel 6 km, men det blev overgået i afdelingen i Vejle med 220 højdemeter fordelt på knap 6 km.

En ting er, at man skal pukle op over alle disse stigninger, men noget helt andet er, når man skal ned igen, og det kan visse steder i bedste fald beskrives som en drabelig oplevelse. Jeg har i hvert fald stadig mareridt over ”Devils Drop” i Silkeborg, og i Vejle var der også et par nedkørsler, hvor man lige tog en dyb indånding inden man kastede sig ned i afgrunden. Det er noget andet end hverdagens DustCup!!!

Formen har været konstant opadgående, og med den seneste succes med H40-sejren i DustCupafdelingen i Herstedhøje, så havde jeg en lille forhåbning om at kunne give favoritterne, Mads Bødker og Ulrik Frandsen fra hhv. Tbikes og Webike en lille kamp til stregen, og med mit nyeste våben i form af min Specialized Epic, så skulle de i hvert fald ikke have lov til at køre fra mig på de tekniske dele af ruten, måske bortset fra de to allermest sindsyge nedkørsler. Hvad jeg tabte der skulle gerne indhentes hurtigst muligt på de efterfølgende opkørsler. Det var i hvert fald taktikken fra starten af.

Selve starten var i øvrigt også lidt sjov. Den foregik på asfalt og bestod af et par hundrede meter med en stigningsprocent på små 20%. Det lyder voldsomt men i forhold til opkørslerne inde i skoven så var det barnemad, men det gav den nødvendige spredning før man kørte ind på de første singletrackstykker. Her lagde jeg mig konservativt afventende på en 4-5 plads, og så gik det ellers derudaf med favoritterne forrest.

Det gik stort set op og ned det meste af omgangen, men de stejleste og længste op- og nedkørsler kom for alvor på den sidste del af ruten. Der var nogenlunde samling blandt de forreste 6-7 mand, men det blev der hurtigt ændret på da den første af de sindsyge nedkørsler kom. Her tror jeg nok at Ulrik fik lidt problemer og det er muligt at han styrtede. Jeg registrerede det aldrig rigtig. Jeg havde mere end nok at gøre med at styre min egen cykel. Det krævede absolut 100% koncentration. Om han nogensinde kom op igen tør jeg ikke sige. Den endelige resultatliste er desværre endnu ikke offentliggjort på skrivende tidspunkt.

Under alle omstændigheder, så var jeg nu avanceret til 3. pladsen og efter at jeg ligeledes overlevede den anden af de sindsyge med et minimalt tab, så synes jeg selv jeg lå jeg ret godt placeret inden det allerhårdeste stykke op mod målstregen. Anders Bystrup som jeg også havde kæmpet lidt med i Silkeborg var kørt frem i spidsen, og da Mads tilsyneladende ikke ville følge hans tempo, så gik jeg forbi og var derefter på 2. pladsen ved målpassagen. Ud på 2. omgang kørte jeg også forbi Anders på den første stigning, og fik også hurtigt et lille hul. Derefter var der sådan set kun en ting at gøre. Overleve nedkørslerne og holde kæden stram på opkørslerne.

Jeg forsøgte at hele tiden køre med overskud. Der var især på stykket op mod mål, at man for alvor kunne overophede. Efter en lang sej opkørsel skulle man nemlig tillige forcere en ekstra lille knold før man var helt oppe, og denne lille bitte knold skulle altså ikke undervurderes. Ellers resulterede det i at man kørte på tomgang gennem hele målområdet, og det ser ærlig talt ikke særlig checket ud!

Jeg tror at jeg gennem de meste af konkurrencen havde mellem et halvt og et helt minuts forspring. Jeg så aldrig nogen nærme sig bagfra. Et par gange blev der råbt noget i retning af: ”Han er først nede i bunden af bakken nu”, og så kunne man ellers disponere derefter. På de sidste par omgange blev selv de sindsyge nedkørsler mere medgørlige. Om det var fordi man vænnede sig til dem, eller om det rent faktisk var resultatet af at de efterhånden blev ”slidt til” - det tør jeg ikke sige. Resultatet blev at efter 5 omgange, så kunne jeg i ensom majestæt køre over målstregen til min hidtil største præstation på en mountainbike.

Det lyder jo egentlig meget nemt. Et par detaljer gjorde dog det hele lidt mere spændende. For det første stillede jeg op med en knækket saddel. Den knækkede forrige weekend, da jeg brutalt forsøgte at hive spidsen op på plads efter at den pludselig sad og pegede nedad. Jeg havde åbenbart ikke fået den spændt ordentlig. Den havde dog klaret et par træningssessioner i løbet af ugen, så jeg tog chancen og beholdt den på. På næstsidste omgang var det dog tydeligt at nu var den på vej til at gå helt fra hinanden. Det betød at jeg var nødt til at køre min fullsuspension Epic mere som en hardtail ved at stå op over de mest ujævne passager. Det skulle lige mangle, at man skulle køre hele sidste omgang uden saddel! Så er jeg ikke sikker på at jeg havde holdt hjem! Heldigvis blev det ikke aktuelt.

Og så skete der også noget andet. Allerede på første omgang kørte jeg tæt på noget bevoksning, som jeg lige fik strejfet med hovedet. Aner ikke hvad det var, men det gjorde sindsygt ondt på den ene side af kinden. Min umiddelbare tanke var, at det var brændenæller, men de var i så fald meget højt placeret. Normalt kan man godt brænde skinnebenene lidt en gang i mellem, men dette var nu lidt underligt. Og det der gjorde det endnu mere underligt er, at jeg efterfølgende i løbet af natten tilsyneladende har fået en allergisk reaktion, så kinden nu er lettere hævet. Nu er jeg nok mest tilbøjelig til at tro det var et bistik, men jeg så aldrig synderen.

Nå, jeg håber jo at mit nu lettere deforme ansigt kun er en midlertidig tilstand. I så fald er det en pris jeg med glæde havde betalt for en sejr i Danmarks største og vigtigste MTB-cup.

Til sidste skal også nævnes at holdets nye mand, Jesper Kamstrup, kørte en 2. plads hjem i C-klassen, mens Magnus blev placeret ca. midt i elitefeltet.

Skrevet af Keld Pedersen

Landsholdudtagelse mtb-o..

2009-05-19T23:09:00.000-07:00

Rytterne på team ride4fun har meget at være stolte af i øjeblikket. Ikke alene kørte de allesammen helt fantastisk til H12, men samtidig så har flere af dem også kørt så godt, at de er blevet udtaget til div. landshold.

Bjarke Refslund, som viste meget stor styrke til H12, er blevet udtaget til det danske MTB-O landshold og skal repræsentere DK til EM. Han har før vist de danske farver frem, men Bjarke er blevet stærkere, mere erfaren og udholdende i denne sæson, så der er store ting i vente for ham og hele DK. Tager han den entusiasme og energi, som den han viste til H12, med til EM, vil det ikke alene være godt for ham, men også resten af den danske lejr.

Anna T, "the lean, mean, ukrainian machine" er også udtaget til det ukrainske landshold, hvilket også er en stor ting for hende. Anna har meget store ambitioner og vi støtter og følger dig hele vejen.

Held og lykke til jer begge til EM

DustCup 3. afd. Tisvilde

2009-05-14T15:39:00.000-07:00

Tisvilde er et dejligt sted at køre på mountainbike. Først og fremmest fordi det sjældent bliver særlig mudret og så er der en masse singletrackstykker med rigtig godt flow og i den grad animerer én til at give den lidt ekstra gas. Det har heldigvis været dejligt tørt her i foråret, så mudder er heldigvis ikke et tema lige i øjeblikket. Sidste gang undertegnede skrev løbsrapport fra sidste afdeling af SlushCuppen beskrev jeg lidt om forholdene, som i den grad levede op til cupnavnet. Det gør Dustcuppen også pt. og det er jeg i hvert fald glad for. Bliv venligst ved med det!

Dustcuppen har indtil videre været ganske succesfuld for mit vedkommende. Overall er det lykkedes mig at placere mig omkring top 10 og selv om det er mere end tilfredsstillende, så er det i princippet irrelevant, da det selvfølgelig først og fremmest gælder H40-klassen. Henrik Cohen vandt i ganske suveræn stil vinterens SlushCup, og ser ikke ud til at hvile på laurbærene. Mads Bødker er pt. hurtigste H40-rytter i landet – selvom han faktisk er 50. Det er først og fremmest de to herrer, som jeg skal forsøge at køre fra og det er faktisk lidt vanskeligt.

I Mads' fravær lykkedes det mig at vinde den forrige afdeling, men den slags gaver blev der ikke uddelt denne gang og Mads stod klar bag startstregen. Jeg tog opstilling ved siden af Henrik, da det forventelig var ham jeg skulle ”battle” med, som det jo hedder på nudansk mtb-jargon. Til sammen tror jeg vi begge havde en ambition om at følge Mads helt til dørs.

Der gik ikke mange sekunder før Henrik opdagede mit nye våben i form af en fullsuspension Specialized Epic. Den havde allerede haft sin debut i søndagens ShimanoLiga i Silkeborg. En fantastisk cykel, der gerne skulle hjælpe mig med at holde kæden stram og hastigheden høj selvom underlaget er lidt ujævnt. Der var en del både før og efter løbet, der lige skulle hen og beundre dyret.

Starten gik med et kvartérs forsinkelse. Jeg var kommet i god tid til Tisvilde og havde faktisk til en afveksling trillet ruten igennem hele to gange, og det hele var timet til start til normal tid, hvorefter man får at vide at det hele er skudt et kvartér. Jeg tog konsekvensen og satte mig ind i bilen og steg ud igen 10 min. før start. Det krævede lige et par gange rundt om stævnepladsen for at få varmen igen.

Arrangørerne havde lavet et ekstra langt startloop på en 3-4 km for at få lidt spredning på feltet og undgå kødannelse. Jeg ved ikke om det virkede efter hensigten, men under alle omstændigheder er jeg ikke helt sikker på, at jeg synes det er nogen god idé. 450 rytter der racer ud ad en grussti med en hastighed formodentlig tæt på 40 km/t kan meget nemt ende i massestyrt. Så kan man ligeså godt lave spredningen ved at starte med at køre ind på et smalt singletrack før folk overhovedet kommer op på cyklen! Bare en tanke!

Det gik i hvert fald stærkt til at begynde med, og planen med først og fremmest at holde styr på Henrik og Mads bliver hurtig lidt uoverskuelig, når man kører med tungen ud af halsen midt i en støvsky. Jeg synes selv jeg var rimelig godt med, men især Henrik er altså lidt af en startkanon, og efter startloopet forsvandt han stille og roligt ud af syne. Hele første omgang lå han og kørte med de allerhurtigste, og det ligger altså uden for min kapacitet at hamle op med.

Hvis jeg skulle have nogen chance, var jeg derefter tvunget til at følge Mads trop. I starten var der et par mand mellem ham og mig. Dem fik jeg overhalet og der dannede sig en lille gruppe på fire mand, bestående af Lasse Brun Pedersen, HMTBK, Morten Laustsen, DMK/Pronghorn, Mads og jeg. Lasse og Morten skiftedes lidt til at tage føringen med Mads som fast tredje led i kæden, perfekt på hjul gennem stort set alle omgange, og så undertegnede, der desperat forsøgte at bide sig fast. Det må indrømmes, at der var lidt større elastik end godt var. Flere gange var jeg faktisk overbevist om at nu holdt den elastik vist ikke længere, men på forunderlig vis lykkedes det mig alligevel at få lukket hullerne igen. Jeg giver mig selv et 12-tal i fightervilje. Og nu hvor jeg er ved at rose mig selv, så er jeg også godt tilfreds med hvordan jeg i øvrigt taklede ruten og dens små forhindringer. Epic'en var absolut til stor hjælp, men jeg mindes ikke at jeg på noget tidspunkt lavede nogle alvorlige tekniske fejl på trods af, at farten generelt var så høj, at man til tider følte, at man måske ikke helt havde det fulde overblik over situationen.

Efter to af de store omgange råber min manager (min kone): ”20 sekunder”. Jeg ræsonerede mig frem til at det måtte være tiden op til Henrik. 20 sek. er jo ikke så meget, men alligevel mere end nok til at man aldrig visuelt har kontakt med ham. Det er jo ikke landevejsløb der her! Men efter små tre omgange har vi indhentet ham og vi forsætter alle tre samlet ud på hvad der skulle vise sig at være sidste omgang. Man kan sige, at der var dækket op til en kanon spændende finale.

Taktikken med at ligge som sidste mand i en gruppe er generelt ikke særlig smart. Alle huller der opstår – og de opstår hele tiden, når der samtidigt opstår en del trafik som det er sædvanen i den sidste del af løbet – har man ingen hjælp til at lukke. Det må man klare selv, og det havde gennem hele løbet været tæt på at gøre det af med mig. Nu sørgede jeg endelig for på et grusstykke at komme op foran Henrik. Og hvis behovet for at lukke huller igen opstod, så kunne man måske drage fordel af lidt backup.

Nu kom det aldrig rigtig på tale. Det var en rigtig god idé at gå fordi, da jeg havde chancen. Trafikken har sikkert gjort en hel del af udslaget, men Henrik fulgte tilsyneladende ikke trop. Lidt kikken over skulderen på grusstykkerne, men han var ikke til at se. Til gengæld blev det efterhånden også klart, at Mads stille og roligt trak fra – stadig på hjul af Morten og Lasse. Jeg havde ham i princippet hele tiden indenfor rækkevidde, men i realiteten var løbet afgjort. Jeg trillede - nej det passer ikke, jeg racede - over målstregen små 6 sek. efter Mads og 16 sek. før Henrik. Overall bliver vi 9, 10 og 11. Det er meget godt klaret af nogle gamle drenge, der forlængst har passeret de 40.

Teamet generelt havde en okay dag på kontoret. Et par mand stod af, men en 2. plads til Anna hos damerne og fortsat formfremgang at spore hos Magnus med en samlet 15. plads, samt en stabil og stærk præstation af Bjarke på en 19. plads på trods af at han vist endnu en gang måtte slås med lidt materielle problemer - denne gang var det vist en forgaffel, der ikke makkede ret – og samlet blev det til en 3. plads i holdkonkurrencen.

Skrevet af Keld Pedersen

Shimanoliga #2 i Silkeborg

2009-05-11T05:30:00.000-07:00

I søndags dannede Århus MTB og Silkeborg MTB rammerne om Shimanoligaens 2. afdeling. Rigtig mange havde taget turen fra hele Danmark for at deltage i motion- og eliteklassen. Undertegnede stillede op i eliteklassen med start kl. 14.00. Der var derfor rigeligt med tid til at komme fra København til Silkeborg - om man vil: "Danmarks mountainbikers paradis" :-)

Kl. 9 mødtes Kenneth Vedsted (Team Ride4fun (motion) og DMK (DCU)), Morten Krogh (Team DMK) og jeg selv (Team Ride4fun (motion) og DMK (DCU)) for at pakke bilen og trille derover. Jeg var selv ret spændt på, hvad Silkeborg og Århus kunne diske op med at tekniske finurligheder af spor. Sidste år tryllede de en yderst teknisk rute frem til et DCU-løb, hvor jeg faktisk kørte et af mine bedste resultater hjem ... nogensinde. Des mere teknisk... og til tider sindsygt, jo mere nyder jeg det ;-) I år var ingen undtagelse - de jyder ved hvad rigtig mountainbike er. Som vores guide Genci fra Andalusien ville sige "Some massive drops" and "funny uphills". Normalt plejer man, at kunne finde en kørselslinie ned at skråningen sådan inden man når til kanten, men i Silkeborg skal man faktisk ud over kanten, før man kan se sporet... og så går det ellers bare én vej. At nogle af de vildeste drops så også var tæt pakket med skrå rødder, gjorde ikke lige frem oplevelsen dårligere. Kort sagt - tekniske nedkørsler som ikke findes på Sjælland.

Med et løb på omkring 2 timer, hvor det kun går op og ned - og det er altså pivskid klinge når det går op, så var min taktik helt klar fra begyndelsen: På den her rute var det muligt at køre sig i sænk på den halve tid - og der skulle derfor disponeres. Og specielt i mit tilfælde, da jeg stadig er i opbygningsfasen efter min diskusprolaps, og mangler masse af råstyrke. Mit pulsur bestemte derfor hastigheden op ad bakkerne. Starten gik og næsten alle overhalede mig. Den første kilometer gik op og op ad en grusvej. Efter 500 m., var der allerede nogle uheldige ryttere, som havde overvurderet deres kondi og måtte næsten stå stille på grusvejen. Herefter kunne jeg stille og roligt forsætte mit eget løb og indhente en efter en.

På 2. omgang lå Kasper og Karí fra Team DMK og Kenneth Vedsted (Team ride4fun og DMK) på mit baghjul, og foran en fra Roskilde. Mange ryttere gav sig 100 % op ad bakkerne, og havde derfor ikke meget overskud til de tekniske passager, hvor man med fordel kunne passere stående i pedalerne. Jeg lavede et hurtigt ryk på en hullet strækning, fik et godt flow i cyklen, hen til en af de vilde nedkørsler. På under 20 sekunder havde jeg slået et hul på næsten 10 sekunder. Herefter disponerede jeg på opkørslerne, hvor de bagfrakørende kom nærmere, på toppen kunne jeg holde tempoet og trække fra igen, og på nedkørslerne hentede jeg flere sekunder til de forankørende. På 5. omgang forcerede jeg dog ikke til den bagfrakørende rytter, på nedkørslerne, der var det en kamp for at hænge på - Klaus Nielsen. Den røde danmarksmester trøje kom som et lyn bagfra og jeg blev lappet. Faktisk lidt ærgeligt, for jeg havde overskud og disponeret til en 6. omgang. Jeg er dog fuld tilfreds med min 25. plads i det enormt stærke felt. At jeg kan køre et DCU-løb på næsten 2 timer (heraf 45 min i AT), med så mange højdemeter, kun 3 måneder efter en diskusprolaps... det kan jeg vist ikke brokke mig over.

Til næste afdeling af Shimanoligaen i Vejle er målet at køre mig i top 20, hvilket jeg mener er meget realistisk, hvis jeg kan forsætte med den gode genoptræning. Kenneth Vedsted fra teamet kom ind 20 sekunder efter på en 26. plads Keld Pedersen kørte i motions- og H40-klassen og fik en flot 4. plads /Skrevet af Magnus Brinch Larsen

H12 - 2009

2009-05-03T11:54:00.000-07:00

Denne løbsrapport er af en lidt utraditionel karakter, da den er skrevet af en person der i princippet ikke har kørt H12, men som igennem hele dagen løbet foregik, har fulgt med i alle magtkampe, placeringer, interne dyster og andre helt unikke og specielle ting, som var med til at gøre dagen til en stor oplevelse for alle involverede.

Min egen optakt til dette store løb, som var forårets første mål og sæsonens første formtop, har mildest talt været katastrofal. En øm ryg satte mig for et par uger siden ud af spillet om en plads på et af holdene og mine tanker omkring det her løb, må jeg indrømme var af lidt blandet karakter. Jeg var bitter over ikke at skulle køre, men opsat på at levere en indsats for holdet. Dog vil jeg sige at jeg som sportsmand og konkurrencemenneske hellere ville have været på cyklen for at deltage på lige fod med de andre.

Holdsammensætningen blev bestemt for et par uger siden. Sammen med Magnus "coach" Larsen, sammensatte jeg 2 hold der på papiret begge var rigtig stærke, men hvor 1 af dem skulle kunne blande sig med de rigtig store og stærke hold. Keld, Bjarke og Kenneth blev udtaget til 1. holdet og Jens, Viggo og Magnus selv til 2. holdet. Der lå mange tanker bag denne sammensætning, mange skader og mulige kommende skader blev vurderet og til sidst følte vi at den var der.

Forberedelserne op til løbet gik som det nu skal. Masser af planlægning og logistik arbejde skulle der til, for at drengene og pigerne fik det perfekte setup til dagen. De skulle bare koncentere sig om at træde watt i pedalerne, så skulle jeg nok sørge for så meget jeg kunne på dagen. Tro mig, der var mange opgaver til mig. Både før, under og nu efter løbet..

Jeg havde taget mit eget private træningsvåben med til løb. Min spinningcykel som normalt har en fast plads i soveværelset, var transporteret hele vejen til Isterød. Jeg har ikke tal på hvor mange der kom med hånlige og tumpede kommentarer da jeg bar den ned til campen. Det kan jeg egentlig godt forstå, for ser man på hvordan sådan en spinningcykel er bygget så kan det være relativt svært at komme rundt på en mtbrute, men årsagen til at jeg havde taget den med, var selvfølgelig at rytterne fra teamet skulle have muligheden for at rulle lidt ben inden de skulle ud på deres tur. Det viste sig at flere hold efter et par timer var meget misundelige på den. Så meget at den endda blev lånt ud til vores konkurrent - WEbike.. :-)

De første der skulle ud var Magnus og Keld. Begge meget stærke ryttere, som har vist store fremskridt her i foråret. Magnus har dog været plaget af en lidt syg ryg, så vi var spændte på at se om den kunne holde alle 12 timer.

Jeg står og kigger ved starten og tager mig selv i at tænke: " Jeg kan egentlig ikke huske hvornår jeg sidst har SET et cykelløb".. Det fik jeg så chancen for nu, et endda et 12 timers et af slagsen.. Det var nu det gik løs, det var nu at alt planlægningen og møderne og træningen skulle komme til sin ret, det var nu at starten gik...

Jeg løb med det samme at starten var gået, ned til et sporet for at følge med i hvordan det gik vores hold. Jeg kunne konstatere at Keld var kommet godt ud af starten og havde lagt sig på en 7. plads, med prominente holdnavne som Pronghorn, T-bikes og så et par rigtig stærke MTB-O drenge lige foran sig og Magnus lå med omkring 30 sekunder op til Keld på en 15. plads. Der var rigtig mange timer endnu, men det kunne man ikke rigtig spore i ansigterne på de første ryttere der kom forbi. Jessing fra T-bikes stormede afsted som om at det var et 1 times slush løb han kørte. Hatten af for det..

Pludselig går det op for mig, at jeg jo skal sørge for at folk er klar og fortælle dem hvornår de skal afsted osv. Så jeg måtte glemme min iver efter at se cykelløb og løbe ned til campen og sørge for at Bjarke og Jens blev klar. Vi lavede hurtigt en rutine der lød på at rytterne, så snart de kom ind, skulle køre op i campen og sige at de var inde. Derved så vidste personen der skulle ud næste gang at han havde ca. 20 minutter til at rulle lidt og gøre sig ready to race. Når de 20 minutter var gået, så skulle rytteren der stod for tur, køre op til et lille loop der var lavet på stævnepladsen. Når man så se sin holdkammerat der, så havde man ca. 2 minutter til at komme ned i teltet hvor staffetten skulle overrækkes. I øvrigt var det en ny og efter min mening, banebrydende måde at skiftet foregik på.. Superfedt.

Skiftene foregik ved at man, når man kom ind i mål, skulle hoppe af sin cykel og trække den ved siden af sig, hen til et telt hvor ens holdkammerat stod og ventede. Her fik han leveret det refkleksarmbånd der agerede stafet. Derfra skulle modtageren så løbe hen til sin cykel, som stod parkeret på cykelholdepladsen, og så fortsætte ud på ruten. Jeg var faktisk ret skeptisk omkring det til at starte med, men det viste sig at det var en supergod løsning.

Vores 2 ride4fun elitehold lå og dystede med et par lidt mindre hold i starten, men efter et par timer så begyndte der at tegne sig et mønster i placeringerne. 1. holdet havde sat sig på en 6. plads, og 2. holdet havde meget overraskende kørt sig i stilling til en 8. plads. Værd at nævne her er at pronghorn havde haft en defekt og var rullet et par placeringer tilbage, men optimistisk og entusiastisk som jeg nu engang er, så øjnede jeg her chancen for at slå en af de helt store..

Pludselig sker det.. Keld´s baghjul er fladt og han er løbet et stykke for at komme ned til stævnepladsen på det første loop. Hurtigt får han kontakt til mig, og jeg kan løbe ned til ham med et reservehjul. Vi taber vel samlet 2½ minut, og må se t-bikes og pronghorn både komme forbi og tage lidt afstand til os også.. Ærgelig, kører Keld videre, men helt utroligt så kommer han ind på en omgangstid der ikke bærer så meget præg af at han har haft en punktering. Keld kører bare så sindsygt stærkt.

Vi runder de første 3 timer og alle ryttere har efterhånden været i ilden. Pigerne er begyndt at udbygge deres forspring og dyster nu med om 1. pladsen i dame trio. Anna kører nogen rigtig flotte omgangstider ind, og kører faktisk fra mange herrer som plejer at ligge godt med til dust og slushcup. Malene er superstabil og kører et rigtig godt løb. Doris leverer det man vil kalde for en rigtig mandfolkeindsats. Der bliver trådt og trådt, og hvergang man ser hende på sporet er hun sammenbidt og koncentreret. Respekt til alle tøserne fra mig af, det kræver meget at kunne levere det i gjorde..

Efterhånden som tiden går, er T-bikes og MTB-O drengene begyndt at trække fra i fronten. De skiftes lidt til at føre og på et tidspunkt er orienteringsholdet så langt foran at man næsten tror at de kan vinde det her løb. De kan bare køre på cykel og de giver sig 110% på hver omgang. Det var imponerende at se hvordan de selv 6 timer inde i løbet stadig tog sving med sådan en entusiasme og vildskab der kun kan misundes. T-bikes kører sikkert og stabilt og leverer gang på gang superhurtige omgangstider, men de er altså på et tidspunkt et par minutter bagud i forhold til mtb-o holdet.

Da der er gået godt og vel 6-7 timer, begynder man rigtig at kunne mærke hvor trætte drengene er ved at blive. De ser lidt mere trætte ud når de kommer ind, lidt mere brugte og færdige, ondt i armene, skuldrene, ja røven også, men altsammen er lige meget. Der skal bare trædes og trædes og trædes. Jeg bliver flere gange dybt imponeret over dem, der når de virker allermest trætte, så lige går ud og kører en tid på 25 minuttter.. Dybt imponeret og det gør mig sgu stolt som leder af det her hold at jeg kan se at de giver sig 200% hver gang de er på.

Jeg må indrømme at en fyr som Bjarke, skræmte mig en lille smule. Han bleve nærmest mere og mere vild for hver omgang. Ja, han var træt, men sagde jeg til ham at der skule gives max gaz og han skulle give den alt hvad han havde, så gjorde han det også... " De der T-bikes, dem æder jeg fandeme nu Romme, det lover jeg" ganske rigtigt, da han kom i mål havde han kørt forbi T-bikes 2. hold som ellers lå nr. 7. Manden var i strålende humør hele vejen og viste en kampgejst der kun kan misundes og det smitter. Desværre er Bjarke ikke med til Nordic24 da hans primære sæsonmål i mtb-o regi ligger 1 uge efter, men vi skal nok stille stærke og skarpe op alligevel.

Efterhånden som tiden gik, blev spændingen omkring 9-10 pladsen for vores vedkommende rigtig spændende. 2. holdet havde faktisk indtil de sidste 3 omgange en drabelig dyst med et hold, jeg ikke helt husker hvad hed, men de kørte i nogle mørkeblå Rivette trøjer. Vi var faktisk foran i mange timer, men til sidst kom de faretruende tæt på og så desværre også forbi. Her må jeg igen sige at jeg er imponeret, både over det ukendte hold, som ud af det blå hev nogen pivhurtige omgange frem af hatten, på under 25 minutter 10 timer inde i løbet, men så sandelig også teamet. Jeg husker Magnus blev sendt ud over 20 sekunder efter en af de her fra det andet hold. Jeg råbte til ham, at han bare skulle fanges og ædes.. Og det gjorde han sgu. Magnus sled sig op fra minus 20 til 20 i plus. Det var bare så stærkt kørt. Viggo, som er en af de nyeste på holdet, kæmpede og kæmpede og var også manden der til sidst troede at han var færdig med at køre, men som så lige måtte ud på en runde mere da både Jens og Magnus var mere eller mindre brugt op. De kunne ikke mere, hvilket Viggo sådanset heller ikke kunne, men igen skinnede viljen igennem og han tog en for holdet. Så godt kørt V_man..

Jeg stod klar i mål og tog imod drengene når de kom ind fra sidste runde, jeg vil igen lige fremhæve hvilken holdånd og vilje vores forskellige hold kørte med. Karsten som kørte for vores 3. hold, hyggeholdet, tog imod staffetten kl. 20.59 og kørte ud på ruten for at forsvare holdets placering som nr. 88.. Det giver 5 stjerner i min bog, glæder mig til at have dig med ud igen Karsten. Rune og Frederik, som fuldendte trekløveret kørte stabilt og jeg er stolt af at de kom igennem.

Alt i alt, kan vi være mere end tilfredse med vores indsats. Både som hold og som individualister viste vi at kan være med helt fremme, men vi viste så sandelig også at vi kan finde ud af at have det sjovt. Det var en udsøgt fornøjelse at tilbringe en hel dag i skoven med gode og rare mennesker.

Holdende ender på disse placeringer i top 10:

1
Team T-Bikes 1
2
"Mtb-O Guld-3'eren"
3
HMTBK SRAM RIDLEY
4
LØBEREN / MTB-O
5
Team Pronghorn
6
WeBike
7
Team Ride4fun 1
8
Team T-Bikes 2
9
ÅMK
10
Team Ride4fun 2

Jeg vil gerne vise min dybeste respekt til arrangørerne, som igennem hele dagen viste at de havde helt styr på det. De formåede at danne rammen om et løb der måske kommer til at blive DK´s største tilbagevendende mtb event. Jeg bøjer mig i støvet for jer, det var godt gået. Superdag, supermennesker, og tak fordi i havde bestilt godt vejr...

Skrevet af Martin Rommedahl

Dust i St. Dyrehave

2009-04-26T16:32:00.000-07:00

Skrevet af Bjarke Refslund
Så stod den på endnu en Dust afdeling. Denne onsdag var det St. Dyrehave, der lagde stier og spor til en god omgang støv i næseborene.
Ruten havde på forhånd fået lidt ris for at lidt små kedelig – store grusstier og lignende, men dette synes jeg helt bestemt er ganske uberettiget. De lange passager med rødder og andet godt gør at selvom, den er hurtig kørt, er der stadig masser af udfordringer på ruten. Jeg havde i hvert fald så store udfordringer med den tekniske del af sporet, at jeg måtte en tur rundt på første omgang, hvor jeg ellers (modsat normalen) var kommet ganske godt fra start. Lige pludselig var cyklen bare væk under mig og så lå jeg ellers og rodede rundt. Da jeg kom op igen, kunne jeg så rode lidt med kæden, som nærmest havde slået en krølle. Det benyttede en større flok ryttere, heriblandt en stribe holdkammerater, til at køre forbi. Jeg måtte også senere konstatere, at jeg havde lavet en lang flænge i skinnebenet, formodentlig på en bremseskive, da jeg røg rundt.
Så var det ellers op og i gang med at jage ind på dem, der havde været så frække at overhale. Lidt efter lidt fik jeg kørt mig op igennem feltet, blandt andet passerede jeg en gruppe med Jens og Viggo, som dog ikke valgt at sidde med, da jeg røg forbi. Det var kun Carsten ”Carboni” fra hmtbk, der ville på hjul. Der sad han så lidt, hvilket jo ikke gjorde min kørsel mindre aggressiv. Jeg havde efterhånden fået, om ikke et flow, så i det mindste nogenlunde fart i cyklen og god aggressivitet på. Så skete dagens tredje sure ting (den anden var styrtet, den første da jeg ikke kunne få et dæk af min UST-fælg, hvor det havde kilet sig fast) - jeg snake-bited selvfølgelig på en af de lange passager med rødder. Alt i alt ikke den bedste dag, så cyklen fik også en lille tur i Bjarne Riis stil , dog ikke så langt og heldigvis uden at ramme nogle træer. Så jeg kunne traske hjem til målområdet og få slutning med! Og hvis det ikke var min dag, var der andre ride4fun folk der imponerede. Blomster-Keld vandt H40 og blev nr. 9 samlet - super stærkt kørt af Keld. Det ser ud til, at hvis min målsætning med at slå Keld skal blive i år, så skal der køres nogle flere AT-intervaller.

Løbsrapport: ride4fun Dustcup 09 #1

2009-04-02T00:47:00.001-07:00

En lang kold vinter er veloverstået, og med et fantastisk vejr og flot kulisse i skovene omkring kronborg, blev rammen endnu engang sat omkring et tilbagevendende forårssommerevent, nemlig dustcuppen..

ride4fun har i samarbejde med dustcup ledelsen sat et virkelig velorganiseret og flot koncept op, og det er som hele ideen omkring cuppen er blevet fornyet. Der er mange nye tiltag, og mange af disse er blevet modtaget af rytterne med store roser. Jeg vil da også bidrage med mine.

"ride4fun dustcuppen, nu med et ekstra twist af elegance og lækkerhed..." get it..?

CK Kronborg var til denne 1. afdeling af cuppen organisator på tingene, og de havde i dagens anledning fundet nogle virkelig lækre spor frem til den brede motionist trup. Der var faktisk det hele, omend ikke så mange højdemeter, men hvad gør det når pulsen banker afsted med 185 bpm.. Tørre spor, lækker skov, og så endnu engang lækkert vejr. Perfekte omstændigheder til et godt løb.

Lidt utradionelt varede løbet idag kun 1 time, ikke fordi at det gjorde noget overhovedet. For mit eget vedkommende er der altid lige en omstillingsproces i at køre 1 times løb om vinteren, og så til at køre 1.30 om sommeren. Så idag var ikke en af de dage, hvor man går ud og så får en lige højre i smasken, fordi man oversatser eller ikke disponerer rigtigt igennem længere tids belastning. Det var ok faktisk..

Løbet startede en smule kaotisk, da speaker Bo gav lidt genlyd i skoven og derfor fik sendt gruppe 1 afsted ca. 1 sekund senere end gruppe 2 begyndte at køre. Det gav lidt skubben og trængsel, men der skete heldigvis ikke nogen uheld. Jeg var blevet placeret i gr. 2, som jeg i øvrigt også har brokket mig over til cup ledelsen, men sådan er gamet nu engang.. Føler mig selv helt klar til gr. 1 :-)

Det første stykke af ruten var på et meget langt grusstykke, farten kom op, pulsen kom op, der blev skubbet lidt, råbt lidt, men det hører med til de her løb.. Jeg kom, som jeg stortset altid gør, godt op i gelledet, og lå relativt godt med ind på det føreste stykke. De kører altså bare mega hurtigt de forreste drenge, så det var en kamp for at holde ved.. Det gik rigtig godt og jeg kunne mærke at jeg opad bakke lod til at have rigtig meget at skyde med. Jeg rykkede ihvertfald godt fra de andre gutter der lå med.

Vi fandt ret hurtigt sammen i en lille gruppe på 5-6 mand, en lidt blandet landhandel. Jeg lå helt forrest, og følte at det var mig der trak alt læsset, så derfor vinkede jeg ham der lå lige bagved mig forbi, men i samme øjeblik så rykker han, og med ham kommer så toget af de andre ryttere lige ind foran mig.. De næste 10 minutter skulle jeg så bruge på at lukke det hul de havde skabt, det lykkedes også, men jeg brugte rigtig mange kræfter på det. Så mange at jeg blev lidt uopmærksom og træt, så efter et lille stykke tid, måtte jeg slippe. Jeg lå derefter alene i relativt lang tid, indtil jeg overhalede et par stykker fra gruppen, der var gået helt døde.. Der kom et par stykker op til mig, men de blev sat igen, da de spillede op til dans.. :-)

Jeg var på de første 2 omgange oppe i top 35, og følte mig rigtig godt kørende, pulsen føltes god, benene ligeså..

På sidste omgang begynder jeg at lappe nogen ryttere, og på en lille stigning er der et par stykker der trækker op. Jeg råber selvfølgelig "Bagfra!!", med det resultat at de vender sig om og kigger på mig........... Hmm, det var jo ikke meningen, så jeg tabte rigtig meget fart opad den bakke, og et par stykker kom meget tæt på efterfølgende. Et andet sted, er der et lille drop nedad bakke, en fyr triller så langsom nedad at han slet ikke har kontrol over cyklen, og ryger ud over styret, selvfølgelig lige foran mig. Derfor kommer et par stykker forbi, lidt ærgeligt.. Endnu et par placeringer tabt. Morten Hartvigsen fra hustlerne er nu kommet op til mig, og sammen med ham er Ask Hybel. De to og jeg selv ligger nu og battler lidt, jeg prøver at rykke, men går i stå pga. træthed. De kommer forbi og jeg må slippe.

På de sidste km, er jeg ved at være stegt, og en enkelt eller to mere kommer op til mig, jeg giver den det sidste jeg har og kommer med. Det var hårdt, og den der krampende fornemmelse i ben, lægge, nakke, ryg og skulder begynder nu virkelig at bide sig fast..

På de sidste 300 m op til mål kommer en enkelt mere, han var for hurtig, så han slap lige forbi, men også kun lige..

Alt ialt så er jeg tilfreds. Jeg kunne ikke have kørt bedre end jeg gjorde. Så det mit resultat rent formmæssigt var helt efter bogen. Der er noget at arbejde med, men jeg er på vej, og det er positivt. Ingen grund til bekymring endnu :-)

Jeg regnede med en placering i top 40, og det tror jeg også jeg har fået, men der er vist nok gået lidt kuk i tidtagningen, så jeg venter lidt spændt på de resultater der forhåbentligt kommer fuldt opdateret inden ret længe..

Alt i alt så var dagen en succes, jeg kom hjem med en præmie fra lodtrækningen, og med en følelse af at min aften i skoven, med selskab af 500 andre mtb entusiaster, ikke på nogen måde var spildt. Fed kulisse, fed opsætning, og endnu engang en super speaker i Bo V, der med sin jydske accent og knivskarpe tone, altid er garant for en super underholdning.. :-) Muligheden for mad efter løbet var guld værd.. Og så smagte det fantastisk.

Godt arbejde til organisatorene CK kronborg, og supergodt at se at cuppen har fået et facelift.. Det kan kun blive en succes.. "ride4fun dustcup 09"

Skrevet af Martin Rommedahl

Fitnessdk i Slagelse

2009-03-30T06:12:00.000-07:00

Sommersæsonen er så småt ved at gå igang, og vanen tro tager man turen til Slagelse, som ligger ud med et Marathonløb. Man ved aldrig helt med underlaget der, for noget af ruten er langs et kampvognsspor som kan være rigtig mudret. Men heldigvis i år havde de valgt at tage meget af det ud, og med stor succes syntes jeg. Der var nogle meget fine stykker singeltracks istedet. Dækvalg kan godt være lidt af et puslespil, men jeg valgt at holde mig til Speedking, og det virkede perfekt.

Det var mit først løb i ride4fun tøjet, og jeg var opsat på at gøre en go figur, selvom jeg har døjet lidt med trætte ben på det sidste. Jeg stod i første geled med Keld ved min side og Bjarke lidt ved siden af. Jens og Magnus stod lidt bagude. Der var masterstart til det første singeltrack, så det er bare med at holde sin plads i det rullende felt, indtil det hele bryder løs. Min plan var at holde mig til enten Keld eller Bjarke. Men de var pludselig væk, så jeg kæmpede mig op til Keld som lå lidt længere fremme. Ved det første grusstykke hentede jeg Keld, og ville have ham med op til Bjarke som lå længere fremme igen, så vi evt kunne lave et samarbejde. Men det kostede lidt at køre op til ham. Jeg fik kontakt på det første længere singeltrack, og på rutens lange stykke grusvej/asfaltvej, lå vi i samme felt hvor Keld også fik kontakt. Gruppen blev ret stor, og alle havde åbenbart lyst til at skrue på tempoet. Jeg må erkende at de lange strækninger hvor landevejsrytterner har kronede dage, ikke lige er mig. Så efter at have ligget med en maxpuls på 185 i ca 15 min, måtte jeg skrue lidt ned og finde eget tempo. lå i nogle omgange med en Dmk rytter, og på et tispunkt fik vi kontakt med Bjarke, som kom med på hjul. Men det var så os kun lige indtil han fik øje på Jacob Lauritsen, så var han smuttet.
Min sidste omgang var ren overlevelse. Begyndende krampe i venstre lår på alt hvad der mindede om lille bakke, en rumpe der var så øm af for hård en saddel, en cykel der vejede mindst 50 kg og hverken energi eller kræfter var tilstede. Jens kom forbi og spurgt flinkt om jeg ville med på hjul. Men så ville jeg bare trække ham med ned, så det afslog jeg. Og igen tak for tilbuddet Jens! Da jeg kom i mål gik jeg direkte på kagebordet, tror det blev til 7-8 stk. så var jeg klar til at køre hjem!

Anne kom ind på en flot 4.plads i Sport Dame- 57 km, synd hun ikke lige fik den sidste med, så hun kom på podiet.
Keld kom ind på en flot 4. plads i H40- 76 km, synd han ikke lige fik den sidste med, så han kom på podiet.
Bjarke kom ind på en flot 15. plads i Under 40- 76 km.
Jens kom ind på en flot 6. plads i H40- 76 km.
Jeg selv kom ind på en skuffende 19. plads i Under 40- 76 km.
Magnus kørte 2 omgange, efter hans lange skadespause. Vi håber alle du kommer stærkt tilbage!

Det var en god rute, med særdeles god opmærkning. Og meget hjælpsomme folk ved depoterne.

Skrevet af
Kenneth Vedsted Larsen

Rytterprofil: Kasper Overgaard Nielsen

2009-03-22T15:25:00.000-07:00

Beskæftigelse:
Ansat hos søværnet

Alder/Højde/Vægt:
24år, 174 cm, 73 kg

Baggrund:
Idræt har altid været en del af mit liv, af den ene eller anden form. Det primære er 9års svømning, 5års taekwondo og et par års løbe træning. Men flere løbeskader satte en stopper for løbet, og derfor kom mountain bike ind i billedet. Jeg begyndte at træne seriøst i sommeren 2008, så min mtb karriere er relativ kort endnu. Men da jeg altid har haft en mtb af en eller anden art har den grundlæggende teknik været på plads.
Jeg startede med at køre i DMK da jeg kendte et par stykker i forvejen, men i efteråret 2009 er jeg hoppet over til ride4fun.

Træning:
De første 6 mdr. af 2009 har jeg benyttet aimhigh, som har hjulpet mig med at strukturer min træning. Jeg planlægger nu selv min træning på baggrund af min erfaring fra aimhigh.
I forår og sommer perioden bliver det til 10-14 timers cykel træning + lidt løb og styrketræning. I vinterperioden er det 6-8timer på cyklen, men tilgengæld en del mere løb og styketræning.

Målsætning 2010:
Top 20 til DCU løb
Top 20 til Dustcup
Top 5 til H12 solo

Rytterprofil: Kenneth Vedsted Larsen

2009-03-11T12:53:00.000-07:00

Beskæftigelse: Er uddannet og arbejder som elektriker for firmaet Wicotec A/S i Taastrup.

Højde, vægt og alder: 174 cm, 63 kg og 35 år.

Baggrund: Har en stor del af mit liv spillet fodbold, men det blev ikke til mere end seriebold. For ca. 6 år siden begyndte jeg at dyrke løb, primært for at løbe halv og hel Marathons. Min bedste tid på halv var 1.30, og 3.15 på hel Marathon. Men efter et par år, begyndte jeg at trække min gamle stålramme med ud i skoven for at få lidt adspredelse, fra det enormt trivelle løb. Mtb'en overtog mere og mere, og de sidste 3 år er det den eneste sport jeg har dyrket. I starten var det adrenalinen ved nedkørsler eller tekniske passager jeg ikke kunne undvære, nu er det farten jeg ikke kan få nok af, og den skal stadig have mere gas.

Startede med at køre sammen med Ketty fra DMK, han lærte mig lidt teknik, og vi trillede rundt et halvt års tid på onsdagture. Men kunne godt tænke mig at få lidt fart på cyklen, så startede med at køre klubbens intervaltræninger. Et stykke tid efter kom jeg med på det opstartede DMKhold. Satsede på DCU-løbene sidste år hvilket resulterede i at gå fra C-licens til A-licens på en sæson.

Desuden har min kæreste og jeg fået en dreng for snart 2 år siden. Dem bruger jeg al den anden tid på, hvor jeg ikke træner. Der genoplader jeg.

Træning og målsætning: Går meget op i min træning, og de timer jeg har til rådighed skal udnyttes til fulde. Har ikke så meget tid til at sætte mig ind i de forskellige træningsformer, derfor får jeg lavet træningsprogram af Rune fra Aimhigh. Det fungere super fint for mig. Programmet lyder på ca. 10-11 timers træning om ugen, men ligger omkring de 12-13 stykker pt. Kan godt lide at være i god form, så selv om det er spinning, landevej eller mtb'en, yder jeg altid en indsts når jeg er ude og træne.
I motions-regi vil gerne ligge konstant i top 15 til Dust'en, og vil bidrage med noget godt race i 12 og 24 timeren.
I DCU-regi skal jeg i top 15 til DM i XC.

Nyheder: Marts 09

2009-03-09T14:12:00.000-07:00

Endnu engang viser team ride4fun sig som værende et hold der kan tiltrække rytterprofiler af virkelig stærk karakter.. Kenneth Vedsted Larsen, som i flere omgange har gjort sig bemærket på den sjællandske MTB scene, har indgået en aftale med teamet, og med hans komme til holdet må det siges at team ride4fun nu har en så bred og stærk ryttertrup at vi kan slås med selv de hurtigste hold.

Til H12 i maj, er der lagt op til at vi stiller med hele 4 hold. Et 1. hold, der er sammensat af teamets skarpeste og hurtigste ryttere, men niveauet og springet fra 1. til 2. hold er ikke ret stort. Alle vil i princippet have en chance for at komme på et hold der kører rigtig rigtig stærkt, så endnu engang må det siges at konkurrencen om pladserne er virkelig skrap..

Velkommen til holdet Kenneth... :-)

Skrevet af Martin Rommedahl

6. og sidste afdeling af vega cuppen

2009-03-01T12:38:00.000-08:00

1. marts og vinteren skulle være forbi, men jeg syntes godt nok at vinden bed ganske koldt i fingrene, da vi stillede til start i Frederiksværk.
Vi var 3 ryttere fra Team Ride4Fun: Anna Telyakevych, Keld Pedersen og undertegnede.
Personligt var jeg meget spændt på at køre i Frederiksværk, da jeg aldrig havde kørt i det område. Før starten nåede jeg ud og trille lidt på dele af sporet og skovbunden var faktisk meget mere tør og fast, end jeg havde forventet. Nu er jeg ikke den største fan af mudderræs, så dagens forhold passede mig egentligt fint.
Selve ruten var ret kort og kunne gennemkøres på ca. 10 min/ runde, men tilgengæld var der bakker! det gik ret meget op og ned og der var et par lidt lange og seje opkørsler, specielt den sidste der førte op til målområdet var en rigtig syre-helt-ud-i-tæerne-bakke.

Jeg må jo nok indrømme at min lidt tilfældige cykeltræning igennem vintersæsonen efterhåndnen kan mærkes i den forstand, at det gør ondt at holde et fornuftigt tempo. Flere ryttere som jeg plejer at køre op med, trak simpelthen fra mig, uden de store problemer. Jeg formåede da at køre fra et par ryttere fra et af de konkurrerende hold. Men den cykelform skal jeg nok få sat skik på i løbet af de næste par måneder!

Derimod var det mit indtryk at Keld holdte på med gassen og skruede op for et ganske højt tempo allerede fra start. Jeg havde visuel kontakt med Keld på første runde, men derefter måtte jeg slippe grundet urimelige syremængder i mine ben!! :-)
Holdet gjorde det samlet rimeligt hæderligt. Anna Telyakevych blev 1'er i kvinderækken (tillykke), Keld Pedersen gjorde det også godt og nåede op på en 6. plads og jeg selv måtte nøjes med en 10. plads. samlet set synes jeg det er en ok indsats fra holdet, især taget i betragtning af at der denne søndag stillede mange stærke ryttere til start.
Det var godt kørt, men næste gang kører vi endnu hurtigere!!:-)

Skrevet af Viggo Svolgaard

Rytterprofil: David Darret

2009-02-27T11:48:00.000-08:00

Højde/vægt/alder:

179 cm / 73 kg/ 39 år.(28-03-1970)

Beskæftigelse:
Grafisk trykker i et mindre firma i Helsinge.

Baggrund:

Født og opvokset i Frankrig (Paris). Har altid dyrket sport, bla judo i 13 år hvor jeg har det sorte bælte. Startede først med mtb i 2001, sammen med min god ven Niels H. Jeg kørte som glad amatør , men blev mere og mere bidt af det. I 2004 fik jeg konstatere lymfekræft og min verden faldt sammen, jeg var i Sydfrankrig og der kunne lægerne se det, som min egne læge ikke kunne få øje på..... jeg var alvorlig syg. Jeg skulle igennem et års hård kamp, med 16 omgange kemoterapi og 21 omgange stråler. Lægerne mente ikke at jeg ville være i stand til, at forsætte med at træne igennem behandlingsperioden, men jeg havde heldigvis det man kalder ”min bedste ven” Niels Haslov.... som tilsidesat sin egne træning, og trak mig igennem Hareskov i et håbløst langsomt tempo, og med lysten til at kaste op hver eneste gang, men en ting var sikkert... lægerne skulle ikke bestemme om jeg skulle cykle eller ej. I juni 2005 var jeg bleg, tynd, skaldet, min lungekapacitet
ville fremover være reduceret med ca 8%, men det vigtigste var, at jeg var færdig med behandlingerne, og i september 2005 var jeg med i dustcupen sidste afdeling i rudeskov, hvor jeg troede jeg skulle dø, Niels var nød til at vente på mig på toppen af samtlige bakker, igen
min bedste ven tilsidesat sit egen løb, for at sikre sig at jeg kom i mål... jeg var ikke klar, stadig for svag, men viljen til at gennemføre, kunne ingen tage fra mig. I 2006 deltog jeg sammen med Niels H i min først 24t, og det var en KÆMPE sejr. Træningen blev intensiveret, og jeg begyndte at køre for Team hustler, men med skiftet til Team ride4fun, håber jeg at rykke
mig mere endnu.

Træning:

Om sommeren træner jeg ca 15 timer om ugen fordelt på mtb - supleret med lange tur på raceren til mit job i Helsinge.

Målsætning:

En placering i top 50 til dustcup 2010, og blive markant hurtigere. Jeg skal også i 2010, for første gang deltage som H40, og det bliver spændende at se hvilken placering jeg kan få.

Ps: Sygdommen ville sætte mig af - men jeg vandt spurten...

Rytterprofil: Leif Anthony Worm

2009-02-27T08:31:00.000-08:00

UDDANNELSE & BESKÆFTIGELSE:

Student fra hidengagne HG samt uddannet Cand.merc (jur) fra CBS.
Arbejder som Nordic Marketing Manager hos Reckitt Benckiser - mest kendt for mærker som Vanish, Neophos, Cillit Bang, Woolite, Veet m.fl. øvrig jobinfo findes under linkedin.com

HØJDE & VÆGT:

180cm. 74kg Vægten er siden Januar 2009 blevet signifikant reduceret (8-10 kg). Vægten er næsten tilfredsstillende set ift mit nuværende ambitionsniveau. Ideelt set skal der ske en positiv omallokering mellem fedt og muskelvæv, for at kunne øge antrit og kadence.

BAGGRUND:

Har spillet fodbold hele mit liv, faktisk siden jeg kunne fokusere på en bold. Imidlertid blev en middelmådig fodbold-karriere bremset af en alvorlig knæskade i sommeren 2004. Det var resultatet af dårlig form, arbejds-stress, øl og en Tycho-Brahes dag, som endte med en triade-operation (menisk, ledbånd & korsbånd) på Parkens Privat Hospital med efterfølgende genoptræningsprogram kyndigt vejledt af John Verner (kongen af sports-fys’er), som bl.al anbefalede cykling til genoptræning. Dette til trods skulle der alligevel gå nogle år før cyklen/cykling rigtigt fik taget i mig. Selvom jeg sporadisk har fulgt diverse danske cykel legender meritter (med plettet sportslig og etisk straf-attest!) så har cykling ikke været i fokus – før en ven berettede om sine egne erfaringer med MTB især Nordic24H. Det resulterede i, at jeg forvildede mig ned til den nyåbnede lokale cykelpusher og købte en Trek 6500 i sommeren 2008. Har siden deltaget i DustCup, SlushCup og nytårsfortsættet Nordic24H/09 samt intensiveret træningen med Merida MTB Marathon som foreløbigt klimaks, da job og familie med 3 unger skal balanceres.

TRÆNING / MÅLSÆTNING:

Grundet arbejde og familie er jeg realist omkring min træningsindsats og deraffølgende målsætning...kort sagt jeg har ikke (for nuværende) nogen intentioner om at bide skeer med semi-pros´ne.
Men jeg forventer at øge trænings-effektiviteten i 2010 ift 2009 baseret på en kombination af MTB (1½ træningspas med team ride4fun gutterne per uge i snit), 1x interval-løb om ugen samt 1½ times squash.
Det skulle gerne resultere i signifikante fremskridt i 2010 f.eks. flytte syregrænsen for derved at kunne gøre mig gældende til DustCup, H12, Nordic24H, samt MTBMarathon – men stadig med ride4fun for øje.

RESULTATER:

De kommer i 2010 med hjælp fra teamets mere erfarne folk...desuden har jeg skulle konvertere en krop (ben, muskler, psyke), der har været spændt op til fodbold igennem 30 år, til at sidde på en MTB og give den maks gas med dertilhørende teknik, der ikke skal undervurderes som parameter.

Løbsrapport: SlushCup 6. afd. - Det sidste og afgørende slag.

2009-02-22T10:59:00.000-08:00

Puha! Jeg er glad for at det er overstået! Jeg var ikke helt tryg ved situationen, da jeg stod ved starten i andet geled. I de to år jeg nu har kørt SlushCup har der været afdelinger, der har stået på mudder og pløre, regn og blæst, og generelt svært underlag. Det er dog første gang, at jeg har oplevet, at forholdene i den grad har levet op til cup'ens navn.

Jeg var ugen forinden oppe og køre Hustlernes rutefremvisning. Her var forholdene perfekte med let frost og lidt sne hist og pist. Dagen før kørte jeg også en tur til Tokkekøb og kørte ruten igennem et par gange. Nu var forholdene ændret til et snedækket vinterlandskab. Lidt glattere, noget langsommere, men stadig nogenlunde ok. Denne ekstra grundige forberedelse, som normalt kan være guld værd, blev dog reduceret til nul og niks i værdi, da kong Vinter totalt slap grebet og blev fejet til side af et frembrusende tøvejr fra vest. Underlaget blev straks forvandlet til en omgang sne-ælte – også kaldet slush!

Konsekvenserne var katastrofale. Normalt kører jeg altid en omgang før løbet starter. Nu havde jeg jo temmelig god erfaring med ruten, og en almindelig omgang havde taget omkring 22 min. Nu nåede jeg på min opvarmning ikke en gang en halv runde på den samme tid. Det var fuldstændig umuligt at holde cyklen bare nogenlunde oprejst og bare køre almindeligt lige ud på grusstierne. Det var ægte slush! Det gik faktisk hurtigere på singletrack-stykkerne.

Helt ærligt, så kunne jeg under normale omstændigheder godt finde på stille og roligt at luske hjem igen og lade cykelløb være cykelløb. Men der var jo et samlet H40-regnskab, der lige skulle gøres op, og som selvfølgelig var værd at kæmpe lidt for. Formoder også at folkene bag navnet på trøjen forventede det!

Hvis man ser lidt tilbage på hele SlushCup-sæsonen, så er den gået ok for min del. De første afdelinger var klart de bedste med sejren i prologen som toppen af kransekagen, men 2. pladserne i de første to afdelinger var også svært tilfredsstillende, fordi jeg her følte, at jeg for første gang kørte helt jævnt med toppen i klassen. Derefter kom der lidt sygdom og skader på tværs, og selv om det for længst er overstået, så er følelsen desværre, at jeg pt. igen er et skridt bagefter. Det er lidt svært at vurdere hvor meget, fordi forholdene de sidste par afdelinger har været så teknisk vanskelige, og på det punkt er jeg stadig klart underlegen.

Stillingen var før start som følger: 4 mand lå med flg. pointsantal:

Henrik Cohen – 4 points.
Mads Bødker – 9 points.
Keld Pedersen (undertegnede) – 10 points.
Thomas Aaboe – 12 points.

Henrik var den eneste, der for alvor havde brugt sin fratrækker og derfor en lille smule sårbar på trods af sin suveræne serie. Min situation var at jeg kunne blive alt mellem 1 og 4. For at vinde krævede det, at jeg skulle slå Mads, og Henrik formodentlig skulle have et eller andet form for uheld og ryge langt ned i rækkerne. Alt i alt ikke specielt sandsynligt, da begge er temmelig godt kørende.

For at blive nr. 2 krævede det ”blot” at slå Mads, takket være min sejr i prologen. Skrækscenariet var at ryge helt ud af podiet. Det ville ske, hvis det lykkedes Thomas at få to mand mellem ham selv og mig. Det kunne nemt ske hvis f.eks. Mads lod Thomas komme først i et internt T-bikes opgør, og f.eks. en Bogi Kristiansen, der for alvor er begyndt at køre stærk, også skulle placere sig et sted i mellem.

På forhånd var status quo nok det mest sandsynlige, men det krævede absolut en indsats helt i top. De taktiske overvejelser var naturligvis vel gennemtænkt. Og så kommer dette forbandede lortevejr og gør det hele til et stort chancespil!!! Hvis nøgleordet før denne afdeling havde været ”taktik”, så var det nu erstattet af ”overlevelse”.

Nå, men starten gik og som ventet gik det op i hat og briller. Folk skred ud og stod på tværs af sporet osv. Total parodi! Og mit i al den hurlumhej, så fandt jeg pludselig mig selv helt fremme blandt de allerbedste. Forrest lå en 4-5 mand, og så et lille hul ned til mig, der havde fornemt selskab af bl.a. T-bikes rytterne, Jessing og vist nok Saltoft. Jessing havde store problemer i starten. To gange tror jeg at jeg passerede ham, hvor han stod på tværs, men jeg formoder at han efterhånden fik styr på det.

Men alt i alt en ønskestart. Jeg var i hvert fald 100% sikker på, at jeg havde alle H40-rytterne bag mig, måske med undtagelse af Henrik Djernis, som jeg ikke helt havde check på. Han deltog som enkeltafdelingsrytter og talte derfor ikke med. Ham kunne jeg slå i Korsør på trods af være hårdt influenzaramt og et knæ, der gjorde alvorlig opmærksom på sig selv for hvert pedaltråd. Men slushhelvedet i Tokkekøb var åbenbart ikke noget der sinkede ham synderligt. Han har sikkert prøvet det før!

Desværre holdt det ikke så længe. Et par veludførte slingervalsture og derefter en på langs, og så nåede jeg lige at konstatere at både Mads og Thomas var forbi. Det blev hurtigt efterfulgt af endnu en udskridning, der ikke stod til at redde, og derefter var de begge ude af syne og jeg så dem aldrig igen.

Så var der kun tilbage at slås for løbets og den samlede 3. plads. Frygten var naturligvis, at Webikerne, Bogi og Henrik, ville komme op, men de kom aldrig. Henrik havde haft sin problemer i starten og var faldet langt tilbage og den slags koster. En anden mulighed var naturligvis, at jeg også kunne ødelægge det for mig selv, og det var meget tæt på at ske på sidste omgang, hvor banen efterhånden var blevet lidt mere farbar, så man kunne få lidt mere fart på. Det følte jeg jo var nødvendigt at gøre brug af, da jeg ikke havde den fjerneste idé om hvor langt jeg var foran Henrik og Bogi. Det endte desværre med en tur i grøften og en elegant saltomortale. Det kunne godt have gået rigtig galt både for det personlige legeme og cyklen. Legemet overlevede heldigvis uden synderlige skrammer, men forhjulet og styret på cyklen var lige roteret 180 grader og sad fast. Et hårdt ryk og det kom på ret køl igen, men nogle kedelige skrammer på overrøret helt ned til de flænsede carbon fibre efterlader desværre et kedeligt ar på sponsor-Edge'n. Jeg ved ikke rigtig om det betyder, at den evt. er egnet til skrotbunken, men det må jeg jo nok ned til ride4fun for at finde ud af.

Summa summarum blev altså status quo og fornøjelsen at blive præsenteret på podiet hele to gange og få stukket et par gavekort fra Heino i hånden, samt en fin lille bronzemedalje. Teamet var ligeledes repræsenteret på podiet i dameklassen, hvor Anna ligeledes blev samlet nr. 3 efter en 2. plads i dagens konkurrence. Flot kørt af hende!

Skrevet af Keld Pedersen

Løbsrapport: Næstved rundt 2009

2009-02-15T10:43:00.000-08:00

Da klokken denne søndag slog 8.00 holdt min team mate Jens T, som lovet foran min dør, klar til at køre til næstved og give den gas.
Jens havde i en periode været lidt sløj og døjede netop idag med det der kunne minde om en gang influenza, så hans forventninger til dagens løb var mildest talt ikke store.. Mine egne var derimod relativt høje. Jeg havde ud fra startlisten kunne se at de spidser der plejer at være med til løb i slush og dust regi, ikke var med. Dog vidste jeg at det var muligt at tilmelde sig ved starten, så min overraskelse var ikke stor da jeg så Casper Saltoft og et par andre hurtige herrer ved startlinien.

Starten gik, og vi farede afsted ud af en rute der var godt med sne og is på. Allerede i starten af løbet som gik ud af en asfaltvej, blev farten sænket rigtig meget i svingene, meget fornuftigt for det var virkelig glat.
Casper Saltoft som med sin tilstedeværelse gjorde sig selv til storfavorit, dels fordi han er hurtig, men også regerende næstved rundt mester, lagde sig i front fra starten af. Jeg øjnede min chance da farten ikke var særlig høj og lagde mig fint med på hjul. På hjul af mig lå en person som nok ikke behøver nogen større præsentation, Henrik Djernis.. Det var altså en spøjs fornemmelse..

Casper er mega stærk og det samme er Henrik, så der gik ikke ret lang tid så var Casper smuttet og Henrik gik med, jeg kunne selvfølgelig ikke holde noget hjul, og inden længe fandt vi sammen i en gruppe af 5 mand efter de 2 forreste, med blandt andet Mikkel Hvalsøe og Thomas Roien i. Begge 2 er herrer der må siges at være af en kaliber, som jeg normalt ikke lige mænger mig med når der køres løb, men sjovt nok havde jeg ikke de voldsomme problemer med at holde hjul.
Henrik fra Wizkids var også med, og en super hurtig slagelse mtb fyr der hedder Jesper...

Ruten var selvfølgelig meget præget af at der var glat, så alt hvad der hed knolde, små bump og sving, blev taget med en hvis forsigtighed. Flere gange var det ved at gå galt for mig, især i svingene.. På det meste af første omgang ligger vi faktisk sammen, men ærgeligt nok for mig så er jeg uopmærksom i et kort øjeblik og en af de før nævnte knolde tager fusen på mig, og sender mig i sneen, og så var de andre bare hurtigt væk. Der bliver ikke ventet eller givet ved dørene.
Alt imens jeg fumlede med sne og cykel kom der selvfølgelig nogen op til mig, men der gik faktisk lidt tid, så vi må have lavet et ordentlig hul. Jeg røg afsted igen med en fyr på hjul, ved ikke helt hvem det var, men personen var flink at råbe til mig da jeg med hovedet kiggende ned i jorden for at se hvor jeg kørte overså et skilt der pegede mod højre, og jeg vel at mærke var forsat ligeud. Det var bare superærgeligt, man ryger lige ud af sin rytme, og må klikke ud af pedalerne og vende cyklen.. Derfra var der selvfølgelig ekstra langt op til nr. 2 gruppe, men sjovt nok så havde arrangørene fumlet lidt i opmærkningen et enkelt sted, for på et tidspunkt kom de forreste kørende imod mig, hvor de vel at mærke var kørt forkert.. Så lynhurtigt var jeg med igen, men dog på en lidt ufed måde. Jeg tog mig selv i at køre og tænke og blive irriteret over situationen og havde endda forestillet mig en større debat når jeg kom i mål. Det var dog hurtigt glemt og jeg hang igen med hos de hurtige drenge.. Men.. kun for en kort bemærkning, endnu et styrt gjorde at jeg måtte ud af pedalerne, og jeg måtte igen kæmpe og slide forgæves for at komme op. Jeg fandt dog sammen med 2 gutter og vi fik givet hinanden lidt læ så det hele ikke var så slemt.
På et stykke der var rigtig teknisk kom der pludselig en raket forbi mig og mine 2 kumpaner.. Ingen ringere end sygdomsramte Jens T, havde på sin fully kunnet køre alt hvad remmer og tøj kunne holde forbi alle han havde mødt på sin vej, og søreme om ikke den "meget, meget" syge mand var kommet helt op til mig, og endda forbi mig.. Det gik så stærkt at han ikke engang så sig tilbage, han var bare væk.. Godt kørt, med sygdom i kroppen :-)

Jeg må indrømme at mine forventninger til mig selv måske var større end hvad jeg egentlig kunne præstere. Jeg var på sidste omgang lidt mærket af strabadserne og kunne mærke at de der kom op til mig, kørte stærkt, eller det føltes ihvertfald sådan.. Jeg hang med nød og næppe ved indtil 1 km før mål, så var der lukket. Ruten var så hård, og glat, at jeg virkelig havde brugt meget energi på bare at komme over de forhindringer der var. Det er egentlig ret undervurderet at det kun er hårdt at køre mtb, kun på grund af den høje intensitet, rent mentalt bliver man altså også træt af at koncentrere sig meget. Det sætte sig så igen på den fysiske formåen, måtte jeg indse.

Jeg kørte i mål som nr. 12, og stor var min overraskelse da jeg fandt ud af at Jens, var blevet nr. 4... :-o Han ikke alene susede forbi mig, men han kom altså også op til den gruppe bestående af nogen ret prominente navne, relativt let endda. Meget imponerende.

Set med en ride4fun kasket på, så var det en god dag. 2 gode placeringer, med plads til forbedringer fra min egen side, men stadig kan jeg sætte fingeren præcis på hvor jeg kiksede og hvorfor jeg kiksede vel at mærke. Ikke noget med at komme med dårlige undskyldninger, jeg nøjes med at give mig selv en indre opsang og så køre bedre næste gang.

Næste gang teamet er i aktion er til slush på søndag. Det er finalen der køres og det bliver spændende da vi har Keld der kan ende med at opnå et super resultat. Det eneste der skal gøres er at der skal køres fra Mads Bødker fra team T-bikes... :-) Vi stoler på dig Keld..

Skrevet af Martin Rommedahl

Nyheder:

2009-01-22T10:44:00.000-08:00

I løbet af vinteren har team-ride4fun været ramt af noget nær et katastrofalt antal skader. Et brækket kraveben, et par forstrukkede ledbånd i skulderen, knæskader, og en god omgang sygdom. Alle disse ting, har gjort at teamet har stillet op til løb i mere eller mindre amputeret tilstand, men aligevel er det lykkedes at opnå en flot placering i holdstriden i slushcuppen, og flere af rytterne har individuelt også leveret rigtig flotte resultater.

(Magnus)

På trods af skader og småproblemer, så er teamet nu ved at være klar til at kæmpe for fuld styrke. Bjarke, som har været hårdt ramt med en skade i skulderen, er ved at være klar og lover at være fit for figth til forårets komme. Keld´s knæskade er på vej væk, og Martin H´s kraveben er for længst helet, for ham handler det nu om at få nogen timer i sadlen.
Det lover altså godt for foråret, og teamet ser nu frem til at deltage i de store løb der kommer i starten af sæsonen.

(Martin R)

Første store mål bliver til H12 i maj, hvor der stilles med 2 hurtige hold. Der bliver en indbyrdes kamp om pladserne, og rytterne er godt klar over at de skal yde deres allerbedste for at komme på 1.holdet. Mon team-ride4fun kan overraske, måske.. Man skal ihvertfald ikke udelukke os som værende et af de hold der kan skabe en mindre overraskelse.

Vi ser frem til at møde jer alle til H12, og selvfølgelig til sidste afdeling af slushcuppen hvor der kommer til at stå et drabeligt slag mellem Mads Bødker (T-bikes) og vores egen Keld P, som ligger meget tæt i topstriden i H40 klassen. 1 point skiller de to ad, Henrik Cohen virker sikker på sin sejr, så de to omtalte herrer skal give sig alt de kan, og forhåbentlig kan Keld trække sig ud af dysten som sejrherre og indkassere den samlede H40-2.plads..

Skrevet af Martin Rommedahl

Urban Slush 2009

2009-01-18T23:24:00.000-08:00

Urban i DR-byen 2009 blev en noget blandet oplevelse. Oplægget med produktudstilling og opløb samme sted var faktisk ganske fornuftigt. Publikum kunne veksle mellem at stå ude i den kolde bidende vind og gå indenfor og besøge de mange boder med cykelprodukter - her var ride4fun naturligvis flot repræsenteret :-)

Vel ankommet til startområdet fik man hurtigt meldingen om, at den første tilskadekommen var blevet kørt på hospitalet. Siden hen kom der flere uheld til - ét som var temmelig alvorligt - og alt i alt synes jeg, der var for mange uheld med personskader. Det bør få arrangørerne til at overveje om de hop, man havde lavet på opløbsstrækningen, ikke bør undgås, såfremt man til næste år har tænkt sig et lignende MTB-løb i DR-byen.

Klokken lidt over 11 - efter vi havde stået og frosset i 5-10 min. - blev løbet endelig skudt i gang. Vi stormerede alle derudaf på asfalt og grussti indtil vi kom til den første bakke, hvor en massiv flaskehals fik folk til at råbe "hold køen for h......" og der var ligefrem nogen, der var ved at komme op at slås, fordi andre maste sig frem. Lidt bisar oplevelse, når man tænker på, at det bare var et motionsløb :-). Forholdsvis tidligt i løbet skulle det vise sig, at mange led af mudders og skidts evne til at sætte sig grundigt fast i kassette og kæde med det resultat, at det meste af løbet foregik med en hakken i trådet. Man kunne derfor ikke træde rigtigt igennem. Jeg var en af de "heldige" og hold k...., hvor var det interesserende. Når man så kom ud på asfaltbelægningen blev det lidt bedre men alligevel aldrig helt godt.
ride4fun som hold klarede sig desværre mindre godt, grundet sygdomsafbud og uheld for en række af vores skrappe drenge. Med tre punkteringer (Magnus, Jens og Frederik) blev vi hurtigt noget amputeret - ærgerligt men det er jo vulkårene. Vi kommer stærkt igen i den sidste afdeling, ik´?
Personligt et utilfredsstillende løb med en placering som nr. 36 i H40 - det er bare ikke godt nok. Det er på med træningsvanten, så der kan komme mere krudt under pedalerne til den kommende sommersæson.
Til trods for de lidt svigtende resultater vil jeg dog sige jer alle tak for en - trods alt - god søndag med en altid god og positiv atmosfære på team ride4fun :-)

Martin H.

Løbsrapport: Vega VinterCup 4. afd. – Cup'en uden nåde

2009-01-13T08:07:00.000-08:00

Jeg kan godt lide at køre VegaCup-løbene. Der er færre ryttere og dermed som oftest kortere og bedre ruter. Således også denne afdeling i Tisvilde på en frosthård og hurtig rute.

Samtidig er det jo en gennemgående cup bestående af 6 afdelinger. Jeg ville jo gerne køre om en topplacering i det samlede regnskab. Den slags synes jeg er spændende og med til at få én op af dynerne en søndag morgen kl 7. Problemet er, at samtlige afdelinger er gældende, dvs. misser man blot én afdeling, så har man ikke en kinamands chance for at få noget, der ligner en topplacering. 3. afdeling før jul gik ikke så godt for mit vedkommende med to punkteringer og en placering som nr. 150 ud af 157 startende og dermed farvel til ambitionerne om en topplacering.

Det forhindrede mig dog ikke i alligevel at overvinde enhver lyst til vende sig om på den anden side og sove videre ved clockradioens første toner. En del af forklaringen herpå, at jeg i øjeblikket lider af MTB-underskud!!! En kedelig tilstand for én, der er alvorlig ramt af MTB-syge. Hele juleferien var sådan set planlagt som en lille træningslejr, men endte med et par uger med total passivitet, dels som konsekvens af en rekordlang influenza, dels et dårligt knæ.

Influenzaen var jeg stort set kommet over og knæet var i hvert fald før start ikke noget problem. Starten foregik i øvrigt for en gang skyld i et overraskende behersket tempo. Jeg lagde mig strategisk på hjul af nogen af de sædvanlige konkurrenter, heriblandt mine H40-kollegaer, Bogi Kristiansen og Henrik Cohen fra WeBike. De to havde i øvrigt valgt at stå lidt tidligere op end os andre og varme op ved at cykle fra Værløse til Tisvilde!!! Her må man nok lige lette lidt på cykelhjelmen i respekt!

Den strategiske placering blev imidlertid i første sving ind på første singletrack meget hurtigt forvandlet til en helt anden og meget dårligere placering omkring nr. 12-15 stykker. Jeg ved ikke helt hvad der lige skete der, men det er nu ikke første gang den slags overgår mig. Derefter skulle der altså foretages nogle overhalinger og det er ikke helt nemt på et singletrack-stykke, når folk stadig er friske og kører hvad de kan. Det tabte jeg en del på og mere end et muligt glimt af de forreste ryttere, heriblandt Magnus fra teamet, blev det aldrig til. Okay, så var der jo også en vis Jonas Pedersen fra Tbikes, som i disse løb er uden konkurrence og som ingen ser efter de første par km.

Jagten gik i første omgang ind på Henrik og en gammel kending, Allan Møller fra Kalundborg. Allan er jo gammel crossmester fra før Djernis-æraen, og han er altså still going strong, hvis nogen skulle være i tvivl. Jeg havde fornøjelsen af at køre det meste af sidste SlushCup-afdeling i Korsør med Djernis i baghjulet, og ham kan jeg godt køre fra (på trods af sygdom og dårligt knæ). Allan er meget stærkere end Djernis, og man skal altså være helt fremme i skoene, hvis man skal følge trop, især når det går opad! Desværre for ham, så fik han vist nok et alvorligt problem med noget chainsuck og jeg tror han udgik. Det skete lige efter at jeg endelig havde fået kontakt med ham og Henrik på rutens eneste rigtige bakke lige før målpassagen første gang. Jeg lå lige på hjul af Allan da han fik sit uheld, hvilet betød at jeg også gik helt i stå midt på bakken. Det resulterede i, at Henrik endnu engang fik et hul, som jeg skulle lukke.

Det lykkedes så også og jeg lagde mig endnu engang strategisk på hjul af ham, denne gang uden at andre kunne spolere taktikken. Der lå jeg så et pænt stykke tid. Henrik og jeg har jo haft nogle meget spændende og tætte dyster i SlushCup'en med Henrik som den skarpeste når afgørelsen skulle ske. Med min fysiske tilstand pt, så ville jeg under normale omstændigheder ikke være i stand til at køre lige op med ham, men jeg tror han i dagens anledning tog det som en stille og rolig gang træning, hvilket hans lille opvarmingstur jo også tydede på. Der kommer nok andre boller på suppen til Urban-Slush'en i næste uge.

Under alle omstændigheder så kørte jeg efter et stykke tid forbi ham og gav den max gas. Sporet var som sagt frosthårdt, så det gik pænt derudaf og jeg følte nærmest at jeg fløj over nogle af forhindringerne. Måske lige på grænsen af hvor man stadig var helt herre over situationen. Jeg tror ikke Henrik gjorde nok forsøg på at følge med. Han var i hvert fald væk, da jeg første gang orienterede mig bagud. Det med maxfarten fik i øvrigt hurtigt en ende, da trafikpropperne begyndte at opstå, og jeg synes ustandseligt, at jeg blev fanget bag ryttere, der skulle overhales med en omgang, på de absolut mest uheldige steder. Sådan er vilkårene jo og på den måde at VegaCup'en ikke anderledes end SlushCup'en.

Resten af løbet var herefter solokørsel på det der skulle vise sig at ende med en samlet 4. plads. Det bekymrende var, at især på sidste omgang begyndte smerterne i knæet at dukke op igen. Det var ikke så slemt, som tidligere oplevet, men godt var det ikke.

En 4. plads var under de gældende omstændigheder slet ikke dårligt. At Bogi, der i øvrigt ikke har været i særlig god form længe, og som sagt havde varmet op fra Værløse, bliver nr. 2 og slår mig med halvandet minut – den sidder jeg dog stadig og fintænker lidt over herhjemme. Jeg kender Bogi fra gamle dage på landevejen, og der var det på samme måde. Hvis alle havde pligt til at træne den samme passende lille mængde, så er der ingen tvivl om at han ville vinde hver gang. Manden er et fænomén!

Den samlede cup lever videre, og Magnus ligger med dagens 3. plads på en samlet 2. plads. Han skal nu holde sig på cyklen de to sidste afdelinger og så er det svært at se at han kan miste den 2. plads. Et lille fejltrin derimod og han er med al sandsynlighed ude. No mercy!

Skrevet af Keld Pedersen

Slushcup afd. 4...

2009-01-04T11:18:00.000-08:00

Endnu engang var det blevet tid til at køre Slushcup på en kold vinter formiddag. Den 4. afdeling af Slushcuppen var denne gang rykket til provinsen, nærmere betegnet Korsør på en rute der må betegnes som værende meget flad, med undtagelse af én enkelt skrap kort stigning.
Det eneste tekniske på dagens rute må dog siges at være, at der enkelte steder var meget glat i den rimfrosne blanding af græs og jord. Ellers var Korsør ikke noget mtb-mekka.

Jens som altid elegant med tungen ud af munden og garant for en top 20. placering...

Team Ride4Fun stillede med 8 ryttere til start, dog uden to af truppens rigtig stærke kort i form af Bjarke og Magnus.
Efter en lidt hektisk start fra ca. 1 km asfalt sti og ind gennem målområdet og ud på ruten, kom både Keld og Jens rigtig godt afsted, for mit vedkommende var jeg dog så uheldig at tabe kæden til stor forbandelse for andre ryttere - og ikke mindst mig selv. Inden jeg har fået smidt kæden på igen var 10-15 placeringer tabt, så der skulle kæmpes lidt for at komme ind i kampen igen!

Ellers gik løbet slag i slag. Efter hård træning i dagene forinden var der ikke diamanter i mine ben, men én ting jeg efterhånden har lært at acceptere er, at køre med hvad man har på dagen uden at lade trætte og tunge ben påvirke moralen - som sagt så gjort!

Den første omgang var der relativ tæt trafik, men undervejs blev feltet spredt ud og der var mere plads at manøvre på. Jeg fik derefter kontakt til Jacob "Kaffe" Lauritzen fra T-Bikes, altid en udsøgt fornøjelse med smil og hilsen, lå en tid med ham og et par andre ryttere og derefter blev der pludselig et lille hul ned til Jacob.

Derefter lå jeg længe sammen med en rytter fra HMTBK, vi skiftedes lidt til at være lidt foran og lidt bagefter, men hele tiden inden for synsvidde af hinanden. På sidste omgang taber han desværre kæden på vej op ad rutens eneste stigning, jeg er dog så heldig at komme op af bakken uden at skulle trække som under de forrige omgange. Jeg havde uden tvivl foretaget et skidt dækvalg og valgt et dæk med for lidt mønster bagpå, hvilket gjorde det svært at få grib opad - men på sidste omgang lykkedes det at undgå at trække opad den lille stigning.

Blomster Keld var ikke helt frisk, men dog i top 20 - bemærk Djernis i baggrunden...

På sidste omgang kan jeg se mtb-legenden Henrik Djernis ca. 200 meter foran mig. Jeg prøver at fange ham - men da der er så meget trafik på den sidste halvdel af ruten, er det desværre uden held. Man enten kan være heldig at udnytte trafikken til sin fordel eller være uheldig at blive fanget og miste masser af tid.
Jeg får dog distanceret et par ryttere fra Webike på den sidste tredjedel af ruten og har Team ride4funs hurtige H40 drenge Jens og Keld i syne resten af vejen mod mål.

Skal man gøre lidt status over den 4. afdeling af Slushcuppen for Team Ride4funs vedkommende, så var det egentlig en god dag. Vi overtog 5. pladsen i holdkonkurrencen og taget i betragtning at vi ikke kører for fuld styrke er det rigtig godt. Placeringerne for de fire bedst placerede Team Ride4fun ryttere blev:

18 Jens Tousgaard
19 Keld Pedersen
21 Lars Oppenheuser
36 Martin Ringdal Rommedahl

Og for kvinderne kørte Anna sig med en 3. plads endnu engang på podiet og Doris kørte en 7. plads hjem.

Anna på podiet med en 3. plads...

Skrevet af L.D.O.

Rytterprofil: Karsten Dyhrberg Nielsen

2009-01-02T04:12:00.000-08:00

Højde og vægt

Født 1968, 190 cm, 87 kg

Beskæftigelse

Direktør i Nordisk Copyright Bureau, der giver licenser til indspilning af musik. Uddannet jurist.

Baggrund

Har altid haft en stor passion for cykelløb, men aldrig rigtig som udøvende rytter. Købte min første mountainbike i 95, men begyndte først at køre regelmæssigt for en 3-4 år siden. Har sidste efterår også købt en racercykel, så træningen kan varieres – så nu skal det være.

Jeg læser alt, hvad jeg kan få hænderne på om mountainbike, og er helt sikkert betydeligt stærkere i teorien end i praksis. Abonnerer på to tyske mountainbike blade og er lige nu i gang med en fjerde gennemlæsning af Joe Friel’s ”The Mountainbiker’s Training Bible”.

Over årene har jeg dyrket alle mulige former for sport: ski, hvor jeg er uddannet skilærer, fodbold, basketball, ishockey, golf, lidt atletik og orienteringsløb. Har også løbet et par maratonløb for mange år siden, men måtte nok dengang konstatere at det aldrig ville blive til topresultater i udholdenhedssport – noget som jeg givet min nuværende besættelse af mountainbike godt kan ærgre mig lidt over.

Mine meritter i mountainbike løb begrænser sig til nogle enkle starter i dustcup løb for flere år siden (før jeg egentlig begyndte at køre regelmæssigt) og så et par deltagelser i Hillerød mtb-maraton. Med tre små børn og nummer fire på vej samt et travlt arbejde har det desværre næsten været umuligt at komme af sted til løb. Men nu hvor jeg har fået en plads på Team Ride4fun’s andethold, må det blive lettere at overbevise fruen om vigtigheden af min deltagelse i så mange løb som muligt.

Træning

Jeg er nok den langsomste mtb rytter i kongeriget, som har lavet et et-årigt struktureret træningsprogram. Det er lidt svært at følge, men jeg får kørt en 6-8 timer om ugen, primært ved at cykle på arbejde på min nye racer og så ved en træningstur på mtb i weekenden.

Målsætning

At køre hurtigere og at blive ved med at køre mtb så længe, at det kan blive til en podieplacering som H60 eller H70.

Løbsrapport: Slushcup 08/09 3. afd. Hareskov

2008-12-27T09:22:00.000-08:00

MTB Fatburner på 3. juledag

Hvem var det lige der fandt på, at ligge 3 afdeling af Inopi Slushcuppen den 27.12. Ja i år var det jo genialt, så havde man en undskyldning for ikke at skulle ud i julens bytteræs - de siger jo også, at udsalget allerede er startet... tsk tsk tsk

Nå tilbage til mountainbikeløbet. Efter at have fået taget sig sammen til overhovedet at køre løbet var det jo dejligt at dukke op derude og lynhurtigt spotte le directeur sportif - Martin Rommedahl. Fik lige sagt hej til nogle af drengede fra Team WeBike. Vi rullede en opvarmningsomgang, hvor vi vanen tro udvekslede diverse undskyldninger for, hvorfor vi liiiige skulle køre langsomt i dag. You know - jeg har ædt heeeeele julen; jeg drak for meget til julefrokost de sidste 2 dage. Fact is, vi stillede jo trods alt til start i startbox 1 - lidt niveau har vi jo. Keld Pedersen kom trillede lige før start, han så skarp og koncentreret ud, og det var sådan set også det sidste jeg så til ham. Han røg af sted (og sluttede som nr. 11 - sådan).

Ruten var ret straight. Jeg mener der SKAL være mudderhuller og bakker der grænser til det umulige at køre op af. Og sådan var det heldigvis også. Jeg fik en halvskidt indgang til første sving hvor jeg smed 7-8 placeringer. Men derfra gik det fint. Jeg har efterhånden vænnet mig til, at første omgang skal være med puls 185 hvis man vil nå noget. Og sådan var i dag også. Men jeg fandt Jacob Lauritsen fra Team T-Bikes baghjul, og vi fik på skift kørt op til Viggo Svolgaard. Jeg havde en tid Thomas Aaboe, Team T-bikes, bag mig, men vi røg i trafik og så kom de væk, jeg kom op igen og så kom der trafik igen og så var løbet kørt - Thomas var væk og han blev da også 3 i H40-klassen, hvor jeg blev nr. 4.

Og så er det jo dejligt kun at krasche en gang i løbet. Til gengæld var det et af de bedre styrt. På den længste og mest tekniske nedkørsel var der på sidste omgang så meget mudder at det var umuligt at styre - cyklen skulle bare have lov at rulle og så glemme alt om at bremse. Men det glemte ham der lå foran mig (som havde tabt 1 omgang). Han fumlede med bremsen og vupti lå han på tværs af stien og jeg nåede lige at løfte forhjulet op over ham og troede jeg havde haft "held med" (ja det er ikke så slemt som det lyder) at køre hen over ham, men så drejede han foden og mit baghjul hang fast. Så er det dejligt at have hjelm på + at lande i mudder. Alt ok, og videre. Derfra var det bare at holde kæden stram ud på 4. omgang inden de lukkede leddet og alle andre måtte sige tak for i dag.

Mudderet sad sgu alle steder, og gjorde det umuligt at skifte gear, men det var en god dag, en god rute - og så elsker jeg at der er kage bagefter :-)

(som Bodil Udsen siger i Matador - hvor hun spiller gårdmandskone, da de sidder og spiser, og hun tager for 3. gang "jeg trænger"!)

Alt i alt en ok dag, hvor jeg blev nr. 22 ud af 440 fuldførende. Vi holdt placeringen i holdkonkurrencen som nr. 5, men næste gang satser jeg på, at vi får forstærket holdet med Magnus og Lars, og så kan Team Holbæk godt kigge i vejviseren efter deres overall 4. plads i holdkonkurrencen !

skrevet af Jens Tousgaard

Tak for lån af billede af Henrik Bunde.

Rytterprofil: Niels Haslov

2008-12-22T01:07:00.000-08:00

Niels Haslov

Beskæftigelse:
Kreditchef i SG Finans

Højde/vægt/Alder:
171 cm. Omkring 68-69 kg, 46 år. (28.3.63)

Baggrund:
Har dyrket Taekwon-do i en årrække og blev sortbælte i 2000 – mistede kort efter motivationen for sporten. Gik et par år og blev så lokket med en tur i skoven af David og en 5-6 andre gutter på min 15 år gamle mtb…som på det tidspunkt aldrig havde set mudder. Den faldt da også hurtigt fra hinanden og så er der ellers løbende blevet investeret (vigtigt ikke at gå ned på udstyret…nu når man ikke kan få en podieplads ;-) Vi kørte en gang om ugen….. det blev så til to ….og i forbindelse med at vi startede hos TeamHustler i 2007 blev det så øget
til 3 gange træning om ugen. Efter at have kørt hos TeamHustler et par år er jeg startet hos Team ride4fun i september 09…..og det er fedt. Mange til træning hver gang ;-) og med trænings-program…tju hai…

Træning:
Som sagt er der med job og familie plads til 3 gange træning om ugen….og så nogen gange en enkelt tur til/fra arbejde.

Målsætning:
Deltage i de længere løb har første prioritet (DK-Fitness, H12 (> 150km), Nordic24 (>250km), Måske 12 timer i Silkeborg, og Hillerød maraton (i top 100). Deltager også i dustcup (H40 top 25), da det er god ”pulstræning” og altid godt med noget løbstræning.

Da jeg ikke har mulighed for at øge min træningsmængde vil jeg i 2010 også fokusere på forbedring af min teknik eller mangel på samme ;-)

Løbsrapport: Vega Vintercup 3. afdeling

2008-12-14T09:42:00.000-08:00

Vækkeuret bippede kl. 6.45 - det var tid til Vega Vintercup 3. afdeling, som i dag skulle køres i Stenløse. Vejret lovede godt, og der var kun faldet lidt regn i dagene forinden. Øv! Jeg skal ned og vaske cykel først :-(

Konkurrencehjulene blev smidt på og i dagens anledning skiftede jeg fra Vredestein Black Panther til Continental SpeedKing 2.1 - Supersonic selvfølgelig. Jeg har tidligere kørt med dækket om sommeren, men aldrig til vinterbrug. Continental Mountainking foran styrer altid og er efterhånden standard på mine trænings- og konkurrencehjul.

Kl. 9.15 ankom jeg til startområdet, hvor jeg kørte en opvarmningsomgang med Kasper Overgaard Nielsen fra Team DMK. Den første km. var grusvej og svingede ind på et stykke singletrack - et mudderet et af slagsen. Sidste halvdel af ruten blev kørt på et "dige", som var svært... men sjovt.

Starten gik kl. 10 hvor Morten Laustsen fra DMK lagde vildt hårdt ud. Efter ham lå Simon (WeBike Vision), Jonas (T-Bikes) og Jens Halling (WeBike Vision) og jeg hang godt i efter dem. Da vi drejer ind på singletracket med mudder ligger jeg lige bag Simon og Jonas. Det hul vi får lavet ned til den næste gruppe er ret ubrugeligt, for pludselig skrider mit baghjul ud og jeg ligger så lang som jeg er. Mens jeg fedter med at komme op på cyklen, så kommer ca. 7 ryttere forbi - heriblandt Keld fra Team ride4fun. Jeg begynder stille og roligt at køre mig op igen. Pludselig kører Keld til siden - han er punkteret. Jeg ser desværre ikke mere til ham.

På næste omgang er vi en større gruppe bestående af Morten Laustsen (DMK), Rasmus Berg (DMK), Jens Halling (WeBike), Jacob Lauritsen (T-Bikes), Frederik Kjeldsen (T-Bikes) og Henrik Weiergang (JCC). Vi er flere der løbende vælter, og det sker tit at en af os ikke kan køre op ad de sværeste bakke. Med den relativt høje fart, glatte rødder, våde og mange blade og mange skråninger gjorde ruten rigtig svar.

Jeg kører ud på sidste omgang som nr. 5. Jacob Lauritsen har slået et hul og er ca. 100 m. foran. I mellem os ligger Morten Laustsen. På det tidspunkt (efter 1 time) føler jeg mig stadig rigtig frisk og mine gear kører stadig okay trods meget mudder. Jeg beslutter mig for at prøve at køre op til Jacob Lauritsen og ligge på hans hjul. Jeg passerer Morten Laustsen, men han hænger på mit hjul og følger godt med gennem det mudderet singletrack. Med 3/4 af ruten tilbage har jeg kontakt til Jacob, og vi ligger igen 3 på stribe. Med et par km. tilbage af ruten har Morten Laustsen sluppet mit baghjul. På sidste stejle bakke der var ca. 400 m. før mål virker det som om, at Jacob prøvet at ryste mig af. Jeg hænger i og nu er det bare en spurt. Det lykkedes mig at komme i mål på en 3. plads efter Simon (1. plads) og Jonas (2. plads).

Generelt var ruten svær. Det galdt virkelig om at være opmærksom på de øvrige ryttere. Jeg så omkring 10 ryttere lave nogle ret crazy styrt. Den ene væltede i en mudderpøl lige foran mig. Heldigvis kunne jeg se det var ved at gå galt, så jeg havde i forvejen sænket farten... godt for det - for han faldt lige ind foran mit forhjul med hovedet, og med alt det mudder var det umuligt at hverken bremse eller dreje hvis jeg havde holdt farten.

Skrevet af Magnus Brinch Larsen

Løbsrapport: Slushcup 08/09 2. afd. Tyskerplantagen

2008-12-10T05:21:00.000-08:00

Så er turen kommet til mig, sagde hunden, så her kommer en lille rapport af hvordan jeg oplevede ”Tyskerplantagen”, et spor jeg aldrig havde prøvet før.

(Doris)

Vejret er dejligt i Danmark, specielt regn er jeg rigtig glad for, så derfor sendte jeg en sms til Rune, som skulle hente mig om søndagen, hvor det stod ”kommer du lige meget hvordan vejret er i morgen?”, i håb om han ville svare nej hvis det stod ned i stænger. Rune er stædig og ville komme uanset vejr og vind. Cyklen blev smurt, dækkende tjekket, tøjet fundet frem og så var jeg klar.

Vi ankom så der var tid til lidt opvarmning. Her mødte vi de fleste fra teamet, hvilket jeg var meget glad for, da der tidligere på ugen, fra Martin R's side var lagt lidt pres på Runes og undertegnedes placering, da vi måske talte med som 4. mand på holdet. Det var rart at kunne tælle 5, Keld, Martin, Jens (som dog var lidt syg), Bjarke og Anna, hvilket betød at vi ikke talte med som 4. mand.

Så gik det løs, men da vi havde ventet ca 15 min på at komme i gang, var det en lidt hård start. Det føltes som en koldstart, som om jeg havde svært med at få det hele til at fungere, luft, puls og ben, men det havde dog været rart hvis indløbet havde været lidt længere, for så havde vi måske sluppet for det sædvanlige stoppen op og venten på at det blev vores tur til at køre.

1. omgang gik med at komme frem og undgå at blive overhalet. For mig drejer det sig om at overhale flere end at blive overhalet. Det var ikke rart at se Bjarke står ved siden af sporet og tage sig til skulderen, og ud over at jeg lige fik spurgt ”er du okay” og svaret var ”ja”, tænke jeg, at så var der kun Anna tilbage på 4 mands holdet.

2. omgang lå jeg og kæmpede med at få min puls lidt op, men benene ville ikke rigtig, så derfor lå jeg lidt på hjul af forskellige, for at komme frem. Måske lå jeg her lidt for længe.

På 3. omgang ville jeg gi alt hvad der var tilbage, hvilket ikke var særligt meget. På denne omgang kørte jeg, overraskende for mig, forbi Anna hvilket betød at jeg nu talte med som 4. mand, men desværre havde jeg ikke fået benene helt med i dag. Sidste omgang blev også lidt langsommere end 2. omgang.

Alt i alt en okay rute, men jeg følte, at jeg havde lim på mine dæk i dag, det var tungt hele tiden.

Er lidt spændt på om næste slushcup er 3. juledag, efter 2 gange julefrokost, eller først til næste år... Vi får se.

Skrevet af Peter Kornbek.

Peter talte med som teamet´s 4. mand i holdkonkurrencen, da Bjarke desværre faldt slemt på 1. omgang og skadede sin skulder. Heldigvis er han ved godt mod og i bedring.

På trods af dette er det værd at bemærke at Peter K kørte et ret flot resultat ind. Han har rykket sig et godt stykke siden vi startede på det her projekt, og man må sige at det lover godt for næste sæson.

Vi ses til slush d. 27/12.

Rytterprofil: Magnus Brinch Larsen

2008-12-05T10:50:00.001-08:00

Rytterprofil: Magnus Brinch Larsen
Højde/vægt/alder
184, 69 kg., 28 år

Beskæftigelse
Uddannet diplomingeniør på elektronikretningen på Danmarks Tekniske Universitet. Arbejder som projektleder i rådgivningsfirmaet Atkins Danmark.

Baggrund
Begyndte stille og roligt med adventureracing på holdet Team Potenso, som havde sit udspring i venner fra mit studie. Adventureracing gik for mig kun ud på at have det sjovt og gennemføre – eller bare ikke være de første til at udgå J.
Efter et par år med løst og fast træning satte jeg mig mit første mål – jeg ville gennemføre et maratonløb på under 5 timer. Det blev H. C. Andersen Maraton i Odense… vist nok i året 2006. Jeg prøvede at træne sådan rimelig seriøst optil, men løb var aldrig et hit for mig. Jeg gennemførte på 5 timer og 3 minutter.
2 måneder efter så jeg, at Dansk Mountainbike Klub skulle på en cykeltur til Andalusien i det sydlige Spanien. Jeg sendte en mail og hørt om jeg kunne komme med. Jaaaa, skrev Bo Vestergaard (formand Bo), men dem deltog på turen kørte jo ret hurtigt, så om jeg var sikker på om jeg kunne følge med? Det mente jeg godt at jeg kunne, så jeg fik lov uden at kende en eneste af dem. Det endte med at jeg var den hurtigste, hvorefter Sandra Dolcerocca spurgte, om jeg ikke vil være med i DMKs eliteprojekt. Herefter tog det fart.

Træning
Jeg går rigtig meget op i min træning - både det videnskabelige som ligger til grund for et , struktureret, personligt og dynamisk veltilrettet træningsprogram, men også det at udføre mine træningspas på korrekt vis. Efter et par år med struktureret træning, træningsvejledning og indkøb af adskillige mountainbike-, spinning- og idrætsbøger er jeg blevet i stand til at lave et fornuftigt personligt træningsprogram.
På en træningsuge træner jeg mellem 17 - 20 timer.
På en restitutionsuge bliver det til omkring 8 timer.
For at træne andet en cykelbevægelsesapparatet, så løbetræner jeg 18 kmom ugen med min kæreste, styrketræner regelmæssigt og tager nogle spinningtimer på regnfulde og kolde dage. På varme sommerdage er jeg helt crazy med at komme ud på landevejscyklen med gode venner og bekendte.

Målsætning
(for sæson 09)
I motionsløbregi er min målsætning at køre en 6 plads hjem til en Dustcup-afdeling.
I DCUregi er min målsætning at køre en top 15 hjem til DM.

Rytterprofil: Peter Vekslund

2008-11-30T11:06:00.000-08:00

Beskæftigelse:
Cand.merc.aud. m.v. og ansvarlig for Group Finance i H. Lundbeck A/S.

Højde/vægt/Alder:
175 cm. Omkring 67 kg, 42 år.

Baggrund:
Masser af skiløb og gammel spejder. Startede med mountainbike, da jeg i juni
måned 2008 købte en (troede jeg
dengang) superfin mountainbike til 2.900 kr. med stålramme og Shimano
Tourney gear.....Har dog efterfølgende opgraderet udstyret en smule.

Træning:
Lidt løbeture om Søndersø, en tur på cyklen i løbet af ugen og en gang i
weekenden - så mere hyggeligt end egentlig struktureret.

Målsætning:
Første målsætning var at deltage i Nordic24 i juni måned 2009. Næste bliver
at gøre det bedre i 2010 og ikke mindst fastholde eller forøge køreglæden.

Løbsrapport: Vega cykler cup 2. afd

2008-11-24T01:53:00.001-08:00

Så kom der lige pludselig lidt vintervejr. For min skyld må det godt vare ved et par måneder, men det er desværre nok slut om et par dage. De sidste mange ugers kedelige vejr med regn hver og hver anden dag har mildest talt ikke været befordrende for træningsindsatsen. Så lidt frostvejr til at stive mudderet lidt af er klart at foretrække.

På trods af 3-4 graders frost var der nu stadig lidt mudder hist og her samt et par store vandhuller i 2. afd af VegaCup'en, der blev afholdt i Nøddebo, men det kunne have været meget værre. Parkeringspladsen var dækket af et tyndt islag, og det bestyrkede mig i mit dækvalg. Jeg har haft et par pigdæk stående uden nogensinde at have haft nogen god grund til at gøre brug af dem. Nu skulle de i dagens anledning være mit hemmelige våben. Set i bagklogskabens ulidelige klare lys, var det nok en usandsynlig dårlig idé. De to sving på ruten hvor der var lidt glat og nok ca. 17 millisekunder at tjene på et bedre vejgreb blev vist tabt mange gange på den øvrige del af ruten.

Nu skal et håbløst dækvalg jo ikke være den eneste undskyldning for en generelt temmelig skuffende indsats. Træningsindsatsen har som sagt været minimal siden den ellers fantastisk positive start på SlushCup'en. Man kan åbenbart ikke hvile på laurbærerne særlig længe før det hævner sig. Starten var ellers hæderlig. Jonas fra T-bikes stak som ventet af. De to DMK'ere, Morten Laustsen og Magnus Brinch, forsøgte at følge med så godt de kunne. Magnus faldt hurtigt tilbage, så ham fik jeg kontakt med igen, men Morten så jeg aldrig mere. Ham har jeg ellers kørt fra de sidste par gange, men denne gang var han altså bare for stærkt kørende.

En tredje og for mig ukendt DMK'er, samt Viggo Svolgaard, som jeg haft fornøjelsen af træne med et par gange, sluttede sig til Magnus og mig. Viggo var den der satte farten, og han gjorde det i et tempo, hvor jeg til sidst måtte slippe. Det skete efter 2 af de i alt 4 omgange, som der kunne blive plads til indenfor de 70 minutter, der var blevet afsat.
Derefter må man nok sige at det i resten af løbet gik jævnt tilbage for til sidst at slutte i noget der lignede hyggetempo. Forkerte dæk, offday eller dårlig form – jeg ved det ikke helt præcist. Sandsynligvis en kombination, men det gik altså ualmindeligt tungt de sidste par omgange. Bakkerne – og dem var der en hel stribe af i begyndelsen af hver omgang – skulle ellers være til min fordel, mener jeg i hvert selv, men i dagens anledning, var de lige ved at tage livet af mig.

Jeg mistede yderligere et par placeringer på sidste omgang og det var tæt på at jeg mistede endnu én, men en kraftig forcerende Lars Eghoff endte med at slå en kolbøtte udover cyklen, da han skulle overhale mig 20 meter før målslusen. Der lå en masse grene fra noget træfældning, og han var så uheldig at få en gren på tværs i forhjulet. Og hvis Lars læser dette, skal han være velkommen til kontakte mig. Min kone, Siw, var klar med kameraet, og fik hans lille stunt på video.
En lille trøst var, at jeg uden problemer vandt H40-klassen, så selv om der kun er kørt to afdelinger, så med en forholdsvis stabil indsats i resten af Cup'en, så skulle det nok være muligt at hente en samlet klassesejr hjem.

Skrevet af Keld Pedersen

Rytterprofil: Dennis Preuthun Pedersen

2008-11-09T09:13:00.000-08:00

Højde og vægt:

186cm burde nok være omkring 206 cm hvis vægten tages i betragtning… Født 1970.

Beskæftigelse:

Salgsdirektør i Kimberly-Clark Nordic, der sælger varemærkerne Kleenex® & Huggies®.

Baggrund:

Elsker udfordringer – og har faktisk gennemført cykelløbet Aarhus – København i 1998! Ellers har mine sportslige formåen været i det våde element med hhv. svømning, windsurfing og jollesejlads i 80’ & 90’erne – og har i de seneste år bare kørt MTB for sjovt efter at Karsten fra holdet tog mig med på et par ture.
Team Ride4fun’s 2. hold har nu givet mig chancen for at komme i form igen – og have det sjovt samtidigt! Det lykkes derfor også for mig at gennemføre Nordic24 2009 på et 4-mands hold hvilket bare var toppen – og jeg glæder mig allerede til næste år.

Træning:

Som mange andre findes der alverdens undskyldninger for ikke at træne – 3 unger, et godt arbejde og en dejlig kone! Men helt ærligt skal der være plads til lidt mudder, frisk luft og en pokkers høj puls – så det skal prioriteres at træne fra nu af…

Målsætning:

At tabe 10 kg – sådan at jeg ikke bliver indhentet af de bedste med en omgang til Dust- og Slush-cup… Og så ville det jo også reducer min højde til 186 cm igen!

Rytterprofil: Kenneth Vedsted Larsen

2008-11-04T13:30:00.000-08:00

Info kommer snarest.

Rytterprofil: Keld Pedersen

2008-11-02T14:01:00.000-08:00

Beskæftigelse:
Uddannet civilingeniør og ansat som software ingeniør i konsulentfirmaet Capgemini.

Højde og vægt:
176 cm. Omkring 66kg (vil meget gerne ned under 65 kg).

Baggrund:
Jeg har en lang og glorværdig karriere som cykelrytter på landevejen. Jeg startede i en relativ sen alder som 29-årig i CC Gladsaxe og præsterede at vinde det allerførste cykelløb jeg stillede op i. Det var i 1992 og derefter var man ligesom hooked. I 1996 rykkede jeg op i A-klassen og kørte der i et par år. Resultatmæssigt i A-klassen præsterede jeg en sejr, en 3. og 4. plads, samt en 23. plads ved DM, som det ypperste.

Derefter må jeg nok sige at de professionelle tilstande i den hjemlige danske landevejssport tog lidt overhånd med det ene og det andet team, der dukkede op, og som fuldtidsarbejdende deltidsrytter følte man sig efterhånden lidt overmatchet af deltidsarbejdende fuldtidsryttere. Jeg valgte i hvert fald at trappe noget ned og stillede derefter op i veteranklasserne. Resultatmæssigt eksploderede det til gengæld, og i de efterfølgende år frem til mit sidste cykelløb i 2004, var jeg en af de allermest vindende (og berygtede) cykelryttere i landet.

Efterhånden forsvandt lysten dog stille og roligt. Jeg tog beslutningen at stoppe, selvom den var meget svær at træffe, når det har været en væsentlig del af ens liv i 13 år. For at ikke gå helt i stå begyndte jeg at løbe lidt og derefter lidt mere, og til sidst løb jeg halvmarathon og marathon. Ting har det med at tage overhånd! Jeg havde egentlig en ambition om at løbe en marathon under 3 timer (manglede 7 minutter i at nå det), men da jeg fik et godt tilbud på en top MTB-cykel, og begyndte jeg køre lidt i skoven, så blev prioriteterne ændret. Det er altså bare 1000 gange sjovere at køre MTB end at løbe rundt om Utterslev mose.

Træning:
Jo, jeg træner engang i mellem, mest når jeg har lyst. Jeg tror jeg bekender mig til den gruppe af ryttere, hvis træningsindsats direkte kan afspejles i vejrudsigterne. Jeg har desuden efter landevejskarrieren fået den opfattelse, at det for alt i verden ikke må tage overhånd, så lysten forsvinder og det går hen og bliver surt pligtarbejde, der bare skal overstås. Jeg er derfor ekstra glad for at jeg nu repræsenterer et hold, der hedder ride4fun.

Målsætning:
Siden jeg begyndte at køre mountainbike, gik det jo rimelig hurtigt med at blande sig i top 5 i H40-klassen, men de sidste skridt op ad sejrskamlen er til gengæld umådelig svære. Styrke og kondition er et spørgsmål om vilje og træningsindsats, og der har jeg en forventning om at jeg nok skal komme op på samme niveau som mine nærmeste konkurrenter. Teknikken derimod er absolut nødvendig at forbedre, men hvad det angår, har jeg desværre ikke helt den samme selvsikkerhed. Der er ikke andet for end at forsøge.

Rytterprofil: Bjarke Refslund

2008-11-02T14:00:00.000-08:00

Højde og vægt
180 cm. 76kg Vægten svinger mellem 75-79 lidt afhængigt af hvor på sæsonen det er, men vil gerne have den til svinge ned under 75 næste gang.

Beskæftigelse
Stud.scient.pol og pt. formand for Danske Studerendes Fællesråd

Baggrund
Min baggrund ligger i orienteringsløb, hvor jeg som barn og ungdomsløber har løbet alle de løb, der nærmest findes. Jeg har vundet en del medaljer ved de danske mesterskaber heraf flere af guld, og nåede også at være flere gange på juniorlandsholdet og militærlandsholdet. Da jeg blev seniorløber havde jeg ikke lyst til at satse så meget mere (og havde nok heller ikke talent til at nå rigtig langt på seniorniveau). Så jeg købte en Ghost og begyndte at køre adventurerace. Adventurerace eller multisport, som det også hedder, er lange konkurrencer, hvor man kombinerer løb, cykling, kajak/kano, rulleskøjter, klatring og hvad arrangøren ellers kan komme op med. Konkurrencerne strækker sig så fra sprintdistancer på 4-6 timer og op til ekspeditionsløb på 7-10 dage.

Til adventurerace er MTB en central del, så jeg fik efterhånden kørt en del. Så da de første MTB-orienteringsløb kom til Danmark i 2003, var det selvfølgelig klart, at jeg skulle med. Så var jeg hurtigt hooket. Det var en perfekt kombination af MTB og o-løb, hvilket passede lige til det jeg ville. Så jeg har siden kørt MTB-O og er blevet mere ambitiøs.

I 2007 var jeg med til VM i MTB-O i Tjekkiet for første gang. Og for at få så meget fart i cyklen som muligt, er jeg begyndt at køre mere MTB og køre lidt løb. Nu er det MTB-O, som jeg satser på. Men jeg har også ambitioner, om at komme til at køre (endnu;-) stærkere på cykel.

Træning
Jeg træner en del, det er på den gode side af 10 timer hver uge med store udsving. Jeg træner bl.a. en del landevej især i sommerperioden. I vinterperioden står den meget på spinning og gode lange vinterture. Jeg har i perioder også trænet meget kajak og løb, men efterhånden er det kun på cyklen, at træningen foregår.

Målsætning
MTB-O: At komme på skamlen (top-6) til EM på hjemmebane i Danmark næste år 2009.

MTB: At køre fra Keld til en Slush eller Dust Cup

Resultater
Mountainbike-orientering

2007
VM i Tjekkiet.
Mellemdistance: nr. 45
Langdistance: nr.4 i b-finalen.

2008
VM i Polen.
Sprint: nr.11
Langdistance: nr. 9
Stafet: nr. 6 med Danmarks andethold

Derudover sejr i en lang række adventurerace bl.a. DGI Oksbøl, Køng Multisport, Firma Multi Motion Langesø, DTU-lang, GIV Cross Challenge og Ikast Solo race.

Rytterprofil: Jens Tousgaard

2008-11-02T13:58:00.000-08:00

Højde/vægt/alder:
177 (178 på en god dag), 72,5 kg., 42 år

Beskæftigelse
Juridisk chefkonsulent i Personalejuridisk kontor i Kommunernes Landsforening. Beskæftiger mig rådgivning og konsulentopgaver for kommunerne i personalejuridiske forhold.

Baggrund
Har fra 1993-2001 kørt landevejsløb for cykelklubben Fix Rødovre, hvor jeg ved siden af trænede MTB. Når de andre tirsdag og torsdag tonsede rundt på landevejen i Nordsjælland, drejede jeg ind i Hareskoven og kørte mine intervaller.

Mit første landevejsløb var i Silkeborg i påsken 1994, på en gammel Colnago som jeg jo troede var god…, og så i mine højt elskede udslidte New Balance løbesko. Glemmer det aldrig, og fik mig hurtigt et par cykelsko, og en bedre cykel fulgte året efter. Det gik egentlig hurtigt med at få rykket op i B-klassen, hvor jeg tossede rundt nogle år, inden jeg i sidste halvdel af 90´erne rykkede op i A-klasse med en B-klassesejr i Frederikshavn, der dagen efter blev vekslet til mine første point i a-klassen i Hjørrings løb, hvor jeg blev nr. 9. De sidste år startede jeg i H30 og fik da også avanceret til b-klassen.

Stoppede i april-maj 2001 pga skader – følgevirkningerne af en næsten overrevet lårmuskel har desværre gjort at venstre knæ og senerne havde og har svært ved at holde til hård træning – men så man jo bare droppe landevejen, køre MTB og øge kadencen. Landevej blev kronet med en 5.plads til VM for veteraner i Østrig i 1998. Og så har der været gode resultater og en 15-20 sejre i diverse klasser.

I´m singeltrack man, that´s what i am. MTB højdepunkterne undervejs har været bronze + en 4. plads til MTB-DM for veteraner (30+) i sen-90´erne. I de år stod jeg også vor vintertræningen i skoven for Gladsaxe CC og Fix Rødovre. Den værste MTB oplevelse var et løb i Vejle, gennemført inden mod og teknik var til de nedkørsler skovene i Vejle byder på – og ja, men kan fint kure 25 meter på røv og albuer ned af bakkerne flere gange i et løb og køre videre bagefter.

I sommeren 2007 ville konen på kur. Jeg hoppede med, og hoppede også på cyklen igen. 4 måneder senere og 14 kg mindre stillede jeg op til løb i dustcuppen på en træt gammel EPIC købt brugt i den blå avis. Hallo, det her var er jo sjovt, og der er en fed stemning omkring løbende. Helt ulig landevejsløbende som jeg husker det. Så var gnisten nok så småt ved at være tændt, og jeg hoppede på nogle afdelinger i slushcuppen og et par løb i Dworak serien. Det gik jo fint. Følte noget glæde i kroppen over at være med igen, og måtte erkende, at jeg savnede de tykke dæk, tørre stier, stejle opkørsler om sommeren, mudder og nyspundet spindelvæv på i ansigtet når et nyt stykke skov skulle afprøves…

Her i sommer prøvede jeg at fokusere på at komme i form til H12 i Silkeborg, som jeg kørte med Keld. Det gik kanon, vi blev nr. 2 i Duo efter Rivette – og der var ingen aldersinddeling, så gamle drenge kan også træde når de tager sig sammen ! Dustcuppen blev en lidt op og ned ting. Enkelte gode afdelinger og nogle midt imellem. Men alderen, træningstilstande og motivationen taget i betragtning er jeg rigtig tilfreds – Keld kommer jeg nok aldrig til at slå flere gange i træk, men mindre kan også gøre det.

Træning
Kører meget omkring i bil på arbejde, men det tæller nok ikke. Men ellers tager jeg min ombyggede crosscykel og kører gerne en omvej til og fra arbejde. Den lige vej er 8 km, men omvejen over Amager Fælled er 19, og det er smukt at se vand, rådyr og græssende køer hver dag – godt for øje og sind. Det giver plads til familieliv og alle mulige andre forpligtelser. Ellers hopper jeg på ture de lørdage jeg kan, og næsten altid søndag. Nyder lange ture, hvor den også får lidt gas for at holde pulsen oppe. Raceren har stadig en stor plads i hjertet, og jeg får da også luftet min Specialized S-works Roubaix – den cykel er lige mig, komfort, fart, stivhed og så den røde Specialized farve. Jeps. Sådan skal det være.

Målsætning
Når man bliver ældre må målsætningen næsten være at holde niveauet fra forrige år ? Det er i sig selv noget. Men ellers tror jeg der skal holdes lidt lav profil i vinteren 08/09, for at have noget mentalt og fysisk overskud til 09 sæsonen. Top 10 i H40 og en god placering for teamet tæller lige nu. Ellers vil jeg gerne øge mine watt pr.kg., hvis jeg kan slippe af sted med det uden at det går ud over mit venstre knæ.

Og når dustcuppen melder sig, skulle der gerne være mere power i stængerne. Men vigtigst for mig er at det skal være sjovt, så jeg beholder lysten til at køre, uanset om resultaterne svigter lidt pga prioritering af familie frem for træning. Og ellers må jeg liiige sørge for at Martin Rommedahl og drengene ikke bliver for kåde, de skal holdes lidt nede så de ikke kommer for tæt på i løbene. ;-) (ok Bjarke er ligesom kørt, men man skal jo slås en plads i hierarkiet)

Rytterprofil: Martin Melcher-Rommedahl

2008-11-02T13:56:00.000-08:00

Højde/vægt:
26 år, 178 cm høj, vejer i vinterudgave ca. 80 kg... Sommertrimmet 75 kg

Beskæftigelse:
Uddannet El-installatør, arbejder PT med projektarbejde.

Baggrund:
Jeg har en fortid i mange forskellige sportsgrene, men som alle drenge har jeg spillet fodbold til den helt store guldmedalje, dog aldrig på et rigtigt seriøst plan. Jeg har i en periode som knægt dyrket boksning, og har da også bokset et par kampe som amatør, men en skade i skulderen på grund af et styrt på en crosser, gjorde at jeg var nødt til at stoppe med boksning.
Jeg har kørt motocross i stortset hele min ungdom. Startede da jeg var 8-9 år og kørte indtil jeg var 17-18 år. Denne sport minder rent teknikmæssigt utrolig meget om mtb, dog stilles der i mtb sporten helt andre krav til ens fysiske formåen. Man er simpelthen nødt til at oparbejde en jernkondi for at kunne følge bare nogenlunde med..

Jeg kom ind i mtb sporten for ca. 3 år siden, da jeg købte en ældgammel GT mountainbike. Jeg købte den mest for bare at kunne cykle på arbejde, men glæden ved at køre på mtb, og endda være rimelig terrængående i skoven, var så stor at jeg hutigt opgraderede min cykel til en bedre, lettere cykel som igen hurtigt blev skiftet ud, og så kender du vel historien.. Det er bare aldrig nok :-)

Jeg kørte lidt omkring for mig selv i et stykke tid, men fandt hurtigt ud af man rent træningsmæssigt rykkede sig mest hvis man var flere der kunne presse hinanden lidt.. Af den grund fandt jeg en klub at køre i - team hustler - som var åben for nybegyndere og hvis sociale tone passede mig supergodt..

I de første slushcup løb jeg kørte gik det op for mig at der skulle trænes forholdsvis meget, hvis man havde ambitioner om bare at kunne køre med i top 100. Lidt en åbenbaring for mig der da jeg startede med den her sport, vejede ca. 90 kg og slet ikke var i form.. Men men men, kommer efterhånden godt efter det, og ville aldrig bytte den her sport ud med nogen anden.

Træning:Jeg træner i vintersæsonen ca. 6-8 timer om ugen, hvor jeg prøver at variere min træning imellem mtb, racer, og spinning. Jeg supplerer cykeltræningen med en tur i træningscenter 2 gange om ugen.

Om sommeren træner jeg ca. 10-12 timer om ugen, primært mtb, men en langtur på raceren er ikke af vejen..

Målsætning:
Jeg satser i resten af 2008 og starten af 2009 med at køre nogle flotte resultater ind i slushcuppen. Jeg håber på en samlet placering i top 35-40 stykker, men forhåbentlig kan jeg i nogle enkelte afdelinger gøre mig godt bemærket og køre ind i top 30..

I næste års Dust cup har jeg større ambitioner, men dem holder jeg for mig selv lidt endnu.. :-)

Forhåbentlig kan jeg køre så godt at jeg gør mig fortjent til en plads på team-ride4fun´s 1. hold i 4 mands klassen til nordic24 næste år.

Andet:

Udover at jeg er rytter på team-ride4fun, så er jeg også holdleder for teamet. En tjans jeg tager meget seriøst. Jeg har et tæt samarbejde med ride4fun, og alle rytterne har jeg jævnligt kontakt med for at høre hvordan status er på form, udstyr osv.

Rytterprofil: Frederik Wolter Holm

2008-11-02T13:55:00.000-08:00

Vægt, højde og alder
Jeg er 20 år, er 180 høj og vejer 63kg

Beskæftigelse
Jeg er i gang med at uddanne mig som salgsassistent på Niels Brock, som en del af min uddannelse arbejder jeg i cykelbutikken ride4fun.

Baggrund
Jeg har en lang fortid indenfor landevejssporten, hvor jeg har været aktiv rytter de sidste 9 år, primært som rytter i Ordrup Cykle Club, hvor jeg har kørt på rimelig højt niveau. Men mountainbiken fristede mig mere og mere, og gik derfor fra at være et vintertræningsredskab til at være det foretrukne. På den måde kan man også sige at det er tilbage til hvor det hele startede, tilbage til da jeg fik min første mountainbike i en alder af 10 år.

Træning
Jeg træner Mountainbike lørdag og eller søndag, i ugens løb bliver det typisk til en tur på raceren og et par gange fitness, derudover pendler jeg 30 km om dagen til arbejde på min dejlige Long John cykel.

Målsætning
Min målsætning er at blive en god stabil mountainbikerytter, og være i stand til at følge med de fleste. Derudover bestræber jeg mig på at øge min muskelvolume lidt, da det vil gavne mig i skoven.

Rytterprofil: Martin Hirsch

2008-11-02T13:35:00.000-08:00

Beskæftigelse
Medejer af ride4fun ApS og kommunalpolitiker i Københavns kommune

Højde og vægt
181cm og 72 kg

Baggrund
Professionsmæssigt er jeg bankuddannet med supplerende videreuddannelse. Hvad angår det sportslige har jeg gennem 12 år dyrket atletik (mellemdistanceløb: 3km, 5km, 10 og 15km), hvorefter jeg i 1996 kastede mig over cykelsporten – primært landevejscykling. Har aldrig kørt licens, men været en habil motionsrytter med en række sejre og gode placeringer i diverse danske motionsløb. I 2007 synes jeg MTB skulle være min nye udfordring, idet jeg siden har deltaget i både slush cup og dust cup. MTB er – efter jeg i flere år ikke rigtig havde lyst til at vælte rundt i skoven – blevet en sportsdisciplin jeg faktisk synes er ganske sjov . At vi så har fået Team ride4fun med rigtig gode ryttere er med til at motivere min MTB-mdvirken.
Træning: Træner 5-6 gange om ugen (tidligt om morgenen) – hovedsageligt på landevej. Vil i den kommende tid sætte mere fokus på MTB-træning sammen med de øvrige team-ryttere

Målsætning
Vil gerne blive en bedre MTB H40-rytter, som kan begå sig i top20 (slush cup og dust cup). Hvorvidt min målsætning holder, må tiden vise, men et forsøg skal dog gøres !

Andet
Sammen med Martin Rommedahl står jeg for at skabe de bedste forhold for team ride4funs ryttere – et projekt, vi synes er super sjovt og som vi lægger meget energi i.

Rytterprofil: Peter Kornbek

2008-11-02T13:30:00.000-08:00

Højde og vægt
47 år, 194 cm høj og 93 kg tung

Beskæftigelse
Arbejder hos Eyeworks Denmark som colorist. (TV produktioner)

Baggrund
Begyndte at køre på ”racercykel” for ca 23 år siden sammen med Rune. Har kørt mange at de sjællandske motionsløb: sjælland rundt, Sjælsø rundt,
Bastrup sø, Århus – Herlev, Vaettern rundt, Ritter Classic og ikke mindst La Marmotte.
For mig drejede det sig mere om at gennemføre end at komme først. (Dette skal jeg prøve at ændre)

For ca 10 siden besluttede Rune og jeg at starte vores egen motions cykelklub med navnet CC2400. Her cyklede vi på landevejen om sommeren og om vinteren brugte vi vores mtb’er i skoven.
Vi begyndte at deltage i forskellige motionsløb og tempoet blev øget, medlemmer faldt fra og klubben lukkede sidste år.

Jeg var med til nogle af de første dustcup (kan ikke huske hvad de hed på det tidspunkt) med politiets mountainbike Club som arrangør og kun 75 deltager. Her er min bedste samlede placering en 3 eller 4 plads. Siden er der kommet mange flere deltager, savner stadigvæk nogle mindre cups.

Cykler ikke nogle løb på landevejen, desværre. Jeg kan nok bedst lide at cykle på en tør landevej uden regn og mudder.

Træning
Har aldrig trænet målrettet.
Bruger transport frem og tilbage til arbejde som træning, så jeg ser frem til hjælp fra Aim-high.

Målsætning
Mine mål er at blive en del bedre placeret i næste års dustcup, køre lidt hurtigere opad og måske passe et par team bukser (max 80 kg)

Rytterprofil: Anna Telyakevych

2008-11-02T12:00:00.000-08:00

Højde/vægt/alder
167 cm/56 kg/27 år

Beskæftigelse
Ungdomsleder og klubkoordinator for Farum OK samt netværksansvarlig for NLM Combineering A/S.

Baggrund
Min sportslige baggrund tager afsæt i orienteringsverdenen, som jeg har været en del af siden 1992. Her startede jeg med orienteringsløb og har gennem årene været en del af det ukrainske landshold. Sideløbende med orienteringsløb begyndte jeg at cykle landevej, og blev medlem af ABC og Seje Sild.

Efter en knæskade i 2006 har jeg ikke kunne løbe orienteringsløb, hvorfor jeg valgte at forsøge mig med MTB-orientering. Således kunne jeg kombinere både min cykling og min orienteringsbaggrund. Dette startede jeg op på fra begyndelsen af 2008.

Herefter er mine ambitioner og mål lagt på MTB-O samt MTB løb.

Træning
Jeg træner primært MTB, styrketræning samt en smule landevejscykling. Dette gennem samarbejdsaftale med Aim High, Rune Larsen.

Målsætning
At vinde MTB-O VM indenfor den næste 2 års periode. Derudover at gøre mig gældende i de danske MTB cups.

Rytterprofil: Doris Roth

2008-11-02T11:59:00.000-08:00

Højde/vægt/alder:

29 år, 172 cm høj.

Beskæftigelse:

Med en phd i biokemi arbejder jeg som postdoc på KU med at opdage nye, nyttige, interessante svampeenzymer til foder-, fødevarer- og ikke-fødevarerindustri.

Baggrund:

Jeg voksede op i Tyskland. Efter et barndom dedikeret til redskabsgymnastik (!) - endda relativt succesrigt - skiftede jeg som 13-årig til roning, som jeg så dyrkede i de følgende år med stor indsats og næsten professionalitet. Hver eneste af de 7-8 gang træning om ugen var del af en træningsplan sat op med hjælp af mælkesyretests og videooptagleser (til forbedring af teknikken).

Efter seks år, hvor roning havde været det vigstigste i mit liv, holdt jeg op, fordi jeg skulle at læse biokemi og derfor flytte til en anden by. For at nu koncentrere mig helt på studierne, stoppede jeg fuldstændigt med sport i syv år indtil nogle venner opdagede, hvor glad jeg var for at cykle på min hverdagcykel. Det var i 2005, hvor jeg boede i Schweiz. Mine venner udstyrede mig med racer, sko, tøj og hjelm og tog mig med på deres træningsturer op og ned ad de flotte bjerge rundt om Zurich (de ventede altså altid på toppen). Så lagde jeg mærke til, hvor meget jeg havde savnet sporten i mit liv, hvor meget lykkeligere jeg blev igen og hvor meget mere overskud jeg havde til phd'en, jeg var i gang med.

Da jeg i 2006 flyttede til Danmark, cyklede jeg i et par måneder alene, indtil jeg en dag blev overhalet af to ABC ryttere, jeg hoppede på deres hjul og kørte lidt med. Det var så et skæbnefuldt sammentræf, for de to fortalte mig om klubben Seje Sild Cykler, som så førte mig til landevej, bane og MTB. Cyklingen forandrede mit ophold i DK fuldstændigt: Udover at nyde den sjove, gode træning fandt jeg venner og veninder (som Anna her i Team ride4fun) og sågar min mand : )

Det skyldes Anna og min ven Christian Moore, at jeg i august i år begyndte at køre MTB. De to tog sig af mig og ventede og forklarede og ventede og forklarede i skoven. Jeg kører stadig på en cykel, som Christian gav mig.

Det var også Annas fortjeneste, at jeg hørte om Team ride4fun. Det var umuligt at modstå kombinationen af skoven, det tekniske ved MTB og især medlemskab i et hold med træningsplan, identitet, fælleskab og mål.

Træning:

Jeg må tvinge mig selv til ikke at træne hver dag i hver uge, men at holde en fri af og til.

Vi skal se, hvordan vores AimHigh-træningsplan ser ud, men jeg forstiller mig det som følgende: tre gang om ugen MTB, to gang på banen, en gang landevej, to gang styrketræning.

Målsætning:

Jeg skal køre Slushcup, men også Heino Fall Race og Vega Cykler Cup i vintersæsonen 2008/09. For det første vil jeg gerne mærke efter hvert løb, at jeg gav alt, hvad jeg kunne og at jeg forbedrede mig teknisk. Som begynder har man jo fordelen, at man virkelig mærker fremskridt ved hver eneste tur i skoven. Min fremskridt skal vises i løbsresultater, hvor jeg vil arbejde mig frem plads for plads. I min første Dustcup blev jeg nr. 10, som jeg synes var godt i forhold til, at det var min femte gang på en MTB overhovedet. Men siden har jeg forbedret mig teknisk, og der er stadig væk meget at forbedre, så det bliver spændende at se, hvor stærk jeg kan blive.

Rytterprofil: Rune "morfar" von Moos

2008-11-02T11:00:00.000-08:00

Højde og vægt
183cm, 6 kg. for tung og født 1953

Baggrund
Når jeg er med på teamet er det fordi jeg gerne vil vise at MTB er for alle uanset alder og fordi det er hamrende sjovt, så mit motto er helt klart: ride4fun.
Jeg har været motions cyklist siden starten af 80erne og startede på landevej med at køre
Hvidovre rundt, senere Sjælsø rundt, Sjælland rundt, Vätterrunden i Sverige, La Marmotte i Frankrig samt mange andre.
Fra omkring 1994 hoppede jeg på MTBèn som klart er min favorit i dag. Jeg har kørt div. Cups-Dust – Slush- Isstjerneløb- Hillerød maraton, 12 timers og 24 timers løb.

Træning
Min træning har aldrig været særlig struktureret, jeg har bare kørt når der har været mulighed for det. I år (efterår ’08 – forår ’09) prøver jeg at få mere struktur på træningen, 1- 2 gang om ugen i skoven samt MTB spinning en gang om ugen med mr. Grønbæk og en flok glade Hustlere.

Målsætning
Mine mål for 2009: Slushen: top 100 i H40, Dusten: top 60 i H40, deltage i 12 og 24 timers løb på 4 mands hold samt andre spændende løb som dukker op.

Andet
Jeg er en del af ejerskabet bag firmaet ride4fun og er dagligt i butikken.

Rytterprofil: Roger Kormind

2008-10-29T14:25:00.000-07:00

Højde & Vægt:

184 på gode dage. Vægten er god hvis man er til lidt kraftige mænd med ”love handles”.

Beskæftigelse:

Medejer af ride4fun ApS. Centerølhenter på Team ride4fun

Baggrund:

Den har intet med cykling at gøre. Jeg er uddannet skuespiller og filminstruktør og arbejde som reklamefilm producent og markedsføring i 25 år. Så mødte jeg Martin Hirsch, der tvang mig til at skyde penge ind i sin cykelbiks and the rest is history.

Jeg har altid været en ”sucker” for udfordringer, og da ideen om en toptjekket og toptunet cykelvirksomhed, der har alt til motionisten og især til de kvindelige motionister kunne blive en realitet, slog jeg til.

Jeg har ellers holdt mig til fodbold, tennis og ski, med et par konkurrenceløb ind i mellem. Kondi var noget man drak og cyklen tog jeg til bageren om søndagen.

Så , for at kunne tale med om cykler på et fornuftigt plan, har jeg købt et par cykler og har nu kørt på landevejen i snart 2 år og på mountainbike i ca. 1 år.

Træning:

Ja det er nødvendigt for mig, hvis jeg skal gøre nogen forhåbning om, at kunne følge med. Lige nu handler det om styrke i benene, konditionen og især teknikken i skoven, da jeg mildest talt er træt af at falde og slå mig. Men jeg prøver at træne 3 gange ugentligt.

Målsætning 2009-2010:

At kunne gennemføre en Dust Cup eller blot en tur på det bæå spor uden at styrte, eller kunne holde landevejsfarten på over 30 i snit.